Sunday, 27 Nov 2022

Flere alternative indkøbsmuligheder, tak!

Der er ingen fiskehandler i Hillerød – en by med 35.000 indbyggere. Blot et eksempel på hvor galt det står til i Danmark – hvor der stort set ikke er nogen steder, hvor der er mere end 50 km til havet.

Mange steder er det stort set ikke til at opdrive frisk fisk. Der er to årsager: For det første kan vi ikke finde ud af at spise fisk med mindre vi får den serveret i fileter. Og for det andet bliver de fleste af de fisk, der landes i danske havne, transporteret til Sydeuropa før man kan nå at sige svinebaroni.

Eksemplet Hillerød blev nævnt på onsdagens debatmøde om Ny Nordisk Mad, som var arrangeret af Jordbrugsakademikerne. Og eksemplet belyste meget fint det overordnede problem med at udvikle en nordisk (og dansk) madkultur: Forsyningen af lokale og regionale produkter svigter.

Rene Redzepi fortalte hvor svært det havde været at skaffe råvarer til Noma – det er først blevet en overkommelig opgave nu, hvor restauranten har et vist ry.

Men for os almindelige indkøbsvognsskubbere er det noget af en opgave at skaffe fisk og lokale råvarer – selv i æblesæsonen er de kedsommelige franske og sydafrikanske Golden Delicious på tilbud i supermarkederne.

Det er de alternative forsyningsveje (som det så smukt hedder), der trænger til en hånd. Lad os få flere farmers markets, flere græsningsklubber og mere community supported agriculture. Fordelene ved det vil også være, at vi langsomt kan opbygge en viden om råvarerne og hvordan de skal behandles.

Måske vil vi med tiden lære at smage og lære at lave mad igen. Når maden kommer direkte fra gården er den nemlig hverken pumpet med salt og sukker eller skåret ud i mundrette bidder og anrettet på hygiejnebind – vi skal tilbage i køkkenet, skal vi!

6 thoughts on “Flere alternative indkøbsmuligheder, tak!

  1. Jeg ER allerede derude og bruger mange timer i selskab med de råvarer, der er tilgængelige for mig og min lille familie, og ikke 100 vilde kan få mig ud igen.

    Vi har for nylig fået en rigtig fiskehandler her i nærmiljøet. Det har man, i følge vores lokalblad, ønsket i årevis. Nu krydser jeg fingre for en slagter.

    Og skal jeg fortsætte ønskeriet, skal jeg da indrømme, at et farmers market nede om hjørnet, ville indfri mine hedeste indkøbsdrømme.

    Hygiejnebind, tø-hø:)

  2. Noma havde i særdeleshed problemer i forhold til iMPORTregler i forhold til varer fra Grønland, et eller andet omrking hvor mange kilo (5 tror jeg) man måtte få ad gangen….. ak ja Danmark og fiskene! det evige dilemma om at ikke VILLE betale for mad. fisken bliver, stadig, af mange betragtet som noget der ikke må koste noget særligt. man har kulturelt betragtet fiskefrikadeller som affaldsspise/biprodukt på linie med pølser!" de almi ndelige" fisk bliver stadig betragtet som noget man ikke skal betale særlig meget for (de kommer jo bare ud af havet som en slags gave!) skrubber,sild,ål,hornfisk—det har man altid spist! viden om all de andre fisk er meget meget begrænset. lige meget hvor mange tiltag brancheforeningen laver. hvem kender fisken SKOLÆST? en fisk som pludslig kommer til overfladen fra dybet. belejliget nu hvor torsken forsvinder. kæmpekrabberne har gjort deres entre, også belejliget nu hvor de jomfruhummer der er hele tiden bliver eksporteret sydpå. der er så megen myte og romantik og tradition omkring fisk at de fleste ikke vil konfronteres med sandheden om de traditionelle fiskearters forsvinden. i et land hvor man er omringet af havet og hvor man helst spiser victoria bars  fra Uganda(som burde være forbudt) eller pengasiusfilet eller japansk ising(?????) eller tigerrejer, fordi de ikke koster noget—hvordan driver man en fiskeforretning sådan et sted. I tilbudslandet hvor gummifiskefrikadellerne sælges så BILLIGT i Bilka at man slet ikke kan lavære. til sidst kan man jo ikke smage forskel på hummer og soya-hummer. og alt det diversitets snak gider man ikke nu hvor smagsløgene er bhlevet til noget Brugsen tager sig af.

    fra ann-marie med stor erfaring i FISK

  3. @sifka: Efterhånden lader der til at være flere, der ønsker sig fiskehandlere og slagtere i lokalområdet. Det er kun gode tegn.

    Jeg har vist før citeret Tim Lang fra London City University for at sige, at uden indvandrergrønthandlere ville mange londonere være decideret fejlernærede. Det samme burde man sige om fiskehandleren!

    Og at slagterens kød er bedre end supermarkedets har de fleste vel erfaring for. Jeg er velsignet med to: En 90-årig haram-slagter og en halalslagter med aldeles forrygende lammekød (og bestiller man særlige udskæringer, laver han dem gerne) i min umiddelbare nærhed.

    Det er meget vel dyrere at købe kød hos slagteren – men det gør ikke noget, for kød er jo ikke det, der skal være mest af på tallerkenen, som vi jo godt ved.

    @Ann-Marie: Victoriabars! Uf! Heldigvis har jeg set på flere menukort at den staves victoriabras – og det er jo rigtigt nok!

    Jeg har i øvrigt også altid haft meget svært ved at forstå hvorfor folk gider spise fx pangasius: Den er smagsmæssigt meget kedelig i forhold til fx en god skrubbe. Jeg har en vietnamesisk bekendt, der rynker på næsen og nægter at spise den, fordi det er en Mekong-fish.

    Og så er der hele bæredygtigheds-aspektet: Fisk bliver transporteret kloden rundt. Opdrætslaks, som der spises rigtig mange af, fodres med fiskemel og fiskeolie – som produceres af skidtfisk. De samme fisk, som de vilde laks lever af.

    Vi tager med andre ord maden ud af munden på de vilde fisk for at fodre dem til de opdrættede. Samtidig opkoncentrerer vi dioxin, pcb og tungmetaller i fiskene. Og giver bakterierne frit spil og gør dem resistente.

    Ordet skidtfisk er vist nok blevet erstattet med industrifisk, det skal efter min mening også afskaffes: Vi skal lære at spise lavere på fødekæden, og fx værdsatte tobis og brisling som andet end »ansjos« til æggemaden.

    Claus Meyer står på TV og taler om de danske limfjordsmuslinger, Læsø-hummere osv – så irriterer det mig personligt at jeg kan gå til fiskehandleren (jeg har også sådan en, heldigvis) og kun finde små, usle Atlanterhavsmuslinger, selv i højsæsonen, og ofte bliver spist af med surimi (eller rettere: Det gør jeg ikke, for det nægter jeg).

    Jeg er helt sikker på at vi ikke værdsætter fisk fordi vi, som Susanne skriver, har en opfattelse af os selv som landbrugsnation og derfor skal spise kød. Selv bruger jeg mindre diplomatiske ord og siger, vi lever i et svinebaroni.

    Ud over det med nærigheden hænger det vel stadig ved at vi ikke kan lide at spise grimme fisk: Pighaj omdøbes til kongeål. havkat til koteletfisk – og skolæsten er sgu ikke en skønhedsåbenbaring!

    Det er – fortalte en fiskehandler-ætling, der også var med på det møde, jeg omtalte – fuldstændig umuligt at drive fiskehandel i Danmark. Eller om ikke umuligt, så er det meget hårdt arbejde for en meget lille løn.

    I øvrigt mener jeg: Kamtjatka-krabben er en bioinvasiv art vi må æde os ud af. Med mayonnaise. Med chili. Med hvidløg. I supper. I gratiner …

  4. da jeg var ni år gammel sad jeg med min far på The Downtown Athletic Club på Manhattan og fik en seafood special; en tallerken på størrelse med en mindre væg blev båret ind med en krabbe tilpasset tallerkenen. Alaskan King Crab. Med alt tilbehøret, saucer af alle slags og mindre skaldyr på kanten. ærgeligt at man ikke lige havde en mobiltelefon den gang. Du har ret med udnyttelse af den bioinvasive krabbe…..den ovennævnte seafood special har jeg jo aldrig glemt! derimod så  ville jegf ønske at jeg aldrig havde set hvordan man dyrker tigerrejer og fisk i Asien….and it aint pretty! de for menneskene sociale og miljømæssige katastrofer omkring Victoria søen der er fulgt i kølvandet på den så kaldte victoria bars er så himmelråbende horrible  at man ikke fatter hvordan kantinekøkkencheferne i særdeleshed i Danmark glædeligt bruger den som ugens fisk, fordi man får den smidt i nakken når fisk skal bestilles. at mindre lødige restauranter vælger at bruge den viser jo med al tydelighed at hvemsomhelst ikke kan stille sig op som restaurateur! (bespise andre og tage penge for det). fisk er min lidenskab så jeg kan bare blive ved!a ann-marie

    HVORFOR SKAL VI SPISE FISK FRA AFRIKA?

  5. Bor selv i Hillerød og vil – uden at være uenig i, at en rigtig fiskehandler kunne være en dejlig ting at have i sin by – bare indskyde at der i den lokale superbrugs i Ullerød er slagter/fiskehandler der hver dag fylder op med friske varer. Desuden holder der, hver fredag, en fiskebil udenfor Fakta, på butikstorvet ved siden af slottet – OG jeg ser også jævnligt en fiskebil foran Rema 1000. Det er altså ikke umuligt at fremskaffe sig frisk fisk i Hillerød 😀 Bare til venlig orietering…

  6. Der er heldigvis kommet en bedre kultur – og fiskebilen er blevet genoplivet! Det er aldeles vidunderligt – men selv om Hillerød er med, tror jeg stadig der er mange steder hvor ‘frisk fisk’ er en illusion og det eneste tilgængelige er det sørgelige udvalg fra køledisken … København vist ingen undtagelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.