Ugens pakkeBestil og hent ugepakken hos Det lille Grønttorv.

2011 retrospektivt

2011 bød på mange interessante oplevelser for denne blogger. Det var året, hvor »pladeforskydningerne« i vores fødevaresystem for alvor begyndte at blive mærkbare på overfladen: Hvem skal bestemme, hvad der er tilgængeligt og hvem har ansvaret for hvad vi spiser? (Super)Markedet eller os selv?

Jeg mærkede selv pladerne skælve til nogle af de mange konferencer og seminarer i løbet af året. Blandt de personlige highlights var:

  • Invitationen til at skælde ud på fødevareindustrien på LEVS’ konference i marts. Det er godt, at nogle i netop det forum tager initiativ til at gøre op med lukketheden i det »kemi-ingeniørernes diktatur«, Bjarne Jacobsen talte om i »Du danske Mad«. Jeg fik vist aldrig lagt skideballen på nettet, men det lover jeg hermed!
  • 2011 blev året, hvor den lille ny, Madkulturen så dagens lys. Det bliver spændende at se, hvad det bliver til i 2012: Er der tale om endnu en gang varm luft og vil berøringsangsten igen få det hele til at munde ud i en samling analyser, der kan samle støv på ministerielle hylder, eller skal der endelig handling bag ordene?
  • Det var såmænd Madkulturen, der inviterede mig til at give en peptalk i kolonihavehuset på MAD FoodCamp i august. Jeg trak selvfølgelig et par gamle kæpheste på banen, men overordnet set var MAD FoodCamp et rigtig godt forum: Publikum leverede det synlige bevis på at interessen for hvor vores mad kommer fra og hvorfor den gør det er andet og mere end blot en modedille, der er reelt tale om »pladeforskydninger«.
  • Den første, rigtige Mad + Medier-konference. En chance for at møde madkommunikatører »off the record« og for at få en debat om hvordan vi egentlig taler om mad. Jeg vil i det nye år (jeg sværger!) uddybe mine holdninger til madkommunikation – hvordan kan vi gøre det bedre?
  • En ny fødevareminister kom til. Efter at have set Mette Gjerskov tumle den sprøjteglade forening, Bæredygtigt Landbrug, nærede jeg store forhåbninger – og de er delvist blevet opfyldt. Ambitionerne om at satse på økologi i det offentlige er helt OK, men jeg kan da godt blive lidt bekymret over alle de skamredne historier om kanelgifler til aftensmad og rygekabiner.
  • Og pladeforskydninger igen: På GUDP-konferencen den 12. oktober udbrød der nærmest jordskælv, da repræsentanter for den forhåbentlig vigende plade med desperate røster sang den gamle sang for den på det tidspunkt relativt nytiltrådte minister: »Vi skal skubbe til økologien«, »Vores udbytte er lavere end USA«, »Det er uanstændigt ikke at tillade GMO i økologiske produkter« og »Monsanto har lovet at udvikle en majs, der er resistent for klimaforandringer inden 2020«.

Og så har jeg slet ikke nævnt den store, krise, der er over os (pr november 2011 var FAO’s fødevareprisindeks lavere end rekordmåneden februar men stadig mere end dobbelt så højt som i 2000).

Der er nok at gøre for en rask blogger i året, der venter.

Godt nytår!

One Comment

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *