Fedtskat: Folkesundhed som gidsel

Så er fedtafgiften landet! Og det bliver jo herligt. Om ti år vil allesammen leve fem en halv dag længere og vi vil have femten milliarder kroner ekstra i statskassen.

I hvert fald hvis Skatteministeriets bønnetællere har talt rigtigt, og fedtafgiften gør det, den er tænkt til at gøre – leverer incitamenter til at flytte forbruget fra mættet fedt til umættet fedt – og hvis det er rigtigt, at det er mættet fedt, der gør os syge og fede.

Hvis og hvis min røv var spids, som vi sagde i mit barndomshjem.

Hvis forbruget bliver flyttet fra piskefløde (som med en fedtprocent på 38 bonner hårdt ind på fedtafgiftskontoen) til Unilever Food Solutions »Knorr Piske 33%« er der nok vundet noget på kontoen mættet fedt vs. umættet fedt. Men se lige dette produktblad:

Kærnemælk, hærdet vegetabilsk fedtstof, modificeret stivelse, kærnemælkspulver, emulgatorer (E 475, E 471, sojalecithin), stabilisatorer (guargummi, johannesbrødkernemel), laktaseenzym

Det er gyngerne og karusellerne om igen: Det »hærdede vegetabilske fedstof« klinger fælt af transfedtsyre, fedtprocenten er næsten lige så høj – og både smagsmæssigt, kvalitetsmæssigt og kulturelt vil jeg påstå at der har været tale om et decideret tab.

Og samtidig kan man se hvordan detailhandlens strategier er begyndt at udfolde sig: I går var konventionelt smør fra landets største mejeri udnævnt til »loss leader« i mit lokale supermarked (til en pris, der lå under halvdelen af det økologiske smør fra landets næststørste mejeri).

Bagerne i Nordjylland har meddelt, at de i stedet for at lægge afgiften på flødeskumskagerne smører den ud over hele produktsortimentet, så eksempelvis også rugbrødet bliver ramt.

Og endelig: Hvem siger at umættet fedt er absolut ondt? Videnskab.dk viderebragte forleden forskningresultater fra blandt andet KU Life. I en artikel i American Journal of Clinical Nutrition hævdede forskerne:

»the effect of particular foods on CHD cannot be predicted solely by their content of total SFAs because individual SFAs may have different cardiovascular effects and major SFA food sources contain other constituents that could influence CHD risk. Research is needed to clarify the role of SFAs compared with specific forms of carbohydrates in CHD risk and to compare specific foods with appropriate alternatives«

– altså på jævnt dansk: Det er ikke helt ligegyldigt om man fjerner det mættede fedt fra kosten hvis man vil undgå hjerte- karsygdomme, for fødevarer med mættet fedt kan indeholde andre komponenter, der virker modsat og mindske risikoen for hjerte- karsygdom.

Det er sørme svært!

Hele misèren bunder selvfølgelig i en ting: Folkesundheden har udelukkende været et gidsel i det, der først og fremmest har været en skjult skatteforhøjelse midt under et skattestop.

Det har været relativt let at tage folkesundheden som gidsel, fordi langt de fleste i dag stadig er underlagt det, Gyorgy Scrinis kalder »nutritonism« (og som jeg har oversat med »diætisme«): Vi kan rette op på folkesundheden på to måder, påstår diætismens tilhængere:

  • Fjerne de onde komponenter (i dette tilfælde de mættede fedtsyrer)
  • Tilsætte noget mere af de gode komponenter (man nævne i flæng fibre, omega 3-fedtsyrer eller antioxidanter)

Folkesundhed hænger ikke sammen med enkeltkomponenter – og man skal ikke bilde sig ind at man kan score billige afgiftskroner på at højne den.

Tværtimod kræver det nok hårdt arbejde – og vil ikke være sjovt for ret mange af de store spillere i fødevaresystemet.

Vi skal lære – fra barnsben og i skolerne – om råvarer, deres tilgængelighed og hvordan man tilbereder og nyder dem bedst. Vi skal lære, at være kritiske over for det, vi putter i munden – også når det gælder fødevarelignende substanser som Knorr Piske 33 %.

Vi skal lære at bruge årstiderne, sæsonerne, tilgængeligheden og prisen til at sammensætte en varieret kost, hvor der ikke er fokus på de enkelte kostkomponenter, men hvor det er måltidet og nydelsen, der er i fokus.

Det betyder så også, at det er slut med kampagnetilbud på hakket svine- og oksekød, børnefamiliernes livret: Der er ikke råd til kød hver dag, og det skal der heller ikke være. Men når det er der, skal det være godt (og så har vi, vupti, samtidig fjernet en del af det mættede fedt fra vores kost).

Jeg skal ikke have mit fedt erstattet.

Jeg skal bare gå efter det bedste.

Og jeg skal vide, hvad jeg gør, når jeg laver mad.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

7 svar til “Fedtskat: Folkesundhed som gidsel”

  1. Jane Avatar

    Ja, det er sørgeligt – for ikke at nævne pinligt – at Danmark indfører skat på mættet fedt som sundhedsinitiativ. At lightprodukter og tilsætningsstoffer skulle være vejen mod sundhed er jo helt misforstået. Prøv med rigtig mad! Altså mad, som er lidt tættere naturen, og som ikke er processeret til ukendelighed. Det har så ovenikøbet den bonusgevinst, at du også bliver mæt!

    Ak… det er trist. Men god blog. Det er mit første besøg, og du ryger fluks i readeren 🙂

    Hej fra Jane

  2. Mogens Bisgaard Avatar

    Tak!

    Jeg har sådan set ikke noget mod at man anvender “økonomisk styring”. Læsere af denne blog vil vide, at jeg er tilhænger af at man regulerer industriel forarbejdning ved hjælp af afgifter (så det bliver svært og dyrt at hedde Unilever).

    Vores “fedmeepidemi” er en systemfejl. Vi har et fødevaresystem, der er baseret på billigt fedt, billige kulhydrater og højtprocesserede fødevarer af få råvarer (industrielt agerbrug med monokultur).

    Det giver også en biologisk, biokemisk og kulinarisk monokultur, der tilmed har alle de svagheder, forskerne er enige om er af det onde: Nul fibre, for meget kød (og fedt), for meget sukker, forkert fedtkvalitet osv osv osv.

    Jeg er måske især dybt beskæmmet ved at man ikke nævner kvalitet med et eneste ord – for når man lægger afgifterne hos slutbrugeren skubber man dem, tror jeg, mod produkter af dårligere kvalitet.

    Hvis supermarkederne – på trods af fedtaftgiften – skal blive ved at have et halvt kilo svinekam for femten kroner (det vil de uden tvivl forsøge), skal aben jo ende et sted.

    Det bliver som altid hos bønderne og svinene – og muligvis vil man kunne mærke en kvalitetsforringelse af kødet, fordi svinene bliver presset yderligere.

    Problemet skal løses ved at løfte kvaliteten generelt og for alle.

  3. Max M Avatar

    Den eneste sikre indikator på fedme, som skærer igennem alt andet, er om man spiser hjemmelavet mad.

    At lige pludselig tage en enkelt macronutrient ud og kalde den for ond og dårlig er fuldstændigt meningsløst.

    Man dør sandsynligvis også tidligere hvis man kun spiser raw food. Så vi skal vel også have en salat afgift…

  4. Nicolai Avatar

    Som altid rammer du sømmet lige på hovedet. Jeg er fuldstændig enig og det er til at brække sig over politikernes uvidenhed om fødevarer. De ved stortset intet og det de ved er hujende forkert. Fjolser.

  5. annmari Avatar
    annmari

    well done………………

  6. Andreas Avatar
    Andreas

    Bitmann skriver om den danske fedtskat:

    http://opinionator.blogs.nytimes.com/2011/10/04/how-about-a-little-danish/

    Nogle interessante kommentarer imellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *