Danmarks bedste pilsner

I går deltog jeg i Børsens og Tivolis kåring af Danmarks bedste pilsner. Kåringen var en del af Tivolis Madfestival i denne uge. Bryggeriet Skands og deres Humlefryd vandt titlen. De ti deltagende pilsnere var:

Mine personlige favorit (som fik min stemme) var Nørrebro Bryghus New York Lager. Og det er der en eneste grund til: Humle og friskhed. Nørrebro Bryghus er meget inspireret af den amerikanske brygtradition, og tørhumler derfor også mange øl. Det giver en »blomsteragtig« smag som vi humlehoveder (hop-heads) holder meget af.

Desværre måtte man kun sætte kryds et sted – men hvis det havde været muligt at sætte to krydser, havde Jacobsen Extra fået mit andet. Her ved jeg godt, at nogle vil sige: Men det er jo en Carlsberg? Og ja, det er den, men jeg synes den er god! Tilpas fyldig og så humlet, at selv jeg bliver glad.

Det var Jens Eiken, Carlsbergs brygmester, der skænkede ud, og han afslørede at der er to »hemmelige ingredienser« i Extraen. Den ene er at den er økologisk – det har bryggeriet endnu ikke angivet på etiketten, men det er meningen, at der skal et Ø-mærke på.

Den anden hemmelige ingrediens er havtorn, det lille orange bær, man bl.a. finder på Vestkysten af både Danmark og Sverige (og som er afbildet ovenfor). Havtorn er ganske syrlig og har et ekstremt højt C-vitaminindhold, så det giver lidt modspil til humlen. 

Samtidig – blev vi enige om – giver havtornen måske (pga C-vitaminen) lidt bedre holdbarhed. Selv om man jo ikke skal vurdere en pilsner på dens holdbarhed: Den skal bare ned. Og man kan under alle omstændigheder glæde sig over at det ikke er skørbug, der får en til at have det sløjt dagen efter!

Men havtornen i Jacobsen Extra er første skridt i realiseringen af det ølmanifest, Jens Eiken og Per Kølster har begået, og som jeg tidligere har omtalt. Og brugen af lokale ingredienser og råvarer som fx havtorn eller porse i øllet er måske ikke ligefrem i overensstemmelse med das Reinheitsgebot

For mig er det bitterheden, der er afgørende, når man taler pilsner. Øllet skal være relativt let og tørstslukkende – men humlen er en væsentlig faktor. Jeg skylder selvfølgelig også at nævne andre yndlingsbryggerier – Herslev og Gourmetbryggeriet – de kan sagtens være med på vognen også, så det var i sandhed svært at vælge!

Kåringen foregik på den måde, at hundrede af Børsens abonnenter, herunder jeg, havde sendt en mail og efter først-til-mølle princippet tilmeldt smagningen. Der havde været 38 kandidater til prisen – og de ti deltagere i den endelige udvælgelse var udvalgt af et (formentlig lidt mere professionelt) smagspanel. 

Når repræsentationen er så bred, og udvalget af smagere så tilfældigt sammensat, er det ikke humlehoveder som mig, der kommer til at afgøre, hvad der er den bedste, danske pilsner – og det er måske egentlig meget godt!

Det her er jo kun udtryk for min egen smag. Såvel Søborg som Horsens bidrag manglede efter min mening lidt i (især) humle og fylde – og desværre for Viborg Bryghus var der sket det, der i fagsproget kaldes autolyse. Gærcellerne dør, og det kan smages.

Jeg kunne ikke helt stedfæste hvor den særlige smag kom fra i første omgang. En mand med bedre styr på detaljerne end mig hvislede ordet ud gennem overskægget – og i anden omgang, da sammenligningsgrundlaget var blevet bedre, var det ganske tydeligt.

Ellers var ideen god: Masser af humlekarakter og humling med Cascade-humle, der også er den, der giver øllene fra Anchor i San Fransisco deres smag. En gang til, tak!

Århus Bryghus bidrag hed Ekstra Pilsner. Repræsentanten mente ikke navnesammenfaldet med Jacobsen ville skabe forvirring, men at der måske ville opstå en helt ny pilsnertype, hvor ekstra betegner det kraftigere øl. Desværre var der ikke blevet brugt bittermalt i Ekstraen, men udelukkende aromamalt.

Jeg savnede bitterheden, men kan godt se, at der er et publikum til den slags. Og jeg tror egentlig det er lidt samme sag med Skands (som heller ikke bruger bitterhumle). Jeg har ikke endnu oplevet en øl fra Skands, der er decideret provokerende (som jeg faktisk synes Jacobsens Extra er – i hvert fald hvis man sammenligner med de øvrige øl i serien).

Birte Skands lægger stor vægt på at en pilsner skal være let at drikke – dvs. lyst, filtreret og uden alt for høj alkoholvolumen, faktisk helst under 5 % – som hun vil opnå uden indbrygningsvæske, ligesom hun ikke tillader brugen af krydderier og går ind for overholdelse af reinheitsgebot i det hele taget.

Indbrygningsvæske er den betegnelse de store bryggerier anvender om det, de tilsætter øllet efter filtreringen for at få alkoholprocenten i standardpilsneren ned fra den naturlige alkoholprocent på godt fem til den accepterede standard på 4,6 %. Indbrygningsvæske er det, vi andre kalder vand.

Og nu vi taler om dansk standardpilsner: Som repræsentanten fra Vestfyens Bryggeri og jeg blev enige om, var det da en udpræget hædersbevisning, at det netop var den, der var repræsenteret og ikke en Tubog eller Hof, for bryggeriet Vestfyen lægger ikke skjul på, at de laver standardpilsnere – og jeg tror da, jeg ved lejlighed skal i min lokale Aldi for at se, om det virkelig kan passe, at den er blevet så god!

PS: Nåja, og som jeg tidligere har nævnt er Tuborgs to fejlslagne forsøg på at erstatte rød i farveladen trukket tilbage. Tuborg skrev senere, at de to øl var forsøg på nyskabelse i pilsnergenren. For helvede da, nyskabelse i pilsnergenren betyder ikke at man skal lave låtsas-øl, der efterligner andre øltyper! Pilsneren er god nok som den er – I skal måske bare bruge ordentlige råvarer og lade være med at fortynde!

Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *