Friday, 9 Dec 2022

Prisuddelinger

I søndags blev det afsløret, at Slagt en hellig ko vandt årets blogpris. Tillykke herfra! Afskaf provinsen kom på en tredjeplads og Sydhavnsprinsessen på en andenplads (så ok, min nominerede kom da med i finalen … )!

Samtidig åbner Rasmus for muligheden for at lave en blogpris inden for forskellige kategorier – en fremragende ide, hvis da den danske blogosfære er moden til det. I USA har Well Fed Network netop kåret de bedste madblogs i 2007 – med underkategorier. Listen ser således ud:

Årets madblog: 101 Cookbooks 
Bedste kokkeblog: Michael Ruhlman 
Bedste madblog, der dækker drinks: Married with Dinner 
Bedste madblog fra en storby: Becks ‘n Posh 
Bedste blog med familie og børn: Lunch In a Box 
Bedste gruppeblog: Serious Eats 
Bedste humoristiske madblog: French Laundry at Home
Bedste industri-blog: Michael Ruhlman 
Bedste nye madblog: French Laundry at Home 
Bedste fotografi-blog: La Tartine Gourmande 
Bedste enkeltpost: Gluten-Free Girl  
Bedste landblog: Farmgirl Fare  
Bedste tema-blog: Fat-Free Vegan 
Bedste forfatter: Bittersweet Blog

Den helt store vinder er forfatteren Michael Ruhlman – der har samarbejdet med Thomas Keller om et par kogebøger, og som man herhjemme har kunnet se på Discovery Travel & Living i et par af Anthony Bourdains rejseprogrammer. Hans blog optræder i hele to kategorier: Bedste kokkeblog og bedste industri-blog.

Hvilket så minder mig om at jeg lovede at kategorisere min blogroll – og få de danske madblogs lidt længere frem i lyset. Den tid, den tid …

2 thoughts on “Prisuddelinger

  1. Den skal være dig vel undt! Som præmiesponsor (af bl.a. Alice B. Toklas Kogebog) glæder det mig, at jeg i Politiken i dag læste om en biografi om Gertrude og Alice.

    Biografen stiller det vældig interessante spørgsmål: Hvordan lykkedes det Stein og Toklas, lesbiske jøder, at holde sig i live i fyrrernes Frankrig, under Vichy-regeringen, som ikke lod Det tredje Rige meget tilbage, når det gjaldt forfølgelse og udlevering af minoriteter?

    Jo – de havde såmænd friends in high places, og Steins radikalisme var derfor kun noget, hun dyrkede i sin digtning, i sit civile liv var hun på Pétains og Francos side og foragtede Roosevelt …

    Men kogebogen er god. Get happy cooking!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *