I morgen slutter muligheden for at afgive sin stemme i The Economists afstemning om udsagnet »There is an upside for humanity in the rising food prices«. Foreløbig er der 56 % af deltagerne, der mener, stigende fødevarepriser er gavnlige for menneskeheden og 44 % af deltagerne, der mener det modsatte. Jeg er tilbøjelig til at holde med modstanderne – og mene, at de stigende fødevarepriser skader menneskeheden.
I en ideel verden, hvor markedet var frit, ville stigende fødevarepriser selvfølgelig betyde, at flere ville begynde at producere mere mad. Men i vores subsidierede landbrugsproduktion er det kun de rigeste bønder, der formår at få noget ud af prisstigningerne. Vi kan så til gengæld sælge vores egen overskudsproduktion til den tredje verden til dumpingpriser.
Og hvis spådommene holder stik, vil antallet af hungersnødsramte stige ekstremt i løbet af de næste år, først og fremmest på grund af de stigende priser. USDAs økonomer forudsiger i dette års World Food Security Assessment, at der vil være 1,2 milliard sultende i verden i 2017 – mens de sidste år forudså et fald i antallet af sultende over de næste ti år. Det er en sjettedel af alle jordens indbyggere – og kan vel næppe kaldes »an upside for humanity«.
Men selvfølgelig, intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og aktionærerne i de virksomheder, der producerer ingredienser (det, vi andre kalder tilsætningsstoffer), kan fryde sig. Det samme kan producenterne af færdigretter – som ellers var blandt de første, der blev ramt af de stigende råvarepriser. Men noget af det, folk først skærer ned på, er restaurantbesøg. Restaurantbesøgene bliver erstattet med færdiglavet mad. Så nu kan Kraft Foods glæde sig over fornyet fremgang, skriver New York Times.
Også på det lokale plan er det de svageste, der bliver ramt af prisstigningerne. Det gælder fx pensionister og asylansøgere. Og når man samtidig ser, at de billigste discountvarer er dem, der bliver »fiflet og fluffet« for at holde priserne kunstigt nede, kræver det vel ikke så stor en fantasi at se, at stigningerne i fødevarepriserne får konsekvenser mange steder. Og selvfølgelig er det de mindst bemidlede, der rammes først.
Det går den vej, hønsene skraber!
Skriv et svar