Sidste uges udgave af FoodDTUs nyhedsbrev handlede om offentlig bespisning. Nærmere bestemt om skolemad, og hvorfor skoler og myndigheder i Norge, Finland, Italien og Danmark vælger – eller fravælger – økologisk mad i skolerne. Jeg er imponeret over det italienske system.
Der serveres varm mad i skolerne. Nok så væsentligt: Bevarelsen af en egen madkultur har førsteprioritet i skolerne. For også i Italien er der problemer med burgerkulturen. Det er smart at spise fast food blandt børn og unge – og forståeligt nok tillokkende, fordi fast food er fede, fade, søde smage (hvis der er nogen, der har brug for et bogstavrim).
Italienerne tager kampen op med lækre skolemåltider. Stort set alle råvarerne er økologiske – børnene får selvfølgelig ikke kun pasta – og frokostpausen varer halvanden time. Det lyder, i hvert fald på papiret som en fremragende løsning.
Man kan selvfølgelig godt spørge, om madkulturen nu også prioriteres lige højt i alle italienske hjem – eller om der også her er tale om husmødre / husfædre, der nedprioriterer egen sovs og vælger Mars Dolmio (en yndlingsaversion).
Man kan selvfølgelig også spørge, om vi her i landet overhovedet har en madkultur, der kan rustes til at levere et troværdigt og attraktivt alternativ til kiosker og fast food-salgssteder. Og ikke mindst – om der i vores nyttefikserede kultur er plads til en opprioritering af maden.
Jeg kan have mine tvivl.
Skriv et svar