Besøgte i går et nærliggende universitet af den tekniske art. Her sysler man blandt andet med at uddanne dem, der skal udvikle fremtidens mad. Anledningen en konference om bioteknologiens undere.
Og der var mange talere. Blandt dem Daniscos forskningsdirektør. Han meddelte det vel ikke længere så ganske overraskende, at firmaet om et par år ikke længere handler med sukker:
Den skandaløse støtteordning til sukkerproduktion bortfalder, og så kan det selvfølgelig ikke længere betale sig at lave roesukker her i landet (jeg går ud fra man udlægger plut-øerne, Lolland og Falster til golfbaner – sorry anjoe!).
Danisco bliver en fuldblods ingrediensvirksomhed – ingredienser er det, der uden eufemisme kaldes tilsætningsstoffer eller madsminke.
Forskningsdirektøren (Leif, hedder han) fortæller om enzymer, man kan bruge i foderblandinger til fx kyllinger – »så kyllingerne vokser 2 % mere« og om enzymer, der forvandler »billige kulhydrater, som fx majs om til biobrændstoffer og high fructose corn syrup, der bruges i colaer«.
Dermed placerer han – og firmaet – sig uforvarende som en del af det, man vel kunne kalde fattigdommens og den globale fedmeepidemis onde akse – og gav mig anledning til at bekymre mig om nattesøvnen hos både Danisco og de unge studerende, der udgjorde flertallet af publikum:
En ting er de etiske og gastronomiske aspekter ved at udpine kyllinger, der i forvejen er skamfodret på en monoton sojaolie-affaldsdiæt yderligere. En anden er mere drastisk: Prisen på tortillaer er mere end fordoblet i Mexico City, byens fattige har meget svært ved at ernære sig.
Til gengæld kan mean altid få sig en cola: Det ligger nemlig sådan, at de økonomiske fordele ved majsdyrkning bliver ekstra understreget af at den amerikanske fødevarelovgivning nu yder støtte til majsproduktion, netop pga af det store marked for biobrændstof og HFCS.
… Selvsamme HFCS er i øvrigt under mistanke for at sætte rigtig fut i blodsukkeret og dermed gøre risikoen for at udvikle det metaboliske syndrom, der fører til overvægt og fedme meget større.
Og i storbyer i USA og Mexico er det meget nemt at få sig en cola i supermarkederne – især i de fattigste kvarterer.
Majs er ikke længere en billig kilde til kulhydrat og eksemplet viser vel med al tydelighed hvad der sker, hvis man begynder at opfatte mad som et råstof.
Det, der også kan undre er, at der blandt de tilstedeværende – flest håbefulde studerende, der velsagtens kunne tænke sig en karriere i Daniscos univers – ikke var en, der stillede spørgsmålstegn ved det.
Da jeg bagefter drøftede situationen med et mangeårigt medlem af motions- og ernæringsrådet, kunne vi ikke undgå at bemærke, at der stod en cola-automat uden for auditoriet (lige i målgruppen, tillykke med det).
Men der var ligesom ingen af os, der havde lyst.
Skriv et svar