Ugens pakkeBestil og hent ugepakken hos Det lille Grønttorv.

CSR-debat: En ørkenvandring af forudsigelighed

kolejkaJeg har været i krig. Twitter-krig med CSR-chef Helene Regnell fra Dansk Supermarked. Jeg går ud fra krigen er slut – eller måske er der bare våbenhvile, indtil Fr. Regnell er tilbage fra sin sikkert velfortjente sommerferie.

Det startede, da Fødevareminister Dan Jørgensen postulerede, at supermarkederne har et medansvar for bl.a. fedmeepidemi og livsstilssygdomme fordi de tjener mange penge på at markedsføre fødevarer af dårlig kvalitet.

Det medførte et banalt borgerligt/liberalt hylekor. Fremtrædende politikere som Mai Mercado og Kim Andersen brugte stærke ord som »barnepigestat« og »nordkoreanske tilstande«.

Indlægsbilledet viser hvordan man hos disse politikere åbenbart forestiller sig fremtiden under Dan Jørgensens terrorregimente. Som en snøffelkø bag jerntæppet (snøflen er, så vidt jeg kan se, den mest frihedssymboliserende fødevare, Mai Mercado kan forestille sig).

Danmarks Radio toppede trivialiteternes vagtparade med at konfrontere Jørgensen med den ypperste liberalisme: Joachim B. Olsen og Merete Riis fra Liberal Alliance i henholdvis P1 Debatten og Deadline.

Førstnævnte imponerede voldsomt i radioen ved nødtvungent at indrømme, at det er »ok, at tjene penge på økologi hvis man kan«, men så derefter, lidt uden for taletid, at få frem mellem ribbenene, at »det der økologi er bare så overvurderet«.

Helene Regnell udtalte til Politiken, at “Vi er jo en erhvervsvirksomhed, og vores opgave er at være dagligvarehandel for alle danskere. Det ikke er vores opgave at være løftet pegefinger over for danskerne”.

Den provokerede mig lidt.

Så jeg skrev på bloggens facebook-side, at med den holdning kunne Dansk Supermarked udmærket vise rettidig omhu og spare tryksværten til S og R væk på Fr. Regnells næste visitkort.

Det er kun C’et der er nødvendigt.

I min bog rummer CSR nemlig store mængder S og R og lige så meget C. Min bog er nemlig, hvis nogen skulle være i tvivl, ikke den samme som Milton Friedmans bog.

Det var Milton Friedman, der som mente, at virksomhederne kun skal tjene penge og ikke beskæftige sig med deres ansvar.

En krematistiker. Ikke en økonom.

Min facebook-opdatering røg automatisk på twitter, hvor den blev citeret af MadDetektiv, som »taggede« Fr. Regnell:

Hun forstod den ikke, så jeg lavede jeg en lille twitterudfordring med dette tweet:

Jeg brugte en del tweets på at forklare, hvordan jeg ville udlægge CSR:

Bilka har i denne uge tilbud på svinekam til 13,95 halvkiloet. Det er usandsynligt billigt.

Når man producerer svinekam så billigt, handler det om at presse svinene og landmændene til det yderste – og dermed fremmer man antibiotikaresistens (jeg gider ikke forklare sammenhængen igen).

Og man fremmer en kultur, hvor forbrugeren udelukkende kan orientere sig efter prisen.

Det er, mener jeg, ikke et frit og oplyst forbrugsvalg, der er tale om asymmetrisk vidensforhold, og Dansk Supermarked – og supermarkederne generelt har så meget magt, at:

Choice editing er i virkeligheden det, supermarkederne gør, når de vælger det, der skal være på hylderne.

Problemet er bare, at de gør det på et grundlag, der baserer sig på den asymmetriske information: På grund af forbrugerzombiens kognitive nærighed, arbejder supermarkedernes indkøbere også med prisen som eneste paramater.

Kan du levere varen til den billigste pris, er du inde.

Kan du ikke, er du ude.

Parametre, som jeg synes burde være med i spillet – især når man taler om indkøbere, der reelt har magten over hele vores samfunds fødevareindkøb og madkultur – er ikke med.

Det er parametre, som jeg synes burde være de styrende i en CSR-sammenhæng:

  • Smag og kvalitet
  • Sundhed
  • Miljøpåvirkning
  • Social påvirkning

I realiteten burde det kun være mad, der har en vis bonitet på alle fire områder, der burde finde vej til supermarkedernes hylder. Og derfor foreslog jeg:

Og så var det åbenbart, at Fr. Regnell kunne høre ferieklokke kime i på afstand.

I hvert fald var hendes afsluttende tweet:

Uha, den sved.

Måske genoptager vi krigen, når sommerferien er slut og Fr. Regnell vender blussende tilbage fra badehotellet.

Jeg har i hvert fald efterladt følgende til hende:

 

Login