Saturday, 28 Jan 2023

Den virale struds

I 2022 blev emuen Emmanuel Todd Lopez et viralt hit. Emmanuel optrådte, sammen med sin ejer, Taylor Blake, for mere end en million følgere på tiktok og twitter. Emmanuel blev særligt kendt for at angribe og helst vælte Taylor Blake’s telefon, når hun var i gang med at indspille en TikTok-video.

Blake’s gentagne kommandoer til emuen: “Emmanuel, don’t do it. Don’t do it! Emmanuel Todd Lopez!” blev verdenskendte, og Taylor Blake kom med i The Tonight Show, hvor Jimmy Fallon, sammen med en handskedukke som stand-ind for emuen, blev herset rundt med til publikums fryd – “Don’t do it, Jimmy. Don’t do it … James Thomas Fallon Junior, do not do it”.

Emuen Emmanuel bor på Knuckle Bump Farms i det sydlige Florida. Her har Taylor Blake og hendes partner, Kristian Haggerty, en mængde andre dyr. Gården specialiserer sig i “miniaturekvæg”, kvæg i små størrelser – mest beregnet til kæledyr. Men ud over kvæget er der på Knuckle Bump Farms også fjerkræ som svaner, kalkuner og høns.

Det vil sige: fjerkræet er der ikke mere. I oktober ramte fugleinfluenzaen nemlig Knuckle Bump Farms, og alt fjerkræ blev slået ned – pånær to dyr: emuen Emmanuel og den sorte svane Rico.

Taylor Blake gav en flok nilgæs, der slog sig ned på gården – og som blev ved med at vende tilbage efter mørkets frembrud, selv om folkene på gården forsøgte at skræmme dem væk – skylden for udbruddet af fugleinfluenza.

HPAI – Meget smitsom fugleinfluenza
Den meget smitsomme fugleinfluenza, der ramte Knuckle Bump Farms, og som er den, også de danske fødevaremyndigheder har et beredskab over for, er en A-influenza med betegnelsen H5N1.

Bogstavet “A” betyder, at den tilhører den gruppe af influenzaer, der er meget smitsomme, og har potentialet for at blive en pandemi. Der findes tre andre typer af influenza – B, som også er smitsom, men ikke giver anledning til pandemier, C, som er en mild type – og D, som er en kvægsygdom, der ikke angriber mennesker.

En virus er ikke i stand til at dele sig som fx en bakterie eller en almindelig celle. Den er blot en proteinkapsel med stumper af RNA eller DNA. Derfor er virus afhængig af at trænge ind i en celle hos værtsorganismen. Det sker gennem receptorer i cellevæggen.

Når virus først er inde i værtscellen, benytter det værtscellens DNA til at lave kopier af sin egen RNA eller DNA, og så, når der er tilstrækkelig mange kopier, nedbryde cellevæggene og dermed smitte andre værtsorganismer.

H5 og N1 i navnet refererer til forskellige proteiner på virussets overflade, proteiner, der har betydning for hvordan virus finder vej ind i cellen hos værtsorganismen.

H står for hemagluttinin, et protein, der hæfter virus til sialinsyre, et stof, der forekommer i celleoverfladen i vævet, og som udgør en del af de receptorer, der styrer, hvad der må passere gennem cellevæggen – fx næringsstoffer.

N står for neuraminidase, et protein, der nedbryder tilhæftningen til sialinsyre, så virus kan bevæge sig hen over celleoverfladen, til det finder den rette sialinsyre, altså den rette receptor, og kan trænge ind i cellen.

A, B og C-influenzavirus stammer formentlig fra en fælles forfader, og er siden blevet delt I forskellige stammer, hvor især A-typerne er interessante. De findes I mange forskellige varianter, og de har forskellig udbredelse, afhængig af interaktionen med andre influenzavirus, værtsorganismerne og miljøet.

Virus findes typisk i omgivelserne, fugleinfluenza findes således typisk i vandet, hvor de svømmefugle, den har udviklet sig til at overleve i, findes – typisk i det subarktiske havmiljø, mellem 50 og 70 grader nordlig bredde. Smitten sker gennem slimhinderne i fordøjelseskanalen og luftvejene.

Fugleinfluenzaen i Danmark
Her i Danmark vurderede Fødevarestyrelsen allerede i november sidste år, at trusselniveauet for smitte med fugleinflueza fra vilde fugle til tamme fugle er højt, og indførte krav om indhegning og overdækning af fjerkræ og fugle i fangenskab.

Der kommer løbende rapporter om udbrud af fugleinfluenza i danske fjerkræbesætninger – således blev der konstateret fugleinfluenza i en besætning på 50.000 høns i Ørum, Jylland, den 1 januar i år, og i november sidste år fandt man HPAI i to kalkunbesætninger, en med 36.000 kalkuner i Stokkemarke og en med 33.600 kalkuner nær Slagelse.

Når Fødevarestyrelsen konstaterer fugleinfluenza i en besætning, har det konsekvenser: alle dyrene i den ramte besætning bliver aflivet, og der bliver oprettet restriktionszoner rundt om udbrudsstedet.

Restriktionszonerne betyder, at alle fjerkræejere eller ejere af fugle inden for restriktionszonen skal registrere deres dyr hos Fødevarestyrelsen, og at det inden for zonen er forbudt at sælge eller flytte æg, høns og andre fugle, medmindre man har en særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

En kedelig rekord
På verdensplan har denne fugleinfluenzaepidemi medført en kedelig rekord – rekorden for flest aflivede dyr. I England og Europa var der (i december 2022) blevet aflivet 48 millioner fugle og i USA godt 53 millioner, og siden 2005, da man først begyndte at være opmærksom på H5N1, er der i hele verden aflivet 300 millioner høns, kalkuner, ænder og gæs.

Aflivningen sker traditionelt med gas – man kan lede gasser som CO2, argon eller nitrogen direkte ind i husene eller man kan fylde en container med gassen, og derefter hælde fuglene i containeren, præcis som man gør med mink.

I USA har mængden af aflivninger dog overskredet kapaciteten – så her har man i visse tilfælde benyttet sig af det, der med et eufemistisk udtryk kaldes VSD+, en forkortelse for “Ventilation Shutdown Plus Heat”.

Metoden må bruges, hvis man ikke på anden måde kan få aflivet alle dyrene indenfor 48 timer – og består i at slukke for ventilationsanlægget, samtidig med at man skruer temperaturen i huset op til 40° C. Fuglene dør af hedeslag og kvælning. Dyreværnsorganisationen American Welfare Institute rapporterer, at 73% af aflivningerne i forbindelse med HPAI er foretaget med VSD+.

Gode grunde til agtpågivenhed
Selvfølgelig er der en god grund til at myndighederne reagerer nidkært over for fugleinfluenza. For det første er fjerkræ en vigtig del af landbruget – og en vigtig del af økonomien. Og for det andet har det vist sig, at fugleinfluenzaen af typen H5N1 har potentiale til at brede sig til andre dyrearter.

Allerede i februar 2022 rapporterede Statens Serum Institut om H5N8-virus, en anden undertype af fugleinfluenza i en spættet sæl, fundet på Sydvestfyn, og H5N1, som er den aktuelle virus, er kendt for at kunne brede sig til bl.a. katte, svin og mink – i meget få tilfælde er mennesker også blevet smittet med H5N1.

De forskellige influenzatyper, A, B, C og D, holder sig i reglen til bestemte værtsorganismer, noget, der også er bestemt af sammensætningen af H- og N-proteiner på virusset. Man taler om at de forskellige influenzatyper har et »reservoir«, og at der som regel kun sporadisk sker smitte mellem de forskellige reservoirer. Imidlertid har det vist sig at virus kan mutere, så den kan smitte mellem forskellige dyrearter – og dermed også potentielt til mennesker.

Forskere taler om fugleinfluenzaens pandemiske potentiale – Wendy Blay Puryear fra Tufts University, Boston, mener, at en virus, der er i stand til at mutere så hurtigt, og dermed bliver i stand til at smitte så mange andre dyrearter end netop fugle, betyder at vi er på lånt tid – og Thijs Kuiken fra Erasmus University i Rotterdam mener, at risikoen for at virus spreder sig til mennesker, bliver større, jo flere arter den breder sig til.

Læg dertil, at forskere fra University of Arizona i Tucson i 2014 sekventerede 80.000 gensekvenser fra influenza, isoleret fra mennesker, fugle, heste, grise og flagermus, og kortlagde de evolutionære slægtskaber mellem de forskellige influenzatyper – og fandt, at “den spanske syge”, influenzaepidemien, der i 2018 dræbte 25-50 millioner mennesker, oprindeligt stammede fra fugle.

Det sjove er, at før Covid dukkede op på radaren, var det faktisk HPAI, der fik en stor del af epidemiologernes opmærksomhed, ifølge Wendy Puryear.

Og det andet sjove er, at engelske ornitologer har bemærket, at fugleinfluenzaen har betydet så mange dødsfald blandt vilde fugle, at de sammenligner det med det, Rachel Carson beskrev som “silent spring”, massedøden, forårsaget af DDT.

Klimaforandringer og husdyretik
Og som altid, er der andre faktorer, vi skal være opmærksomme på – en af dem er elefanten i rummet: klimaforandringerne. De kan nemlig betyde, at der sker ændringer i fuglenes trækmønstre, så fuglearter, der ikke, i et normalt klima, nødvendigvis ville støde sammen, pludselig kan smitte hinanden, samtidig med at virus kan overleve uden for værtsorganismerne på steder, der i et normalt klima ville ligge uden for det temperaturområde, den trives i.

Det allervigtigste spørgsmål vi, som spisende mennesker bør stille os selv er dog igen: Hvordan er det egentlig vi holder vores spisedyr?

Arjan Stegeman, som er professor i veterinær medicin ved universitetet i Utrecht, stiller således spørgsmålet om hvorvidt en industri, der kun kan overleve, hvis man regel- og rutinemæssigt masseafliver tusindvis af dyr, i realiteten er bæredygtig.

Og hvor og hvornår er det lige præcis denne fugleinfluenza af typen H5N1 stammer fra: den blev først opdaget i en besætning af gæs i Guangdong i 1996, og i takt med at efterspørgslen efter billigt fjerkræ steg, bredte den sig til andre besætninger og andre lande.

Problemet med fugleinfluenzaen er – i hvert fald hvis man ser den lidt fra neden af – at de mindre producenter af æg og fjerkræ, der lider mest under restriktionerne.

Hver gang en mindre æggeproducent skal have sine høns indendørs skal der mere end almindelig opfindsomhed til for at opretholde produktionen: hønsene bliver stressede, og skal reetablere hakkeordenen (der er uhyre stringent hos høns), mens de større producenter, der har dyrene indendørs, lider mindre under restriktionerne.

Emmanuel Todd Lopez? Han har det fint, og Taylor Blake rapporterer, at han i dag er i stand til at tilbringe det meste af dagen udendørs.

Det er jo godt for ham og for tiktok.

Læs mere her
The Guardian, Fødevarestyrelsen, Nature

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *