Thursday, 8 Dec 2022

Fru Seinfeld står til røvfuld

Jessica Seinfeld, gift med Jerry Seinfeld, har begået en kogebog. Og det er der mange, der er sure over. Bogen hedder Deceptively delicious og handler om hvordan man kan snige grøntsager i den mad, børn kan lide: Kager,  desserter, spaghetti og så videre.

For det første beskyldes hun for at have plagieret en anden bog, Missy Chase Lapines The Sneaky Chef, som handler om præcis det samme. Det kan være, hvad det er. Men noget helt andet – og noget, som jeg i hvert fald personligt synes er meget mere alvorligt – er at begge bøger udstråler total mangel på pædagogisk sans.

Kritikken går på at man ved at gemme spinat og andre dejlige sager i kager og sukkerads ikke lærer børnene smagen af gode grøntsager, men fastholder dem i et baby-smagsunivers. Og samtidig er mængden af grøntsager i retterne så små, at det ikke har nogen reel, ernæringsmæssig betydning.

Mimi Sheraton går i Slate så vidt, at hun nedkalder pesten over både Jessica Seinfelds og Missy Lapines husholdninger. Marion Nestle skriver på sin blog, at begge bøger fratager børnene glæden ved at opdage en ny spise.

Heldigvis har jeg ikke stødt på bøger med sådanne temaer i danske boglader – men jeg har faktisk hørt en børnehavepædagog citeret for at sige at »hvis ikke børnene kan lide det, må man respektere det – og det er jo ikke sikkert, de nogensinde kommer til at kunne spise det«.

Mage til laissez-faire slattenhed! Børnene skal udfordres – de skal selvfølgelig ikke tvinges til at spise ting, de ikke kan lide, men de skal lære at opfatte mad som spændende og sjovt.

Spørgsmålet er om ikke de to bøger bare afspejler en generel tendens i madkulturen. Vi undgår de ting, vi ikke kan lide, i stedet for at tage tyren ved hornene. 

Set i det perspektiv er der en vis relevans i SuperBrugsens kampagne om de forsømte smagsløg – og man må håbe, at de bruger kampagnen fornuftigt i stedet for blot bevidstløst at reklamere for same old, same old.

Det er meget vel muligt, at børn ikke kan lide grøntsager (I say its spinach and I say the Hell with it). De er, som så mange andre ting her i livet, an accuired taste, noget, man ikke nødvendigvis behøver kunne lide første gang man får det serveret.

Da jeg var barn havde jeg store problemer med kogt selleri. Men det var før Seinfeld og Lapine, og der hjalp heller ingen kære mor: Jeg skulle spise det. Det har hjulpet. 

I dag er der, som en læser har kommenteret, ikke den råvare jeg ikke kan spise. Det eneste, der volder mig problemer er dårlig tilberedning: Grøntsagerne skal helst ikke være skamkogte. Ellers kan alt spises. Næsten.

3 thoughts on “Fru Seinfeld står til røvfuld

  1. Det er nu ikke rigtigt! Ihvertfald Jessica Seinfeld, som jeg så i Oprah forleden, serverede netop grønsagerne OGSÅ, så børnene NETOP skulle lære, at det var sundt og godt og havde muligheden for at lære at spise dem! Så der er du galt på den! Jeg synes ideen er udemærket, som et supplement til en sund og varieret kost med masser af grønt!

  2. Jeg har ikke selv set Oprah – men fandt lige et klip på YouTube, hvor Jessica Seinfeld ganske rigtigt siger, at hun altid serverer »grøntsagerne ved siden af«, så børnene lærer at det er vigtigt at spise dem (hvis man kan holde ud at se på det så længe).

    Spørgsmålet er så bare om børnene så spiser grøntsagerne – eller om de foretrækker kagen og de desværre alt for velkendte børne-hits? Mit gæt er at de foretrækker kagen – og at de tager den vane med sig senere i livet.

    »Kræsenhed« hos børn skyldes som regel noget andet – det er stort set små børns eneste mulighed for at gøre oprør mod forældrene. Og »kræsenheden« sætter jeg i gåseøjne, fordi den ofte afspejler noget helt andet – manglende opmærksomhed, stress, skænderier (fx i forbindelse med madlavning og spisning). Når børn er sammen med ligemænd, spiser de glad og gerne hvad som helst.

    Jeg har læst en omtale af et (i vore dage absolut ikke politisk korrekt) eksperiment, hvor børn i et børnehjem fik adgang til alle tænkelige råvarer (minus brød, kage og desserter) og derefter uden løftede pegefingre fik frit valg på alle madhylder.

    Det viste sig at børnene – over en periode – smagte det hele. Sitet, jeg fandt den på, er nede lige nu – men jeg skal nok sætte linket ind, når det kommer op igen.

    Konklusionen er at man skal blande sig helt uden om hvad der sker på børnenes tallerken. Som regel skal børn have lov at smage og spytte en ting ud ti gange før de gider spise den.

    Så altså: Server grøntsagerne, lad være med at blande det i kager. En sund og varieret kost med masser af grønt behøver ingen supplementer. At lyve for sine børn kan aldrig blive god pædagogik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *