Thursday, 8 Dec 2022

Supermarkeder pisser på små producenter

Undskyld det vernakulære sprogbrug – det jeg mente at sige var: Der er ingen penge i grøntsager. Forleden fortalte Politiken og andre medier om danske æbleavleres genvordigheder. Og i denne tid kæmper Gartneribrugets Afsætningsudvalg en hård kamp for at få danske sæsongrøntsager placeret i supermarkederne og på middagsbordene.

Det seneste tiltag er magasinet Sæson, der er en del af kampagnen Sæson for god smag, som er støttet af EU og samarbejder med 6 om dagen. Magasinet skal inspirere til brug af sæsonens grøntsager. Målgruppen er kvinder, af to grunde:

Det er nu engang dem, der står for den daglige madlavning i de fleste hjem og de fleste børnefamilier, og 69 % af danske børnefamilier spiser under halvdelen af den anbefalede mængde frugt og grønt.

Men Sæson får en hård medfart. Under overskriften Pink bøftomater får eget livsstilsmagasin beskriver Landbrugsraadets magasin Foodculture (ikke at forveksle med madkultur) bladets kranke skæbne.

Det første nummer, der udkommer 5. maj, kan således kun findes i Superbrugsen og Kvickly. SuperBest og Danske Supermarkeder (Føtex, Bilka, Netto) har takket nej. Indkøbschef Peter Løth fra Dansk Supermarked klynker:

»vi vil ikke distribuere et blad, der beskriver producenter, som kun leverer til vores konkurrenter. Desuden udkommer bladet i et så lille oplag, at man kan spørge sig selv, om branchen virkelig vil markedsføre sig selv eller ej. […] der burde være fulgt en stander med bladet, så det kunne præsentere sig pænt i butikken«

Det jeg hører, Peter Løth sige er, at de mindre producenter kan rende og hønse. Hvis ikke man har kapaciteten til at levere æbler (eller andre grøntsager) der har en ensartet kvalitet, kan holde sig længe og er billige i indkøb til samtlige danske super- og hypermarkeder har man ikke en chance.

Dermed står Grøntsagernes Afsætningsudvalg med et afgørende problem: De har ikke Coca Colas 11.000.000.000 kroners markedsføringsbudget – og Coca Cola har selvfølgelig ikke noget problem med at få plads i supermarkederne.

De er i stand til at levere til alle supermarkeder, også Dansk Supermarkeds konkurrenter, de betaler en pæn kvadratmeter- og hyldepris – og de leverer som regel også en pæn stand, produkterne og det medførende markedsføringsmateriale kan stå på.

Supermarkederne står for 60 % af dagligvarehandelen (det var i 1997, i dag er tallet givetvis øget). Det betyder, at det reelt er Løth og hans kolleger, der gennem tilbudskataloger og space management bestemmer hvad vi spise. 

Supermarkederne bestemmer således, at vi ikke skal spise danske grøntsager. Som jeg tidligere har nævnt kan man ved en sporadisk gennembladring af et tilbudskatalog konstatere, at en meget stor del af spaltepladsen er fyldt op med kagemix, slik og færdigmad. Mens grøntsager får en mildest sagt stedmoderlig behandling.

Det er derfor meget godt at kvinder, der laver mad, er målgruppen for et magasin som Sæson. Men vil man nå kvinderne i supermarkedet, skal man først gennem Løth og hans gatekeeper-kolleger. Hvilket sådan set også er nemt nok, bare man har elleve milliarder at brænde af på praktiske standere.

PS: Hvis man vil have fat i danske sæsonvarer, skal man til specialbutikkerne. Min grønthandler på Nørrebrogade overraskede sidste efterår ved at have kassevis af danske æbler i forskellige sorter til fri afbenyttelse.

Men desværre er der langt mellem specialbutikkerne. Danmarks Fiskehandlere har på deres site en meget sigende statistik over specialbutikker. Den siger, at der i 1970 var 2500 frugthandlere. I dag (2006) er der 592. Ikke overraskende begynder tallet at falde i årene efter 1970 – netop med supermarkedernes indtog.

PPS: Det forekommer mig i øvrigt at artiklen i Foodculture anlægger en let nedladende tone over for Sæson. Selv om indholdet i beskrivelsen lyder tilforladeligt nok – det første nummer indeholder bl.a. en artikel om Thomas Pasfall og asparges.

Men fraser som »den sidste mode indenfor tomater, der nu skal være stribede eller pink« og »forude venter bikinisæsonen og andet nummer af Sæson med sidste nye skrig indenfor sommerkål« er nedladende og antyder mere end rigeligt målgruppefokus: Rigtige mænd er karnivorer (måske endda svineavlere), som ikke interesserer sig for forskellige grøntsagssorter.

PPPS: Det er ikke kun supermarkedernes skyld. Da mit lokale supermarked sidste år rent faktisk havde danske æbler, hørte jeg en hausfrau undskylde indkøbet af ti stk til en tier: »Det er til mine fugle. Hvis jeg skal have gæster, køber jeg nogle bedre«.

Der var så vidt jeg kunne se, intet galt med æblerne. De havde bare forskellig facon. Og damens gæster foretrækker nok, som rigtig mange forbrugere (er blevet opdraget til) æbler der er ensartede, runde og blanke. Jeg fristes til at slutte af med et citat fra Danmarks Fiskehandlere:

»Hvad forbrugerne efterspørger skal markedet nok levere. Og hvad er der galt med det? – ingenting. Lad folk æde sig ihjel i store mængder billige masseproducerede varer, hvor kvalitet, pris og lang holdbarhed går hånd i hånd«

3 thoughts on “Supermarkeder pisser på små producenter

  1. der må genoprettes andre salgs/købsmuligheder end supermarkederne. for vores og producenternes skyld. der må kunne etableres en logistik der er hensigtsmæssig. torvet 2 dage om ugen ved Ingerslev Boulevard i Århus er et pragt eksempel; største parten af de handlende er producenterne selv. der handler restauratører og menig mand/kvinde. jeg undres stadig hvorfor der aldrig sker noget på Christianshavn f.eks. jeg får bragt mine råvarer til hjemmet, det er billigere end at handle supermarketrunden igennem. og bedre. men jeg vil helst have et torv, et market. hvordan kan København undvære en bazaar på Israels Plads? hvorfor er Kongens Bryghus ikke forlængst et kæmpe indendørs marked hele året rundt? a-m

     

  2. Genoprettes er det helt rigtige ord … Farmers markets er noget, men ikke nok. Man kan fx ikke basere sin husholdning på indkøb herfra.

    Sagen om Israels Plads er en skandale! Der er tale om decideret smøl. Jeg ved ikke hvem det er, der har sovet i timen – men mon ikke, smøleriet har noget at gøre med ejeren af parkeringsanlægget under pladsen, ParkCity.

    Det er i hvert fald dem, der er bygherre – og dem, der skal godkende Københavns Kommunes brugsret til pladsen. Og måske er det ikke så meget smøl som forhaling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *