Friday, 9 Dec 2022

Det gastronomiske supermarked

Bloggeren har atter engang bevæget sig ud i det virkelige liv. Denne gang til en konference om Gastronomi i stor skala. Konferencen var arrangeret af den danske del af EU-projektet Food for Life.

Jeg er som bekendt meget opmærksom på hvordan supermarkedernes udvalg arter sig: Allermest fordi 80 % af os lever af det, man finder der.

Og det betyder jo så til gengæld, at det reelt er tre-fire mennesker, der bestemmer hvad vi spiser – og at det desværre er forstemmende ensformigt, i hvert fald hvis man skal tro tilbudsavisernes præsentationer.

Derfor endte jeg i en workshop om gastronomi i supermarkederne, og vi fandt frem til fire ideer, der kunne højne supermarkedernes bidrag til det gastronomiske niveau:

  • »Hverdagsgastronomen«, en inspirator á la de scannere, der i forvejen er stillet op, og hvor man kan få prisen ud fra stregkoden. Hverdagsgastronomen kan også fortælle hvad det er man har fundet (ofte ved personalet ikke hvad der egentlig ligger i grøntsagsafdelingen), hvordan det skal tilberedes, foreslå opskrifter – som man kan printe ud sammen med en indkøbsliste
  • Uddannelse – når nu personalet ikke ved, hvad der er i kølediske og grøntsagsmontrer, var det måske en ide at lære dem det. Så de – i fald der nu ikke er en scanner som ovenfor til stede – kan give gode råd om tilberedning, opbevaring osv. Uddannelsen skal selvfølgelig også række til indkøberne, så de er mere opmærksomme på sæsonvarer og lokale produkter
  • Produkt-ambassadører (i stedet for / som supplement til indkøberne): Særlige konsulenter, der finder frem til fx lokale produkter i sæson og tager vare om dem fra høsten og frem til supermarkedet. Et eksempel er en bornholmergris (á la bornholmerkyllingen), der er på vej til supermarkederne: Den er blevet nurset frem af bornholmske landmænd – og på Bornholm er der konsulenter, der samarbejder med Coop
  • »Gastronomisk space management« – indretning af butikkerne, så de svarer til de faktiske forhold i jernindustrien. Når jeg oplever at blive distraheret af alskens ubrugeligt junk og fedtet sukkerads på min vej fra grøntsagsdisk til mælkedisk og kød-disk er der vel nærmest ikke grænser for hvad der ender i kurven hos de travle børnefamilier

Det er selvfølgelig ideer, der kræver, at supermarkederne indser at de har en funktion i vores madkultur og at de er villige til at opgive den indtægt, de får fra store kæder (fx Kelloggs og CocaCola) for at stå på »de gode pladser«.

Heldigvis var de fleste enige om at lade »ernæringsspørgsmålet« ligge på hylden. Det her handler nemlig om noget andet. Personligt syntes jeg det var morsomt, at selv om nogle startede med at foreslå »gastronomiske færdigretter« på supermarkedshylderne, endte forslagene alligevel med at handle om at lade folk lave mad selv.

Jeg fik i øvrigt at vide, at der allerede er kræfter i gang med at undersøge den gastronomiske space management (eller noget lignende). Alt håb er måske endnu ikke ude!

3 thoughts on “Det gastronomiske supermarked

  1. Der kan jo aldrig komme mere ud af mediets mund end mediet er; UNDERBETALTE UENGAGEREDE men dog servicerende…supermarkedmedarbejdere kan jo ikke over night få et personligt gastronomisk bevidsthedsmæssigt paradigmeskift! Ej heller indkøberne eller direktørerne. Segmentet fortravlede børnefamilier er hele tiden målgruppen, vareplaceringspsykologi som udgangspunkt koblet med kunstige dufte og hypede budskaber og emballering. Det flytter sig ikke. Det skaber bare yderligere forvirring i de i forvejen madforvirrede fortravlede. Boykot lortet! Bid i det søde æble; brug Årstiderne og Birkemosegård og andre. Organisering af det daglige indkøb istedet for at gøre det til det daglige mareridt. Prioritering af MAD=betal for det!

    Michael Pollans nye bog kommer i denne måned: In Defense of Food!

    Educate not medicate

    a-m

  2. Det var også noget af det, vi diskuterede: Supermarkederne er prisfokuserede, og det er nok ikke umagen (og prisen) værd at lære de unge mennesker om fx kålrabi.

    Årstiderne, Birkemosegård og græsningsklubberne er gode eksempler på den »alternative økonomi«, der er ved at opstå (jeg tænker nogle gange på det som at købe producenter fri af den gængse markedsøkonomi).

    Der er stadig rigtig mange mennesker, der er bundet til supermarkedernes udbud. Og her tror jeg, man kunne vinde en del, hvis man fik supermarkederne til at tage lidt mere ansvar og kunne få lokale producenter ind på hylderne.

    Men det er svært: Som en sagde er Coop en »træg maskine«, mens Dansk Supermarked er noget andet (skibsrederen på esplanaden er IMHO en stædig maskine) og meget mere profitorienteret.

    Forresten glemte vi jo helt at tage discountbutikkerne i ed: Vores indkøb er delt mellem discount og specialbutikker. Supermarkederne er ikke længere mad-butikker, de er blevet »det sted, du køber din musik« (og din cykel og din farveprinter osv osv osv).

    In Defense of Food har fået gode anmeldelser på forhånd. Der er enkelte, der mener han går lidt over i livsstilsguru-grøften og får nok af hans »din oldemor vidste bedst«-mentalitet.

    Men seriøse kritikere, deriblandt også Marion Nestle siger god for ham, og bogen er, så vidt jeg kan forstå på uddrag og referater, lige så god at have med på barrikaderne som The Omnovores dilemma. Den lyder som et must!

  3. Så et fantastisk klip med Jon Stewart som prøver at komme i dialog med Jonah Goldberg som lige har udgivet en bog om Liberal Fascisme. Goldberg mener blandt andet at økologi er fascistisk…….at Hitler Tyskland jo i den grad gik i bræschen for vegatarianisme, sund levevis og MOTION… ved den søøøøde grød; hvor langt ud kan vi komme. Pollan har vakt megen interesse og harme på sit føde kontinent. Folk som nu driver tjenere til vanvid ved at spørge og spørge til råvarernes oprindelsessted. I USA er der jo aldrig langt fra den pludselige opvågning til total fanatisme. Det hele bliver så følelsesladdet….på den anden side kan man kun tage hatten af når folk går ud og researcher i dybden og derefter deler sin viden med verden. Snart forstår man vel også i Danmark at måden dyrene lever på i industrilandbruget ikke KAN blive til kvalitet i plasticemballagen i supermarkedets disk. Hvem er det der mener at vi skal spise billige dårlige kødstykker hver eneste dag?(også post jul!) Hvorfor skal vi spise så meget? Hvad er forskellen på at æde og at spise?

    Kålrabi kan tilberedes LÆKKERT!

    a-m 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *