Wednesday, 7 Dec 2022

Sover de mon godt om natten, i det mindste?

Besøgte i går et nærliggende universitet af den tekniske art. Her sysler man blandt andet med at uddanne dem, der skal udvikle fremtidens mad. Anledningen en konference om bioteknologiens undere.

Og der var mange talere. Blandt dem Daniscos forskningsdirektør. Han meddelte det vel ikke længere så ganske overraskende, at firmaet om et par år ikke længere handler med sukker:

Den skandaløse støtteordning til sukkerproduktion bortfalder, og så kan det selvfølgelig ikke længere betale sig at lave roesukker her i landet (jeg går ud fra man udlægger plut-øerne, Lolland og Falster til golfbaner – sorry anjoe!).

Danisco bliver en fuldblods ingrediensvirksomhed – ingredienser er det, der uden eufemisme kaldes tilsætningsstoffer eller madsminke.

Forskningsdirektøren (Leif, hedder han) fortæller om enzymer, man kan bruge i foderblandinger til fx kyllinger – »så kyllingerne vokser 2 % mere« og om enzymer, der forvandler »billige kulhydrater, som fx majs om til biobrændstoffer og high fructose corn syrup, der bruges i colaer«.

Dermed placerer han – og firmaet – sig uforvarende som en del af det, man vel kunne kalde fattigdommens og den globale fedmeepidemis onde akse – og gav mig anledning til at bekymre mig om nattesøvnen hos både Danisco og de unge studerende, der udgjorde flertallet af publikum:

En ting er de etiske og gastronomiske aspekter ved at udpine kyllinger, der i forvejen er skamfodret på en monoton sojaolie-affaldsdiæt yderligere. En anden er mere drastisk: Prisen på tortillaer er mere end fordoblet i Mexico City, byens fattige har meget svært ved at ernære sig.

Til gengæld kan mean altid få sig en cola: Det ligger nemlig sådan, at de økonomiske fordele ved majsdyrkning bliver ekstra understreget af at den amerikanske fødevarelovgivning nu yder støtte til majsproduktion, netop pga af det store marked for biobrændstof og HFCS. 

… Selvsamme HFCS er i øvrigt under mistanke for at sætte rigtig fut i blodsukkeret og dermed gøre risikoen for at udvikle det metaboliske syndrom, der fører til overvægt og fedme meget større.

Og i storbyer i USA og Mexico er det meget nemt at få sig en cola i supermarkederne – især i de fattigste kvarterer.

Majs er ikke længere en billig kilde til kulhydrat og eksemplet viser vel med al tydelighed hvad der sker, hvis man begynder at opfatte mad som et råstof.

Det, der også kan undre er, at der blandt de tilstedeværende – flest håbefulde studerende, der velsagtens kunne tænke sig en karriere i Daniscos univers – ikke var en, der stillede spørgsmålstegn ved det.

Da jeg bagefter drøftede situationen med et mangeårigt medlem af motions- og ernæringsrådet, kunne vi ikke undgå at bemærke, at der stod en cola-automat uden for auditoriet (lige i målgruppen, tillykke med det).

Men der var ligesom ingen af os, der havde lyst.

6 thoughts on “Sover de mon godt om natten, i det mindste?

  1. husk lige at nævne at billige ØL er også lavet på majs, eller at der er fructose (af majs/hvede/malt) i ALT hos mc Donalds, ligeledes i ALLE billige slikprodukter, kager,færdigretter, konserves mv ja sågar i cigaretter. husk også at majsproduktion er en af de få afgrøder som subsideres af den amerikanske stat. husk også at majsproduktion stiger overalt i verden, inklusive i danmark. det bliver ALDRIG nævnt i KVL sammenhænge eller DTU hvordan vores kroppe egentlig reagerer på al denne fructose. man nævner heller ikke hvad der er på hylderne i et typisk slumsupermarked i USA hvor man taler om FEDMEEPIDEMI ligesom i resten af den nordvestlige verden. når kvæg er ved at eksplodere af al den majs ( de er jo drøvtyggere…) hvad så med os andre levende væsener!

     

  2. Hvilken ære at få en speciel-hilsen på denne lødige blog.

    Må kommentere flere ting, startende således, at med min (og Rimkogerens) bopæl som centrum her på Midtlolland, ja da har vi i en radius på 16-18 km blot TO golfbaner…

    Prøv i bedste DR P4s Danmarksmesterkonkurrence at gætte, hvor mange grisefarme vi har i en radius af blot TO kilometer? Husk, det er kun grisefarme, jeg spørger til, ikke kalkunfarme 😉

    Svaret kan du finde ved på min blog at læse mit rigtige navn, og derefter finde min adresse, og derefter søge rette oplysninger. Men da du jo er en travl mand, gives du svaret her, nemlig OTTE!!!

    Og nogle af de gode bønder har i flere år været efter at få lov til at oprette endnu flere, så at de mistede EU-kroner vedr. roer kan erstattes… I næsten Se & Hør stil har vi i Lolland-Falsters Folketidende måttet læse om familietragedier, såsom: Sønnen har ikke mulighed for at tage faderens gård over, hvis ikke en ekstra farm oprettes. Hulk, suk, og hvor tarvelig en lokalbefolkning, der ikke bare svarer negativt på kommunens pligtlige henvendelse, men som tilmed laver ekstra underskriftsindsamlinger. Kommunen afviser ønsket, så ejer sender sagen videre til højere instans, og mens det sker, og grønt lys derfra "må" gives, ja da sættes gård og jord til salg, for det havde nemlig ikke de seneste år været meningen, at sønnike ville ta over (årsag undlader jeg), men med godkendelse til en stor svinefarm ville salg logisk nok gå lettere…

    Giv mig gerne lidt ekstra golfbaner på Lolland, tak, for glade mennesker, der svinger køller i mit åsyn, og det tilmed iført rimelig neutralt kluns på grønne arealer, det er skunte så ringe endda 😉

    nb. Glemte vist at fortælle, at vores lokale dagblad aldrig har haft mig som abonnent, og det får det heller ikke…

    nb.nb. Nu er Lolland i øvrigt udskreget til en kommende første-klasses-ø; virksomheder fra hele landet vil ned hos os, så wawww. Golfbaner bliver en mangelvare, yes!

    Selve dit suk(keri) støttes her fra huset, men tys-tys, nævn det ikke, vel? Vi fik en special hilsen fra en lokal roedyrker for få år siden, nemlig at hans fritidsfirma var hyret til at rive hækken foran vores hus op. Det klaredes efter flere "rykkere", men endelig OK. Halvdelen af betalingen, taler jeg sort, hm, omhandlede, at hækken fjernedes videre, og det blev den sørme også, nemlig lige over på hans mark, hvor vores friudsigt altid har været skattet. Efter tre uger tillod jeg mig at ringe ham op og spørge til fjernelse. Sikke en skideballe jeg fik, og blev kaldt alverdens mindre pæne ting. Masser af løgn fyrede han tilmed af, men det ligegyldigt her, blot at berette…

    Tre uger senere fjernedes vores hæk fra marken, og året efter ja da placeredes alle markens roer helt tæt op til vejen, hvormed vores elskede udsyn mistedes. Samme gjorde vores nabos, og han fattede ikke et pluk, førind vi røbede årsagen. At den gode bonde måtte bruge meget ekstra tid ved opsamling, det gav vel alligevel nydelse nok, men han gentog altså ikke  sjovet i 2006 :o] 

     

  3. En ensidig kost er aldrig sund. Se blot til hvordan vores stakkels svin lider af diarre stort set fra fødslen og senere udvikler tarmslyng, fordi kraftfoderet muligvis giver dem den rette næring men ikke mætter tilstrækkeligt. 

    Hvad det gør ved fedtkvaliteten i dyrene er velkendt: Økologiske svin (eller bare svin, de får »naturligt« foder) har flere flerumættede fedtsyrer i kødet – og det smitter af på vores egen sundhedstilstand. 

    Majs (og soja) er det, vi spiser allermest af – amerikanske journalist Michael Pollan har skrevet om det, bl.a. i denne artikel.

    HFCS egentlige bidrag til fedmeepidemien er at det er så forrygende billigt og at man kan bruge den søde smag til at camouflere meget. Se fx en tidligere artikel om de pumpede kyllinger: Salt binder vandet, sukker camouflerer saltsmagen. Og dermed sætter man kalorieindtaget i vejret.

    Men du har ret – i dagens debat er man meget lidt villig til at diskutere de sociologiske, politiske og økonomiske faktorer, der styrer udviklingen i vores madkultur, endsige den ensartede diæt, der er konsekvensen af at man er blind for disse faktorer: Når McD begynder at servere æbler i deres »restauranter«, kan man faktisk risikere at gamle æblesorter ryger ud, fordi de ikke matcher McDs krav osv osv.

  4. Næh – golfbaner er nok ikke det værste man har, alt taget i betragtning! I hvert fald hellere det end gyllelugt.

    Kunne man forestille sig, at der var nogen, der tænkte lidt videre og etablerede et større forsøg med lokal og varieret produktion på Lolland og Falster – altså fulgte eksemplet fra Hotel Saxkjøbing – i stedet for blot at plastre det hele til med svinefabrikker?

    Øerne ligger jo transport- og klimamæssigt optimalt i forhold til at etablere en produktion af grøntsager og andet af høj kvalitet – i lighed med den, der er blevet banket op i Lammefjorden, med Søren »kong gulerod« Wiuff i spidsen.

  5. læs endelig Michael Pollan The Omnivours Dilemma og begynd bekendtskabet med med bogen Botany of Desire.

    Jeg har endnu ikke mødt nogen i landet her der kender til Pollans fantastiske journalistik.

    ann-marie

  6. BEDRE SENT END ALDRIG: Vil lige ret forsinket meddele her fra Midtlolland, at jeg faktisk tror, at der er positive ændringer undervejs i landbrugsregi. I det små, i det små, men jo…

    Må absolut også nævne, at jeg og husbond er mere end ovenud glade for i april 2000 at være flyttet fra Midtsjælland og til huset her, hvor vi bor 😉

    Det var ordene fra "anjoe" denne gang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *