Sunday, 27 Nov 2022

Tillykke, Jacques!

Jacques de France (alias Leif Blædel) fylder 85 i dag. Han skrev restaurantanmeldelser og madklummer for Information i halvtredserne og tresserne. Andetsteds har jeg lånt hans definition af madkultur, som er taget fra antologien Til Bordet, udgivet på Mogens Brandts gastronomiske bibliotek i 1964. Den holder stadig.

I dag kan man, når man er heldig, stadig støde på Jacques skriverier i Weekendavisen. Her er endnu et uddrag fra antologien Til Bordet, denne gang om landbrugets forhold til gastronomien (som han mener er ikke-eksisterende). Det lange citat er fra et Åbent brev til Anders Andersen, den senere økonomiminister, der var præsident for Landbrugsraadet, den stilling, Peter Gæmelke i dag besidder:

»Nu vil De straks her indvende, at dansk landbrug har glimrende specialister, der i alle ender og kanter kontrollerer produktionens kvalitet. Det ved jeg selvfølgelig. Men alle Deres fortrinlige specialister sidder med een ting i tankerne: husmødrenes kvailtetsønsker. Og hvad jeg taler o her er ikke madlavning. Det er kogekunst.

Husmødrenes fornemmelse for kvaliteten af madvarer er her i landet temmelig ofte betinget af helt andre faktorer end smagsmæssige værdier. For eksempel ønsker den almindelige husmor af tomater, at de skal se ud som var de fremstillet af kulørt plastic og være umodne, så de let lader sig skære i skiver – skønt en tomat selvfølgelig kun smager af noget, hvis den er fuldmoden – og plukket moden – mens uregelmæssighed i formen er ganske uden smagsmæssig betydning. Tilsvarende har husmødrene af uransagelige grunde ved deres ønsker fremelsket en race af salathoveder, der ikke har noget med grøn salat at øre, men meget med kålhoveder. Og hvis nu tomater og salathoveder ikke skulle sortere under Dem, lad mig så nævne kyllingerne, der fremstilles som skulle de ikke spises, men kun være modeller for farvebilleder i damemagasiner og annoncer.

De fristes måske til at svare, at med al respekt for gastronomien er det ikke en lille gruppe af gourmeter, men det store almindelige marked, De må tænke på. Synspunktet er sikkert rigtigt for amerikansk landrbug, men jeg tror, det på længere sigt er farligt for det danske. Hvis De skal konkurrere i udlandet på kvaliteten, og anden chance har De jo ikke i det lange løb, må det være den virkelige kvalitet, den smagsmæssige, og ikke det ydre skin. Og vil De gøre det, må De støtte Dem til gourmeterne, om de så nok så meget betragtes som særlinge, for det er dem, der fastholder kravet om ægte kvalitet. Hvis landbruget allierer sig med gastronomien, skal husmødrene nok følge med, selv om det måske kan tage lidt tid med omstillingen af forbrugsvanerne. Når husmødrene hidtil har dirigeret er det til dels fordi ingen med forstand på kvalitet har taget tèten«

Og det holder – især hvis man erstatter ordet husmødre med forbrugere, og betænker, at supermarkederne og kapitallogikken også spiller en rolle for hvordan nye produkter bliver udviklet og landbrugsproduktionen dirigeres – også på mange måder stadig! Tillykke herfra …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.