Friday, 9 Dec 2022

100 madbegivenheder

Den engelske supermarkedskæde Waitrose, der vel nærmest har samme kundeskare som vores Irma, skrev i august om de 100 største madbegivenheder. En sjov ide – og god til eftertanke. Jeg er (selvfølgelig) ikke helt enig med Waitroses skribent. 

De store opdagelsesrejser fortjener klart deres placering på listen. Men de burde måske være højere: Man kunne tilføje, at hvis ikke den sidste mauriske konge, Boabdil, i Granada havde overgivet sig til spaniens Isabella og Ferdinand i 1492 havde vi stadig haft adgang til den arabiske verdens krydderier.

Samme Isabel og Ferdinand forviste nemlig efterfølgende både jøder og muslimer fra landet – og så måtte vi finde nye forsyninger af sukker (som blev dyrket i Egypten) og nye måder at få de krydderier fra Indien.

Indianerne hedder sådan fordi Columbus troede han havde fundet en ny søvej til Indien – det havde han ikke, men uden ham (og senere Cortez) ingen tomater, majs og kartofler.

Apropos kartoflen savner jeg også Antoine-Auguste Parmentier på listen: Det var ham, der fik folk til at spise kartofler (og der er ovenikøbet en suppe opkaldt efter ham: Kartofler, løg, porre, sauteret i smør, kogt i boullion, passeres – eller i vore dage måske snarere blendes).

Men jeg synes ikke sandwichen og hamburgeren er helt så store begivenheder, at de fortjener at komme på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Man kunne indvende, at i hvert fald hamburgeren har været kendt før verdensudstillingen i St. Louis i 1904. Ligesom isvaflen blev den præsenteret på udstillingen og dermed populariseret og kendt i hele verden – men lur mig, om ikke en bolle med noget i har været kendt meget længe.

Løbning er naturligt nok med på listen: Som nummer nitten finder vi den bonde, der først lagrede mælk i en kalvemave og fandt ud af at den blev til ost. Kalvens mave udskiller et enzym (osteløbe), der får mælk til at oste.

Jeg savner derimod fermenteringen på listen. Uden fermentering med gær, svampe og forskellige arter af bakterier ville der ikke være noget, der hed skimmeloste (penicilium), surkål (mælkesyrebakterier) eller skinke og spegepølse (mælkesyrebakterier, stafylokokker, skimmelsvampe).

Og hvad med saltning – en af de helt gamle metoder til opbevaring af kød og fisk. Eller tørring for den sags skyld. Syrning med eddike.

Og så er der Bartolomeo Scappi, som er helt udeladt – han var den første, der i sin Opera dellarte cucinara beskrev gaflen og foie grasen – og så i øvrigt beskrev, hvordan et velfungerende køkken skal indrettes.

Og Sir Benjamin Thomson, greven af Rumford, nævnes kun som opfinder af baked alaska (is indbagt i marengs), selv om jeg nu mener boullionterningen er en noget væsentligere opfindelse (Rumford udviklede en militær-ration af suppe, man kunne have i lommen).

Sjov selskabsleg. Digt selv videre!

3 thoughts on “100 madbegivenheder

  1. monosodium glutamat=umami, tænk allerede i 1908! et vanedannende stof som stadig florerer MEGET, i særdeleshed hos skodkokke og i asiatisk mad. Regrettable food. Det vanedannende stof findes i al "hot-counter food" type 7-11 og Mac Bad. Der findes mennesker som ikke synes at noget smager af noget med mindre der er smagsforstærker i. Det er den man er afhængig af. Man har aldrig lavet egentlige undersøgelser omkring den fysiske virkning af årevis af dette stof. På den anden side findes msg naturligt i visse typer af skaldyr og oksekød………………..

    ann-marie

     

  2. Historien om MSG kan du læse i The Guardian – det er svært at pege fingre ad et stof, der forekommer naturligt (tomater og parmesan er de ting, der er mest i – men italienere er jo ikke nødvendigvis narkomaner alle til hobe).

    Pointen er nok, som i al anden madlavning, at man kan bruge det til at camouflere dårlige råvarer og dårlige tilberedninger. Listen over de mange navne, man forklæder MSG med til sidst i artiklen er i hvert fald uhyre interessant!

  3. TAK, bisgaard. Viva la diversita…..vi er jo forskellige, med inviduelle enzym sammensætninger, individuelle måder at optage og udskille forskellige stoffer.(tak dna) Der findes jo en worldwide common denominator; den diffuse diagnostik ONDT I MAVEN…………jeg kan ikke klare parmesan (med mindre den er tilberedt/varm) jeg bruger pecorino. Jeg spiste på berømt vietnamesisk restaurant og lå og vred mig hele natten (msg). Friske tomater når sæsonen er overstået= udslæt mellem fingrene. Der er MANGE gluten allergikere i Italien……(jvfr Marinetti Futurist Cookbook.."pasta weakens Italia!)tænk på de stakkels asiater som nu påtvinges danske mejeri produkter som deres førdøjelsessytem ikke kan klare men som KVL nu har hjulpet industrien med ved at tilsætte bakteriesammensætninger således at Arla også kan virke i Japan som ingen FYSISK kulturel tradition har for mejeriprodukter. There are people with headaches in China…..they also have the antidotes. ann-marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *