Ernæringsbudskaber mangler helhedsperspektiv

Endnu et glimt fra bloggerens virkelige liv – FoodDTUs nyhedsbrev, Midt i Ugen. Denne gang handler det om de ernæringsbudskaber, vi støder på i medierne. Interview-»offeret«, Anja Biltoft-Jensen, mener de mangler helhedsperspektiver og har den forkerte effekt – og hun giver sensationslystne medier, eksponeringshungrende forskere og godtroende publikum skylden.

»Forbrugerne bliver forvirrede over sensationsprægede ernæringsbudskaber – forskene skal være bedre til formidle og til at håndtere medierne«, Midt i Ugen 32

Hun fremhæver et par eksempler – fx Atkins-kurens relative popularitet. Den udartede på et tidspunkt til det groteske (jeg har set billeder af no-carb pork rinds – altså flæskesvær uden kulhydrat), samtidig med at man får særegne budskaber som fx at chokolade er slankende.

Poppet ernæringsbudskab I: Chokolade er sundt
Budskabet om den sunde chokolade kom sidst frem i DRs sundhedsmagasin, Ha det godt. Den folkekære ernæringsforsker Arne Astrup, til lejligheden anrettet i en chokoladebutik, gik endda så vidt som til at påstå, at vi i fremtidens kostråd måske vil se at de seks stykker frugt og grønt er inklusive et stykke mørkt chokolade.

Et så poppet budskab kan vel ikke andet end gå rent ind hos dem, der er lidt i tvivl om hvad der er sundt: Vi kan jo altid spise chokolade. Der er bare flere problemer, som bl.a. er fremhævet i det engelske lægetidsskrift The Lancet:

  • Chokolade er meget energitæt: 100 gram mørk chokolade dækker næsten en fjerdedel af en voksen persons daglige energibehov
  • De aktive stoffer, der rent faktisk har en gavnlig effekt er meget bitre antioxidanter (flavanoler), som fabrikanterne fjerner (fordi de færreste kan lide dem – og så farver producenterne i øvrigt chokoladen mørkere)
  • Hertil kommer selvfølgelig, at mange instinktivt foretrækker lys chokolade frem for mørk, hvilket bare gør det hele endnu værre

– og som lederskribenten i The Lancet bemærkede op mod jul (når det handler om chokolade, er det selvfølgelig en typisk julehistorie), her citeret fra BBC:

»To gain any health benefit, those who eat a moderate amount of flavanol-rich dark chocolate will have to balance the calories by reducing their intake of other foods – a tricky job for even the most ardent calorie counter«

Poppet ernæringsbudskab II: Mælk slanker
Et andet eksempel på poppet ernæringsformidling – som kommer fra samme, folkekære ernæringsforsker – handler om calcium i mælkeprodukter. Det skal efter sigende trække fedtet ud af den mad, vi spiser, og virke decideret slankende. Man kan måle et øget fedtindhold i afføringen – og resultaterne har også været vist i Ha det godt. På DRs hjemmeside hedder det:

– Vi kunne se, at det var helt klart, at kalken i mejeriprodukterne binder fedtet fra resten af maden, så det bliver trukket med, direkte ud i potten […] De fem-seks gram, der ryger ud om dagen, bliver til et par kilo på et år, siger Arne Astrup

Spørgsmålet er så om det betyder, at man taber sig et par kilo. Det gør det næppe. I hvert fald ikke hvis man skal tro et projekt fra Ohio State University, publiceret i Journal of The American College of Nutrition. I undersøgelsen konkluderer forskerne:

»For the conditions of this study, increased calcium intake, by supplement or milk, did not enhance loss of body weight or fat, though calcium lactate supplementation lowered values for a marker of bone degradation«

Eksemplerne illustrerer meget godt de pointer, Anja Biltoft-Jensen fremlægger i artiklen: Ernæringsforskerne er under pres fra videnskabsministeriet for at publicere, også populært.

Journalisterne griber historierne med kyshånd, men researcher ikke ordentligt: Det amerikanske mælkeprojekt bygger ifølge Anja Biltoft-Jensen på et betydeligt større empirisk grundlag end det danske. Og samtidig prioriterer medierne ofte danske forskningsresultater højere end udenlandske (en sær og provinsiel vægtning, imho).

I sidste ende får os, der egentlig er slutbrugerne, som lægger surt tjente skattepenge i finansiering af forskningen og formidlingen af den, ikke andet ud af det hele end slet og ret forvirrende budskaber – og mange hopper på den, fordi de egentlig godt ved, at de skal spise flere grøntsager og færre burgere, men det er nu sjovere at spise chokolade og drikke mælk.

PS: Men mælke-overskrifterne fra DR og Berlingske kan formentlig bruges til at lokke penge til forskning fra mejerierne og dermed holde liv i ernæringsforskerne – og mejerierne kan bruge forskningsresultaterne til at pushe mere mælk og udvikle mælkeprodukter (der er sgu snart en mælk for hver tiendedel fedtprocent).

PPS: Spis mad, du selv har lavet. Spis ikke for meget. Spis varieret. Spis flest grøntsager. Det er røvkedeligt, men det virker efter hensigten!


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Ét svar til “Ernæringsbudskaber mangler helhedsperspektiv”

  1. fiskekonerne Avatar
    fiskekonerne

    læs endelig på Alternet: Omnesha Roychoudhuri interviewer Michael Pollan 20 februar 2008.

    a-m

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *