Thursday, 8 Dec 2022

Fedmeepidemiens ground zero

Wired Magazine viste i december den direkte vej til overvægt. Den er simpel: Bliv i midten af supermarkedet. Undgå periferien, der hvor du finder grøntsager, mælk og kød.

Det er i midten af supermarkedet, du finder de industrielt fremstillede fødevarer – fx tilsukrede morgenmadsprodukter, sukkerholdige læskedrikke og snacks.

Og det er i midten, du finder de mest energitætte produkter – de produkter, der har flest kJ pr vægtenhed. Det er med andre ord der, du får flest kilojoule for pengene (faktisk er en kJ ti gange så dyr, hvis du køber den som grøntsag som hvis du køber den som sodavand).

Det er Bonnie fra Ethicurean, der har været rundt i supermarkederne med sit digitalkamera (skjult i håndfladen) for at fotografere næringsdeklarationer. Og som bagefter har slået dem op i USDAs Nutrient Database (den tilsvarende herhjemme hedder Fødevaredatabanken).

Artiklen på Ethicurean gør forbilledligt rede for sammenhæng mellem social status og tilbøjelighed til at købe comfort foods – lavere social status betyder, at man er mere tilbøjelig til at se på prisskilte end til at se på ernæringsdeklarationer.

Som en anden Cato vil jeg tilføje: Lav prisdifferentieringer. Og lav dem vel at mærke på en måde, der virker, så det ikke er muligt at snyde på vægten. 

Med andre ord: giv fødevareindustrien økonomiske incitamenter for at producere sunde produkter. Læg høje afgifter på produktion af, import af og handel med »skodmad«!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *