I dag blogger mange (eller så mange er det nu vist heller ikke) for Burma. Hard-core marxister vil vide, at det er at ville revolution uden revolution. Jeg vil (alene) vide, at jeg ikke orkede – ideen var vist ellers god nok: Vagtler i en chilli-karry-halløjsa. Der er lidt vagtel over Aung San Suu Kuyi – skrøbeligt udseende, jaget, hårdfør.
Men da jeg stod hos vildthandleren svigtede lysten. I stedet blev det en meget simpel bøf, som jeres mor eller Mogens Brandt kunne have lavet den:
- Rib-eye bøffer
- Parmesan
- Smør
- Olivenolier (en god og en almindelig)
- Vinaigre
- Salt
- Peber
- Hvidløg
- Kartofler
- Salathoved
- Parmesan
Krydr rib eye-bøfferne med salt og peber. Gnid salatskålen med overskårne fed hvidløg. Skyl salatbladene, dup dem tørre (eller slyng dem, hvis du har så meget albuerum) og riv dem ned i salatskålen.
Hæld god olivenolie over, krydr med salt og peber, hæld vinaigre (jeg brugte rød) over. Forholdet skal være fire-seks dele olie til en del vinaigre. Fatiguer det bedste du har lært, det fine udtryk, der egentlig betyder kør træt:
Vend salaten med dressingen. Ingen ting i salaten i dag, ellers tak. Ting er alt det, der ikke er grønne blade.
Kartoflerne skal være pommes risolées. Kog dem i saltet vand til de er næsten færdige, hæld vandet fra, damp dem tørre.
Varm panden op, smelt smør og kom lidt almindelig olivenolie ved – det skal skumme helt af, før du lægger bøfferne på. Steg dem på begge sider til de er, som du vil have dem.
Brug evt. fingertesten: Mærk på tommelfingermusklen med dine fingre på samme hånd – hvis bøffen føles, som når du gør det med pegefingren, er den rød. Hvis den føles som når du gør det med lillefingren, er den gennemstegt.
Når bøffen er stegt, tager du den af panden, lægger den på tallerkenen, den skal serveres på, og mens den hviler vender du kartoflerne rundt i samme fedtstof. De skal være let brunede på alle sider. Server bøffen med en parmesanspån, kartoflerne, salaten og et glas rødvin.
Hvis du synes det lyder perverst med parmesan oven på bøffen, har du allernådigst min tilladelse til at komme den i salaten. Så skal jeg dispensere fra ting-reglen …
Jeg vil hylde The Socialist Republic of The Union of Burma på et senere tidspunkt.
Når der ikke er så meget hubbub.
Skriv et svar