Bagt rødbede, gedeost, salat med pecannødder og orangedressing

Faste læsere vil vide, at jeg nærer en dyb foragt for salater med »ting« i. Det er noget, der stammer fra halvfjerdserne og firserne. En salat var dengang næsten uundgåeligt en kinakåls- eller iceberg-rædsel med optøede, grønne ærter, dåsemajs, rå champignon, sure, umodne tomater, smagløse agurker, rød eller grøn peberfrugt, og, hvis man var ekstra heldig, et løg. Dressing? I bedste fald en creme fraiche med citronsaft, i værste et industriprodukt af »fars nylon«-typen. I mine øjne en kompostbunke.

Næ, salat skal være salat. Skal den være grøn, skal den være så enkel som mulig – gerne med forskellige sorter, snittet forårsløg eller en krydderurt for smagskontrasternes skyld. Og drop for alt i verden købedressingerne – der er intet i verden lettere end at vende salatbladene med en dressing af olie (som en ødeland) og vinaigre (som en gnier) så de er fugtede, men ikke sejler, og krydre med salt og peber.

Men der findes jo også andre retter, der bærer navnet salat. Eksempelvis Salade Nicoise: Tomat, tun, ansjos, oliven, hårdkogt æg, favabønner, kartoffel i forskellige kombinationer (hvis folk fra Nice og omegn læser dette er jeg en død mand, der er mange, meget strenge, lokale og allesammen helt korrekte og originale skoler inden for salada nissarda), Insalata Caprese: Tomat, mozarella, basilikum, peber og olie (og thats it, folks – her skal hverken eddike eller salatblade til, med mindre man da vil en tur i havnen med tunge sko på, de holder øje med jer, nede på Capri).

Vi er ovre i det, der på godt fransk kaldes salades composées. De komponerede salater, som i virkeligheden godt kan gøre det ud for en ret i sig selv. Det her er en sådan komponeret salat, rødbederne og gedeosten er egentlig hovednummeret, salaten underneden spiller sammen med rødbederne og osten. Den gennemgående smag er sød, så put gerne lidt rucola eller sennepsblade i salaten. Til fire personer brugte jeg:

  • Fire rødbeder
  • Gedeost
  • Feldsalat
  • Rucola
  • Pecannødder (eller valnødder)
  • Olivenolie (jeg tilføjede lidt græskarkerneolie for at understrege nødsituationen)
  • Appelsinsaft
  • Appelsinskal
  • Vinaigre
  • Salt

Lav en dressing af tre dele olivenolie, to dele appelsinsaft og to dele vinaigre. Bland revet appelsinskal i og smag til med salt og peber. Lad dressingen trække. Bag i mellemtiden rødbederne en god time ved 200°. Lad dem køle af og pil dem. Skær dem i både.

Hak nødderne i grove stykker og rist dem på en tør pande. Bland salaten med nødderne og dressingen, og anret det på en tallerken. Læg rødbedebådene ved siden af, og smuldr gedeosten hen over. Det vil være en dødssynd at blande det hele sammen i en salatskål.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

3 svar til “Bagt rødbede, gedeost, salat med pecannødder og orangedressing”

  1. Inga.Bach Avatar
    Inga.Bach

    Det lyder lækkert. Desværre er det ikke rødbedesæson. Jeg har ellers både overvintret feldsalat og helt friske skud af vild rucola.

    Der er helt friske rabarber. Checker lige, om du har en god opskrift.

    Og små lillefingerslanke porrer – dem, som jeg først plantede sidst på sommeren sidste år.

  2. Mogens Bisgaard Avatar
    Mogens Bisgaard

    Det er meget lækkert! Rødbeder er lidt oversete. Det forholdt sig sådan, at en af mine gæster forleden er – eller har været – inkarneret rødbedehader. Og jeg har en house rule: Hvis der er noget, mine gæster ikke så godt kan lide og de er så letsindige at fortælle mig det, får de det indtil de kan lide det. Denondelynemig. Det går lidt bedre nu. I hvert fald blev tallerkenerne helt ryddede!

    Rabarber, mums. Jeg lavede en yoghurt-kage med rabarbersirup sidste år – den kan man måske allerbedst lave med de lidt grovere rabarber. Og når makrellerne kommer skal man (i hvert fald jeg) selvfølgelig have rabarberkompot til sådan en stegt fætter!

    Og så fandt jeg selvfølgelig denne her sidste år, netop da rabarbersæsonen var slut. I år skal det være! Det lyder umanerlig spændende: Rå rabarberkompot, altså tynde skiver rabarber, marineret i honning og rosmarin.

    Dampede porrer med smør …

  3. troels Avatar
    troels

    Kender I det, at man har en afvigende holdning på et område, hvor man selv synes, at ens viden er for tyndbenet til, at man bør gøre sig klog på noget som helst? Mine madlavningsevner er yderst primitive; men jeg er en god spiser! 😉 Og jeg har aldrig kunnet svinge mig op til en bare nogenlunde begejstring for de der grønsagsblandinger, som efter nogle menneskers mening er nødvendigt tilbehør til mange retter. Det er lidt af en åbenbaring at se min holdning kyndigt udtrykt af et menneske, hvis indsigt i madkultur tilsyneladende er meget dybere end min egen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *