Wednesday, 7 Dec 2022

Smag!

I går var smagens dag. Det er et arrangement for skoleelever i 4.-7. klasse. I år var temaet Smagen af sundhed. Ganske fornuftigt initiativ – når nu det ikke kan være anderledes.

For maden har trange kår i skolerne, forekommer det mig. Hjemkundskab er det fag, hvori man formodes at oplære de kommende generationer i alt, hvad der har med mad at gøre. Og det er heldigvis påbudt skolerne at tilbyde det i et eller flere år, jvf. Lov om Folkeskolen.

Men i virkeligheden burde det indgå i undervisningen helt fra de første klassetrin. Jeg mener det er forældrenes pligt at lære børn at vælge rigtigt, lave mad og spise ude. Folkeskolen kan snildt tage udgangspunkt i det, børnene kan, og så bygge ovenpå.

I de yngste klasser kan små lege som gæt en (spise)grøntsag / gæt et (spise)dyr være udgangspunktet. Måske tillægger jeg bare nutidens 8-10 årige samme naturbegejstring, jeg selv havde. Men det er sgu deprimerende, at man i dag møder mennesker, der ikke ved hvordan et spidskålshovede ser ud.

I de ældre klasser kan ungerne læse vare- og ernæringsdeklarationer og bruge det i biologi-, fysik- og kemitimerne (det hedder vist naturfag i dag). Og i geografitimerne kan de lære om hvor maden kommer fra. I matematiktimerne kan de regne på om det så også er fornuftigt at maden kommer derfra. Og så videre.

Og så det allervigtigste: Mad handler jo ikke bare om sundhed og sikkerhed, vi skal også diskutere kvalitet, tradition og fornyelse – og det er vi for dårlige til her i landet. Mad i samfundsfag, mad i dansk, mad i historie …

Note I:
DR1 har haft et par charmerende udsendelser med Søren Gericke i Søren Ryges køkken. Hvis man ser bort fra mandens excentricitet kommer han med nogle fremragende pointer.

I gårsdagens udsendelse fortalte han fx hvorfor det er vigtigt at købe danske æbler: De udenlandske får ikke lov at modnes på træerne – de transporteres i grøn tilstand og modnes ved hjælp af gas. Og så er de forresten overfladebehandlede.

Note II:
I min lokale Kvickly bemærkede jeg store skilte med den »udfordrende« tekst: Tør du smage … Og der var billeder af farlige – hvem ved, måske endda giftige – dyr som hummer, fasan og rødfisk. Åbenbart kan man nu »prøve en ny smag hver uge«.

Forstemmende. Vi spiser – vil jeg senere komme tilbage til – mere og mere monotont. Alene derfor er det umagen værd at lære børn om råvarer (hvad er forskellen på kålrabi og glaskål og hvorfor kan man ikke få madæbler).

Men det har ikke noget med frygt at gøre – i hvert fald ikke en frygt, der ikke kan overvindes. Det har noget at gøre med et begrænset udbud, som supermarkederne er med til at sætte standarden for. 

Understøttet af industriens og deres egne kampagner om at det er besværligt at lave mad – og med tilbudskataloger, der er deprimerende ens fra uge til uge (så vidt jeg ved – jeg har et reklamer nej tak skilt på døren), men som alligevel hver uge præsenteres som var der tale om et sæt nye dødehavsruller.

Inde i butikken stod der under teksten tør du smage en færdiglavet, frossen græskarsuppe med chili. Og det tør jeg ikke. Der er garanteret ikke nok chili nok i – og den er både dyr og besværlig at have med at gøre.

4 thoughts on “Smag!

  1. Tak for en god inspiration, Mogens. Jeg vil straks introducere poderne for Gæt en grøntsag eller Gæt et dyr. Det er godt nok børnehavebørn, men jeg er sikker på at ideen kan bruges.

    Jeg kan allerede se dem i dyb forundring over f.eks. glaskål eller kålrabi. Fedt.

  2. Det er – hvis jeg skal være helt ærlig – ikke engang min egen ide. Jeg hørte den fra Jan Michelsen, som er ham, der i sin tid startede Københavns Kommunes skolemadsordninger (der, hvor eleverne selv laver maden). Og jeg tvivler endda på det er hans egen ide – men den er stadig god!

    Børnene skal selvfølgelig også have lov til at skære og bide i glaskål og kålrabi og udfordre hinanden på at smage på tingene – og nu vi så småt nærmer os allehelgensaften er det vel oplagt at lave roelygter (og måske fortælle den uhyggelige historie om Jack OLantern, der ligger bag græskar- og roelygten).

    Der plejer forresten at være mulighed for at tage børnene med ud og se, hvordan et skudt stykke vildt bliver brækket – jeg tror, det er dyrehaven, der har sådan nogen arrangementer. Også for at afmystificere.

  3. Din ide eller ej, det var her jeg fandt inspirationen og har allerede bragt den videre. Vi har herefter indført en aktivitet med overskriften: MADKULTUR.

    Du må gerne føle dig beæret;) God weekend! Sifka

  4. Beæret! Det er jeg – og jeg vil på dine, børnenes, og egne vegne sige med Bruce Willis: Yippiekayeah! Og god fornøjelse med mad!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *