Friday, 9 Dec 2022

Clean label (at trutte i)

Ingen kan lide en varedeklaration med ord, man ikke kan udtale, og enhver ved, at E-numre er af det onde. Derfor er der tilsyneladende god ræson i at den såkaldte "clean label"-bevægelse nu forsøger at gøre deklarationerne kortere og fjerne E-numrene.

Men det er kun ved første øjekast. For man skulle måske tro at det – som nogen påstår – drejer sig om "et forbrugerkrav". Baking Management skriver i hvert fald:

In todays competitive world, a clean label gives bakers an edge. More consumers regularly scan labels to see what ingredients products contain before they buy them.

Så vidt så godt. Man skulle nærmest tro artiklen – fra 2008 – har inspireret Michael Pollan til et par af de Food Rules, der så vidt vides er på vej i dansk oversættelse. For eksempel:

#6: Avoid food products that contain more than five ingredients

#7: Avoid food products containing ingredients that a third-grader cannot pronounce

Men tag Dem i agt! Thi intet er som det ser ud til at være. Baking Management fortsætter nemlig sin artikel med et noget mere dystert udsagn:

Several different types of ingredients contribute to a clean label and give consumers the perception of a premium, value-added product.

Altså: "Clean label" er snyd. Vi får udtrykkeligt kun et indtryk af et højværdiprodukt – men sandheden kan være en ganske anden …

Et eksempel. Industrifabrikeret tomatsovs og tomatsuppe indeholder for det meste tilsætningsstoffer, der skal gøre dem tykkere. Det er fx modificeret stivelse. Der er mange slags modificeret stivelse, og de har E-numre, der ligger mellem E1400 og E1499.

Dem kan vi ikke li! Så tilbage med hylden på dem. Og så ville fabrikken være gået fallit, hvis ikke den havde fået hjælp af et firma, der arbejder konstruktivt med "clean label"-begrebet – nærmere bestemt det tyske firma Kampffmeyer.

I februar lancerede Kampffmeyer nemlig ifølge Food Navigator produktet Purabind Pulp. Man går altså fra kemisk til fysisk behandling af stivelsen – og behøver pludselig ikke længere skrive det på etiketten!

Dermed har Kampffmeyer opfyldt en vigtig mission – nemlig at hjælpe sine kunder til at leve op til det, som firmaets produktchef Ulrike Thomas i en artikel med den fantastiske titel Clean label is the future, er det, forbrugerne går efter: Cupboard cooking as a model. Produkter, der minder om den mad, man laver i sit eget køkken. Eller, som Pollan udtrykker det:

#17: Eat only foods that have been cooked by humans

Men Kampffmeyer har faktisk også opfyldt en anden vigtig mission. Ifølge Food Navigator har de nemlig samtidig hjulpet firmaerne med at få et bedre resultat på bundlinien ved at:

[…] reduce the amount of tomato paste required, since tomato is a comparatively expensive ingredient.

Du godeste. Der skal tomat i tomatsovs. Hvad gør vi nu? … kan jeg næsten høre industrien sige i kor!

Nu ved jeg godt, at fødevareindustriens faste mantra (næst efter "sammenhængen er endnu ikke bevist" og "sådan så her ud, da vi kom") er "vi ved ikke hvad forbrugerne vil have".

Og nu ved jeg også godt at jeg ikke er nogen Pierre Bourdieu. Endsige Henrik Dahl. Eller bare en af dem fra TVs "Kender du Typen".

Men jeg tør alligevel godt æde min gamle hat (Fratelli Orba, gråt filt, str. 59) på at hvis man spurgte folk på gaden hvad de ville antage, der var i et glas med påskriften Tomatsovs – og uden ret meget andet end tomater og krydderier på varedeklarationen – så ville ni ud af ti svare "tomater"

Muligvis ville man finde en, der ville supplere med "og en god del hydrotermisk og fysisk behandlet meljævning". Men jeg tvivler.

Man kan sige meget om E-numrene. Men når de skal opgives på etiketten er det faktisk et eksempel på "honest label". Og det er i min bog langt bedre end de fiflerier, vi vil opleve med "clean label".

Må "clean label"-bevægelsen få en kort og ubehagelig gang på jord!

2 thoughts on “Clean label (at trutte i)

  1. Jeg tror bestemt ikke at Michael Pollan vil tages til indsigt for clean label strategien.

    Jeg mener til gengæld, at du har fuldstændig ret i, at fødevare industrien og detailhandlen med British Retail Association i front vil gøre meget for at kunne bevare de billige edible food like substances, som Michael Pollan definere fødevareindustriens produkter, der fylder hylderne i supermarkederne. Det vil de gøre ved at slagte E-numrene på clean labels hellige alter og erstatte dem med andre ingredienser, der, som du beskriver, har samme funktionelle effekt, men ikke skal deklareres som et tilsætningsstof. Ud over stivelse gælder det blandt andet funktionelle proteiner fra mælk og soja, farvende fødevare som rødbede osv.

    Nej lad os få gjort det klart hvad det handler om og få alle de funktionelle ingredienser på labelen, så forbrugerne kan træffe nogle reelle valg mellem fødevare med eller uden funktionelle ingredienser.

  2. Jeg mente nu heller ikke at Pollan og Clean Label-bevægelsen har noget til fælles! Men sådan som det fremstilles på Baking Management-hjemmesiden, ser det ud som om Clean Label er en hjælp til bevidste forbrugere – og det mener jeg bestemt ikke det er.

    Så jeg er her helt på linie: Der skal stå på etiketten, hvad der er i varen, så man har mulighed for at vælge.

    Fordi noget har et e-nummer er det jo ikke giftigt. Men de færreste ved, hvad numrene står for. Har sågar hørt en undersøgelse refereret, hvor nogle respondenter mente, at jo højere nummer des farligere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *