Helge og sodavandet

Kampsvømmer Helge Adam Møller fra det konservative folkeparti har været ude med riven i sodavandskrigen. Helge er skuffet over Politikens leder tirsdag den 7. august. Lederen havde overskriften Sukkerkold. Debatredaktør Jacob Fuglsang skriver:

To ting er afgørende for, hvor sundt vi lever: Prisen på og tilgængeligheden af de fristelser, som vi bruger til at forsøde vores tilværelse.

Fuglsangs pointe er den samme som jeg har fremført her på bloggen – at Carina Christensens foreslåede genstandsgrænse for sodavand og tilhørende kampagne dybest set er virkningsløs. Fuglsang foreslår derfor en afgift på sodavand, som vil kunne begrænse forbruget hos dem, med de laveste indkomster.

Det finder Helge Adam – formentlig har der været tale om en rygmarvsreaktion – helt hen i vejret. I sit læserbrev skriver han:

Det afgørende for, hvor meget sodavand vi drikker, er vores egen viden, vilje og karakterstyrke – eller forældrenes, hvis man er et barn. Og det er netop her, familieminister Carina Christensen tager fat – ved at sikre, at ingen dansker i fremtiden kan være i tvivl om, at mere end en halv liter sodavand om ugen er en trussel mod egen sundhed. Hvad med lidt personligt ansvar?

Det er to klassiske holdninger, der strides. På denne blog er vi ikke umiddelbart enige med nogle af parterne. Og det er af forskellige årsager:

Kampsvømmer Helge Adams holdning er dybt uansvarlig. Det er velkendt, at kampagner, som den Carina Christensen foreslår, dybest set kun rammer dem, der i forvejen er interesserede i sundhed. Og det er typisk den mere velstillede del af befolkningen.

Alt andet lige har portionsstørrelse – i dette tilfælde flaskestørrelse – afgørende betydning for forbruget. Hvis vi får en drik i en halvlitersflaske er vi tilbøjelige til at drikke den. Ikke til at drikke en deciliter og gemme resten. Det er simpel adfærdsbiologi.

Flaskerne er – og jeg tillader mig nok engang at bruge Coca Cola som eksempel vokset. I min levetid er flaskerne blevet 8 gange større (fra 25 centiliter til 2 liter).

Mønsteret går igen over hele linien. Marion Nestle skriver i Journal of Public Health Policy om portionsstørrelserne på McDonalds: Den største sodavand er på i dag på 32 fluid ounces (ca. en liter). Det er en vækst på 457 % i forhold til den »oprindelige« 1948-størrelse på 2 deciliter.

Den holdning, Jacob Fuglsang slår til lyds for, er trods alt mere spiselig. Men den vil i det lange løb heller ikke gøre stor forskel. Det vil som regel være muligt at omgå afgiftforhøjelserne ved at bruge billigere råvarer – fx ved at erstatte sukkeret med majssirup eller sødemidler.

Man kan finde et eksempel på hvordan afgiftsforhøjelsen virker i cigaret-industrien: Afgiftforhøjelserne har givet os en underskov af underlødige cigaretter, der alle som en er kendetegnet ved at have et højere indhold af mange af de skadelige stoffer.

Den totale virkning af afgiftsforhøjelsen har godt nok været, at det totale cigaretforbrug er faldet – men der er til gengæld kommet en skare af heavy users, der ryger mere end de gjorde før – og af dårligere kvalitet. Og den type rygere er komplet upåvirkede af kampagner, præcis som heavy users af sodavand er det.

Helges løsninger er altså en udløber af det, Lars-Henrik Schmidt i dagens Politiken kalder onkel-samfundet: Man tager os på skødet og fortæller os hvordan vi skal gøre og handle.

Mens Jacobs løsning er en gammelprøvet kending, der måske ikke virker i vore dages globale samfund: Det er altid muligt at finde billige råvarer, billig arbejdskraft et sted på kloden og muligt at organisere billig transport til og fra. Og så er vi lige vidt.

Det, der batter er, antager og gentager jeg – idet jeg udmærket godt ved at det er snak for døve øren, dertil kræver det for store investeringer og er for snærende for den industri, der skal finansiere bl.a. Helge Adams valgkampagne:

  • Regulering af produktion og salg – gerne gennem afgifter på produktionen af de underlødige produkter, og på en måde, så det ikke er muligt at omgå afgiften ved at bruge billigere råvarer.
  • Uddannelse, uddannelse, uddannelse. Og ikke alene uddannelse i, hvordan man motionerer og vælger rigtigt, men også uddannelse i, hvordan man selv laver sin mad og gennemskuer reklamerne.

Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *