Knapt havde jeg sat sidste punktum i mit sidste indlæg, før min indbakke pingede med en invitation. En invitation, der dokumenterede min konklusion. En invitation til et pseudoseminar med det ene og meget slet skjulte formål at reklamere for to nye slikprodukter: Kunstigt sødede sodavand med tilsætning af henholdsvis grøn te og niacin (B3-vitamin) og B12-vitamin. Jeg ville gerne have skrevet noget intelligent om det – men jeg fattes ord.
Kun dette: Slikproducentens PR-bureau havde samlet et bredt udvalg af mere eller mindre vidende personer med ekspertise inden for så forskellige områder som mobiltelefoni, tekstiler, kosttilskud og kosmetik – og så den allestedsnærværende (suk) livsstilskonsulent og fremtidsforsker.
Eksperterne havde faktisk reel viden på deres område: Tekstileksperten havde gjort sig tanker om risici ved nanoteknologien, kosttilskudseksperten var faktisk læge, og sagde fornuftige ord om næste generation drug delivery systems og så fremdeles.
Men der var ikke et ord om sodavand – bortset fra at man på den måde snedigt fik manøvreret produktet op på linie med seriøs forskning og pakket det hele lidt lækkert ind som et spørgsmål om livsstil.
Begrebet livsstil er forfladiget. Alfred Adler brugte ordet i 1929 (som en protest mod Fader Freud) om vores unbewusster, geheimer Lebensplan, som vi tager i brug for die eigene Unzulängligkeit zu erleben und sie zu meistern – Adlers livsstilsbegreb omfatter således: Selvopfattelse, verdenssyn, mål og overlevelsesstrategier.
I vores post-industrielle samfund (nej, Danmark er ikke et landbrugsland, og nej, Danmark er ikke en industrination, Danmark er et moderne, post-industrielt samfund med service-, videns-, oplevelses- og forventningsøkonomi så det ramler om ørene på os) er selv livsstilen blevet kapitaliseret:
Industrien, med reklamebureauer, PR-bureauer og hele pivetøjet som medhjælpere står i kø for at sælge os de overlevelsesstrategier, vi i Adlers forståelse af begrebet ellers selv måtte fabrikere i det skjulte. Dermed bliver vi faktisk selv stilløse – vi fratages muligheden for valget, og bliver søgende og rastløse. Og den del af industrien, der fremstiller det, vi putter i munden er ikke sene til at hoppe på bølgen.
Man kan fx vælge at tolke den hæmnings-, skam- og smagløse reklame ovenfor som sandhed: Og så vil man acceptere at en kunstigt sødet (acesulfam K og aspartam) stærkt fortyndet opløsning af aromatiske olier er en hurtigere, bedre og ikke mindst acceptabel vej til sundhed end (jeg gruer for at sige floskler): Spise godt og varieret, bevæge sig osv osv osv.
Et af nøgleordene på pseudoseminaret var autenticitet (eller, som de tilstedeværende udtalte det, til min og min sidemands frustration: autencitet). Man kan retorisk spørge:
- Er der noget som helst autentisk i en kunstigt sødet, stærkt fortyndet opløsning af aromatiske olier indeholdende et ekstrakt af grøn te (ekstraheret med hvad)?
- Er der noget som helst autentisk i en kunstigt sødet, stærkt fortyndet opløsning af aromatiske olier, indeholdende B3-vitamin (som dannes i leveren, men kan fremstilles industrielt ud fra propylen og ammoniak)
Og svaret vil være nej. Jeg forudser allerede den næste sodavand light plus – nu med resveratrol. Resveratrol er antioxidanten i rødvinsskaller. Det er resveratrol, der gør, at franske kvinder ikke bliver tykke, selv om de spiser kød og ost – i hvert fald i den reduktionistiske mythos der driver functional foods og kosttilskud.
Til orientering og gratis hjælp til sodavandsfabrikken i Atlanta, skal der 0,0031955 gram resveratrol i en liter sodavand og – hey presto – fedmeepidemien er blevet en sand middelhavsdiæt. For at yderligere at fremme autenciteten kan man fremstille resveratrolen i en balje i Lyngby.
Til behagelig videre læsning: Indbydelsen kom fra CC Public Relations, der med stolthed annoncerer, at de nu er en del af det verdensomspændende Porter Novelli netværk. Dem kender vi godt! Det er dem, der har designet den amerikanske kostpyramide.
Og hvorfor jeg går til sådan et arrangement? Jeg er en luder. Og det foregik på Paustian. Vi blev lovet servering. Bo Bech er også en luder. Men den ho kan den Onde hakke mig begå en lækker servering!
Skriv et svar