Ugens pakkeBestil og hent ugepakken hos Det lille Grønttorv.

Tre spørgsmål om madkultur (med underspørgsmål)

Spørgsmålene er af den slags, der kommer tilbage med jævne mellemrum her på bloggen. De er inspireret af den konference, jeg før har omtalt: Øresund Food Networks Gastronomi – det smager af vækst. Diskussionerne på konferencen var nemlig ganske tæt på nogle af de problemstillinger, jeg forsøger at behandle her på bloggen.

  1. Hvorfor har vi accepteret, at vi er en madmæssig bananrepublik?
    1. Hvorfor har vi ikke tradition for forædling af vores egne råvarer?
    2. Hvorfor kan vi – selv på denne tid af året – finde æbler fra Argentina og Chile i supermarkederne, og hvorfor foretrækker vi dem?
  2. Hvorfor er der ikke nogen debat om mad i »det offentlige rum«?
    1. Hvorfor er det kun læger, økonomaer og andre »ernæringsprofessionelle«, der udtaler sig om hvad vi spiser og må spise?
    2. Hvorfor er det kun kemiingeniører, der har forstand på kvalitet og sætter rammerne for hvad begrebet dækker over?
  3. Hvorfor kan vi ikke lave mad?
    1. Hvorfor er det ikke længere en del af den almene dannelse at kunne lave mad og læse / opbygge en menu?
    2. Hvorfor får vi hele tiden at vide, at vi ikke har tid til at lave mad, selv om vi godt ved at færdigretter er dyre og dårlige?

Selvfølgelig er det nemt at finde på flere spørgsmål og underspørgsmål. Og selvfølgelig kan jeg selv ævle løs om disse emner i timevis. »Svarene« på spørgsmålene er i virkeligheden ret simple. Om vi kan nå dertil, at vi udvikler en egentlig ny madkultur er en helt anden sag. Det kræver nemlig, at vi forholder os aktivt til disse emner. For til en madkultur:

» … udkræves en stil, som går igen i alt, og hvis hovedformål er at lade råvarernes bedste egenskaber træde klart frem eller spille med hinanden, så de gensidigt fremhæves. Men foruden stilen må der være skabende og udøvende kunstnere til at holde den levende, og et interesseret, et medlevende, men også kræsent og kritisk publikum – et ganske bredt publikum med dén kunstneriske holdning som er forudsætnngen for, at det kan kende forskel på de ægte værdier og tomme effekter eller det simpelt hen dårlige«

For at få madkulturen tilbage, skal vi generobre sproget om mad. Vi skal definere de ord, vi bruger, når vi taler om mad og vi skal inddæmme nye ord-områder, der passer til et globalt samfund. Så kan vi generobre maden og madkulturen.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *