Wednesday, 7 Dec 2022

Ny nordisk hverdagsmad: Handling efterlyses

Mere end 80 madbloggere fik lørdag indblik i »Ny Nordisk Hverdagsmad«. To ting slog i hvert fald denne blogger. Den nye, nordiske hverdagsmad minder på visse punkter om maden, han selv havde adgang til som barn – og at der måske stadig er langt til den dag, den nye, nordiske hverdagsmad er at finde på de fleste middagsborde.

Præsentationen af projektet fandt sted på Madbloggersymposium 2010 , der blev afholdt på Nordatlantens Brygge. Claus Meyer og Charlotte Mithril præsenterede projektet, som er en del af det store forskningsprojekt OPUS. OPUS er, som det måske vil være bekendt, finansieret med 150 millioner af Nordea-fonden.

Projektet udmærker sig ved at inddrage gastronomiske aspekter og ikke kun handle om »sundhed og sikkerhed«, som ellers hidtil har været de eneste gældende kvalitetskriterier i danske fødevareforskning.

Jeg har tidligere kritiseret OPUS for blot at dække over en jagt på funktionelle kostkomponenter, der kan udnyttes industrielt – men med »Ny Nordisk Hverdagsmad« og den tilhørende hjemmeside, Idégryden , synes der at være basis for fremgang.

Det kræver bare en stor indsats – for, som Claus Meyer påpegede, er det ikke forskningsprojektets opgave at gøre de nordiske råvarer tilgængelige for den almindelige forbruger, blot at finde frem til de typiske, nordiske råvarer, der er »sunde« og »klimavenlige«. Supermarkederne bevæger sig som bekendt ad uransalige veje – og så længe hylderne bugner af italienske asparges i den danske aspargessæson, tvivler jeg på at jernurten har store chancer.

Måske kan madbloggerne være med. Men det kræver engagement – dels skal vi, som den amerikanske blogger, Mark Bittman fremhævede i sit video-indlæg konstant fremhæve at folk skal lave mad selv og ikke lade industrien tage ansvar for vores mad og sundhed, dels skal vi forsøge at tage »Noma-fimsen« lidt væk fra den nye, nordiske mad.

Som jeg stædigt påstår, lever vi i et 90-10-samfund, hvor det kun er 10 % af befolkningen, der interesserer sig for andet end pris og tid – og hvor en stor del af de resterende 90 % faktisk godt kan finde på at karakterisere os andre som »madsnobber«. Gør begreber som terroir og lokalproduktion forståelige og tilgængelige. Fortæl vidt og bredt hvorfor hvidkål er bedre end iceberg. Og det er ikke fordi den er sundere – det er fordi den smager bedre og kan så mange flere forskellige ting!

5 thoughts on “Ny nordisk hverdagsmad: Handling efterlyses

  1. …jeg kunne ikke være mere enig; faktisk begyndte jeg at blogge efter symposiet i juni ´09; der var brug for mig i alt det her følte jeg
    Efter igår har jeg stadig følelsen af at Meyer og CO. ikke er agressive nok i deres argumentation for deres dyrtkøbte forskningsresultater. Jeg savner mere kant, men det jo her jeg blandt andet kommer ind som blogger. jeg spurgte lidt ind til hvor landbruget er henne i deres arbejde, hvor er skolerne i arbejdsgrupper i OPUS, hvor er de store supermarkedskæder? Samtidigt er jeg sikker på at OPUS bliver mere vedholdende i debatten, som deres forskningsresultater løber ind, det hele er meget spænende at følge.

    Ivan K
    http://mund-fuld.blogspot.com/

  2. Problemet er vistnok todelt: Dels er forskningsprojektet vel ikke ment som adfærdsændrende som sådan, dels er der formentlig ikke afsat midler til at føre resultaterne ud i livet.

    Hvis vi er heldige vil opvakte landbrugere se fordelen i at gå fra monokultur til polykultur (om ikke andet så af økonomiske årsager. Supermarkederne ligger det nok lidt tungere med. Har hørt rædselshistorier om danske grøntsagsavlere, der må pløje marker med absolut anvendelig blomkål ned, fordi de ikke kan afsætte til supermarkederne.

    Asparges som eksempel: Italienske aspargesavlere producerer med EU-tilskud, de har en overproduktion på måske 10 % som de kan sælge til spotpris til danske kæder.

    Hvis indkøberne skal give en krone for et bundt italienske asparges og tyve kroner for et bundt danske … tja. Og det går selvfølgelig ud over kvaliteten (det er i hvert fald sjældent friske asparges, man får i butikkerne).

    Men mange supermarkedskunder ved desværre ikke bedre – eller opgiver – så vi bloggere må være med til at lære folk at »knytte næverne« og sige nej tak!

    I øvrigt spændende mund-fulde, du serverer!

  3. Hej Bisgaard og Ivan Uha – der er rigtig mange spændende ting at kommentere på her. Jeg skal forsøge at begrænse mig….

    Sagen er jo, at I har fat i noget rigtig interessant – og noget som vi i OPUS bruger forholdsvis meget tid på at spekulere over. Nemlig hvordan vi gør det her tilgængeligt for almindelige mennesker. Der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring. Specielt fordi der iboende i OPUS faktisk også ligger et ønske om at kunne være med til at ændre på folks adfærd.

    Altså man kan sige – hvis vi nu var ligeglade og udelukkende var fokuserede på resultater og videnskabelige publikationer, så var der jo ingen grund til at deltage på et Madbloggersymposium eller i noget som helst andet for den sags skyld.

    Og når vi nu er ved det, så vil jeg godt lige afvise, at OPUS er sat i verden for at "dække over en jagt på funktionelle kostkomponenter, der kan udnyttes industrielt". I så fald skulle projektet være igangsat af industrien eller de skulle være involverede i projektbeskrivelsen eller lign.

    Og sådan forholder det sig ikke. Det er Nordea-fonden, der har finansieret – og som fond har de et "almennyttigt og velgørende formål", rettet mod "det gode liv". Og det er "heldigvis" på den ene side, at industrien ikke er indblandet – og "desværre" på den anden.

    Den mener jeg på den måde, at det jo selvfølgelig udelukkende er godt, at der skabes uafhængige forskningsresultater. Men på den anden side er det jo nødvendigt – hvis man vil forandre – at både industri og detail er med på vognen.

    Men det er en ualmindelig svær balancegang – og hvis industrien var for stærkt tilknyttet dette projekt, så er det ingen tvivl om, at vi nogle gange ville få på puklen for det. Men vi GØR faktisk meget for at føre resultaterne ud i livet, synes jeg, og der er jo også sat penge af til at.

    "At føre dem ud i livet" er måske at tage munden for fuld. Det lægger op til et lidt vodlsomt succeskriterium. Altså – det VIL vi jo gerne, og det ligger som sagt også iboende i OPUS, at det er ønsket (tænk hvis man kunne være medvirkende til en reel forandring i danskernes sundhedsstilstand og madkultur?)

    Men den opgave kan vi som forskningsinstitution jo på ingen møde løfte selv. Det kræver at forbrugerne, detailhandlen og industrien ønsker det – og det kræver indsatser fra alle former for aktører (og herunder madbloggerne ;-))

    Men de penge der er sat af, gør f.eks. at der er ansat en kommunikationsperson i fem år fuldtid på OPUS (mig), som langt overvejende har ansvar for den eksterne kommunikation. Ogdet er yderst sjældent set, at man ved forskningsprojekter gør det.

    Det som jeg så bland andet har til opgave er at tage ansvar for, at Idegryden bliver udviklet. Og derudover udvikler vi studieretningsprojekter rettet mod gymnasielever, vi har indgået et samarbejde med Ungdomsbyen om et kursus til folkeskoleelever, vi har deltaget på Forskningens Døgn, deltager i Kulturnatten, har lavet seminarer rettet mod industrien etc. etc.

    Yderligere er rapporten som blev præsenteret på Madbloggersymposiet gennemtæsket af repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, Kræftens bekæmpelse, Københavns Madhus og mange, mange (64) andre – og ikke for at den blot skal være "ernæringsrigtig", men allermest fordi, at vi ved, at en reel forandring i danskernes sundhedsstilstand og madkultur indbefatter mange andre parter end blot dem fra OPUS.

    Mvh. Kristian

  4. Hej Kristian og Ivan –

    Jeg er glad for at det ikke er »patentjægeri« alt sammen! Og jeg er da også blevet langt mildere stemt over for OPUS, siden jeg i første omgang skrev om Opus laboratoriae.

    Men det bliver ganske rigtigt en udfordring, at få budskabet om at spise »gammeldags« gjort til en succes i det ganske land.

    Der er stadig rigtig mange, der udelukkende vælger efter tid og pris (jf ordet »tilbudsavis« – og for dem vil de produkter, der kan produceres med en vis economy of scale altid være vindere. Det vil i sidste ende sige supermarkedsprodukterne.

    Samtidig tror jeg ikke man kan overse arven efter Weber, altså sammenhængen mellem protestantisme og kapitalisme:

    Det er stadig lidt syndigt at nyde sin mad overdrevent og bruge mange penge på den, at udstille sin økonomiske (og kulturelle) kapital, netop det, der foregår på Noma og Dragsholm Slot – og hos mange af os, der kan lide at spise og fortælle om det.

    Det er en balancegang, jeg ved det, og jeg ved godt jeg fyrer mange teorier af fra hoften (der er flere, hvor de kommer fra) …

  5. hej igen kristian
    jeg glemte helt at indskyde at jeg jo udemærket godt er klar over at OPUS ikke er et madpolitisk projket, i alle tilfælde ikke så længe projketet kører; havd der sker efterfølgende, med det færdige materiale, er en anden sag.
    Jeg glæder mig, somfri fra fondsmidler, at kunne lidt hårdere på pedallen hos detail og produktion; for uden dem er der ingen vej frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *