Ugens pakkeBestil og hent ugepakken hos Det lille Grønttorv.

Al den snak om torvehaller

torvehallerneFørste weekend i september åbnede Københavns torvehaller – eller Torvehallerne KBH, som de vistnok officielt hedder. Og siden da har debatten været ganske løssluppen:

»Det skulle have været masser af udendørs stader med æbler, blommer og vilde svampe fra Danmarks regioner, og folk der solgte ti bananer for en tier. I stedet er der nærmest tomt mellem de to haller«

Sådan sagde arkitekten bag det – meget flotte – areal, Hans Peter Hagens, til Politiken i slutningen af september. I samme avis kunne man læse en masse læserkommentarer, der groft set kunne koges ned til:

For mange cupcakes. For få grøntsager.

Torvehalschef fra Niels Lønborg Brandt fra Jeudan var tidligt ude med et modsvar: Det er svært at få regionerne og bønderne ind, fordi vi går vinteren i møde. Og: Det er nødvendigt at have mange etablerede i Torvehallerne, fordi »Vi kan ikke fylde Torvehallerne, hvis vi kun sælger flækkede røgede færøske fårehoveder«.

Meget vel.

Personligt havde jeg selvfølgelig glædet mig til noget, der kunne udvikle sig til et udvidet Farmers’ Market og noget i retning af en svensk salutorg, altså en lettere anarkistisk markedsplads, hvor lokale bønder og madhåndværkere falbyder deres varer.

Jeg er nemlig fucking ligeglad med ti bananer for en tier.

Og jeg er lige så fucking ligeglad med cupcakes.

Allerede på åbningsdagen gik det galt. Efter at have most mig gennem folkemængden, endte jeg ved en indendørs grøntbod, hvor jeg fandt de kenyanske grønne bønner og de hollandske tomater, der er afbildet herover.

Udenom mig stod en kødrand af mennesker, der vel nærmest udtrykte den danske folkesjæl, idet de samstemte:

Nåh, det er jo ikke dyrt.

Åbningsdagen var i september. Og jeg ved (idet jeg køber mine grøntsager direkte hos landbrugeren), at september er højsæson for bønner. Min bønneproducent leverede i løbet af efteråret snitbønner, grønne bønner, gule voksbønner, hestebønner og borlottibønner.

Jeg gik derfra, lettere frustreret – og købte på vejen hjem et kg æggeblommekartofler fra Wiuff hos Din Baghave.

Men jeg skyder ikke på Torvehallerne KBH. Det er flot, de er der. Og darwinbevares, der er da også fine butikker imellem: Fiskehandlere, fx. Hele to styk – i en by, hvor frisk fisk ellers ikke er til at opdrive. Og ost af både dansk og udenlandsk oprindelse.

I efterårsnummeret af Gastronomica har Wendy Mac Naughton en smuk lille tegnet artikel om vilkårene for producenterne på Farmers’ Markets i San Fransisco (Meanwhile: San Francisco Farmers’ Market Farmers in Their Own Words). At drive en stand på et marked er en »Family Business«: Hele familien er involveret i at drive gården og bemande markedspladsen (som typisk er åben en dag om ugen).

Når Torvehallerne KBH ikke kan tiltrække bønderne – og når det ikke er lykkedes at fastholde Din Baghave – er det et økonomisk og et strukturelt spørgsmål, ikke et spørgsmål om sæson og »performance«.

Indtjeningen på landbrugene er simpelthen ikke stor nok til at aflønne de to personer, der skal til, for at bemande en stand i Torvehallerne KBH.

Hvad der så skal til, hører jeg?

Tjo. Måske en fødevarepolitik, der fremmer afsætningsmulighederne for lokalproduceret grønt, fx ved at regulere momstaksterne eller

Måske en husleje- og udlejningspolitik hos Torvehallerne KBH, der gør udlejningen mere fleksibel (lej en stand for en dag ad gangen).

Og måske det sædvanlige: En mentalitetsændring hos forbrugerne. Grøntager skal ikke være billige, de skal koste det, det koster at brødføde en grøntsagsproducent.

Indtil da, må jeg desværre erkende, er Torvehallerne KBH ikke et sted, jeg kommer til at lægge ret mange af mine hverdagsindkøb.

Indtil da er Torvehallerne KBH først og fremmest et meget stort cupcakeoutlet.

8 Comments

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *