Wednesday, 7 Dec 2022

Knas

Vlasic Pickles har udskrevet en konkurrence. Forældre, til børn, der bliver født i maj, kan vinde en børneopsparing på $20.000, hvis deres barn bliver kåret til Vlasic Stork Baby. Firmaet skal bare have et foto, barnets vægt og længde – og et fantasifuld argument for hvorfor netop dette barn skal kåres.

Og der er en bonus: Hvis forældrene giver barnet mellemnavnet Crunch, smider Vlasic Pickles $5.000 oven i hatten. Spørgsmålet er: Hvis barnet senere gør militærkarriere, vanker der så et sagsanlæg fra Quaker Oats?

2 thoughts on “Knas

  1. Gad vide, om projektet er affødt af skrønen om gravides forkærlighed Vlasics syltede gurker eller blot af, at maskotten er en stork?

    Jeg er sat til at føde d. 2. juni, men jeg vil sjippe hele slutningen af maj for at fremprovokere en majbaby!

    Charlie Bravo 

  2. He he – oprindeligt solgte Vlasic faktisk agurkerne på at gravide har en (påstået?) forkærlighed for syltede agurker. De spiller selvfølgelig også på at storken kommer med de små børn.

    Desværre er konkurrencen kun for amerikanske statsborgere – men det var da en oplagt ide for Beauvais eller en anden af vore hjemlige syltevare-producenter!

    Jørgen Knas Olsen! Olga Slurp Henriksen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *