Halloween

Kommentarer

2 svar til “Halloween”

1. 

   anjoe.legehus11

   2. november 2007

   Besøger flittigt din blog, som er alsidig – og synes jeg, meget rammende på de fleste felter, og det er trist, for det er ikke positivitet, der hersker i mange af dine kommentarer ;-(

   Ikke at jeg nok er synderlig "hellig", hvad madindkøb angår, meenn fravælger dog mangt og meget, og forstår bare ikke, at masser af andre køber det l… Hvorfor er de så ukritiske, hvad madprodukter angår? Er det fordi dagspressen hellere vælger "det tynde, men sikre øl", altså god sladder, og når de ikke skriver noget, så er maden nok OK/eller rettere, så kan vi godt lukke øjnene og lade dovenskaben råde…

   Som dig nægter også jeg at købe produkter, der er marinerede, hmm, og samme gælder al BBQ m.v. Det kan være svært nok i forvejen at tjekke supermarkedernes kød p.g.a. indpakningen, og skal mit kød piftes op, kan en blanding hurtigt laves 😉

   Uhh kunne fortsætte, men sidder og bliver helt trist, og det kan vi ikke ha, nu hvor solen tilsmiler Midtlolland.

   Trænger du til lidt halloween-gys kan du besøge min blog: anjoe-legehuset.blogspot.com og se under onsdag.

   Mange (ujulede) hilsener fra

   Anne 

   Svar
2. 

   Mogens Bisgaard

   3. november 2007

   Uuh, jeg blev helt bange – tænk, hvis der stod en lille Bush foran ens dør! Der står nemlig skræmsler nok i forvejen – min Halloween-roelygte ligner Jesper Langballe på en prik. Og har samme menneskesyn! Scary shit …

   Den manglende kritiske sans hos de fleste af os skyldes – tror jeg – for en stor del en gang veltilrettelagt propaganda. Jeg har før citeret Kirsten Hüttemeier for den med at Frosne kyllinger er så nemt og finere kylling findes ikke – og op gennem tresserne og halvfjerdserne blev den slags budskaber tævet gennem alle medier. Jeg mener fx at huske, at i en folkekomedie som Det støver stadig (1962) er et af diskussionspunkterne blandt personerne i filmen hvorvidt frossen kylling er lige så god som frisk kylling – den frosne kylling vinder til sidst.

   Og tresserne er skelsår for (dansk) madkultur i det hele taget – det er i begyndelsen af tresserne, fryseren gør sit indtog, det er i 1962 den moderne fødevarelovgivning gør sit indtog – Mogens Brandt skælder og smælder i Det gode Bord fra 1963, for nu er det slut med at få friske æg – og det er i tresserne kvinderne kommer på arbejdsmarkedet i stor stil og det er slut med at bruge mange timer dagligt på madlavning.

   Jeg har en ide om at fryser-diskussionen i Det støver stadig er et af de første eksempler på product placement, eller i dette tilfælde måske snarere idea placement: Man sår ideen om at den masseproducerede frostvare er lige så god som den friske (misforstå mig ikke – frysning er på mange måder en genial opbevaring, og frosne grøntsager kan være udmærkede, de bliver frosset lige efter de er plukket – og har flere næringsstoffer end de slatne, »friske«, der har været længe undervejs og ligget dagevis under lampen i supermarkedet), og i dag sår man ideen om at det er OK at købe færdiglavet mad og halvfabrikata (hvilket også kan være OK, hvis det er lavet ordentligt – tommelfingerreglen er at der må ikke stå mere end fire ting på varedeklarationen, og man skal kunne forstå alle ordene gælder også her).

   Kokke er længe blevet brugt som propagandister (fx er det ikke tilfældigt, at der er en masse margarine i Frk. Jensens opskrifter, og det er nok heller ikke tilfældigt, at det er Carsten Olsen, bedre kendt som DK4s skaldede kok, som optræder i reklamer for svinekød fra et større, herværende slagteri, og Thomas Rode Andersen, som optræder i reklamerne for Carlsbergs husbryggeri, Jacobsen – det er nærmest en studie i Minerva-modellens segmenter).

   Det vi mangler, er basal viden om råvarerne. På Århus Handelshøjskole har de lavet en undersøgelse om folks kødvalg – stillet overfor tre bøffer med varierende grad af fedtmarmorering, viser det sig, at de fleste faktisk vælger den mindst fedtmarmorerede, selv om det faktisk er den, der har mindst smag. Og så er der min sædvanlige jamren over at hvis man vælger andet end bananer i supermarkedet ved kasseassistenten ikke hvad man lægger på båndet. Det har i øvrigt også en ernæringsmæssig konsekvens, idet det er mange af de originale, grovere grøntsager, der er blevet fortrængt af »lettere« grøntsager – groft sag er hvidkål blevet fortrængt af iceberg-salat (man kan overleve og leve godt af hvidkål, men ikke af iceberg).

   Det andet vi mangler, eller rettere tror, vi mangler, er tid. Jeg er heldigt stillet, idet jeg er selvstændig, arbejder hjemme, og derfor kan bruge timevis i et køkken (og heldig stillet, fordi jeg faktisk elsker at lave mad, derfor er det også tit tidkrævende retter jeg laver), men jeg er godt klar over, at hverdagen for to udearbejdende mennesker er en hel anden. Men det kan, fastholder jeg, godt lade sig gøre at lave god mad uden større besvær (igen kan man konsultere Mogens Brandt – han skriver om hverdagsmaden for to udearbejdende mennesker: Tre retter, en salat, en bøf / en fisk med kartoffel og en grøntsag, frugt – ingen af retterne tager mere end en halv time at lave).

   I dag er vi blevet så spolerede, at gennemsnitsdanskeren bruger elleve minutter på madlavning dagligt  – og ni procent af budgettet. Jeg tror de tilnærmelsesvise tal også kan bruges i andre sammenhænge Gastronomisk lever vi et 10:90 samfund: 10 % af os går op i mad, 90 % er nærmest ligeglade og køber reklamernes budskaber.

   Men man skal ikke blive trist, man skal bare holde sin fakkel lidt højere! I dag skinner solen også over Nørrebro!

   Svar