Anvisning på krebsegilde

Fiskehandleren (ved Nørreport) havde et tilbud, jeg ikke kunne sidde overhørig. Friskkogte krebs. For nu er det sæson for krebsegilder.

Skal det være helt rigtigt, falder krebsepremieren den anden onsdag i august. Og det skal man selvfølgelig markere med hagesmæk, papirshat og afsyngning af drikkeviser á la Helan går (helan er betegnelsen for den første snaps, halvan for den anden, tertsen for den tredje osv., så vidt jeg husker er der seksten vers … ).

Vi undlod at synge, men spiste vores krebs på så svensk en måde, som det nu kunne lade sig gøre på Frederiksberg. Og snaps fik vi nu alligevel.

Beregn 25-30 krebs pr. person. Køb et godt brød. Rør en god mayonnaise (eller køb en såkaldt ægte mayonnaise), som du kan krydre med lidt hvidløg, lidt cayenne og evt. lidt grønt, som basilikum eller dild, hvis du synes.

Dertil skal du selvfølgelig også bruge frisk dild, citron, øl og snaps. Vi havde Kalasöl, en meget maltet lagerøl (måske lidt for voldsomt til krebsene) fra bryggeriet Nils Oskar – og så selvfølgelig O.P. Anderssons akvavit.

Ud over krebsene havde vi indkøbt røget laks (af den økologiske – resterne røg i risottoen), brännvinsost, västerbottenost og potkäse.

Og så er det bare at gå i gang. Smør et stykke brød med mayonnaise, og pil krebs. Det er frit slag om man vil spise krebsene løbende eller vente til man har en hel mad.

Under alle omstændigheder er dette den bedste metode: Vrid halen af krebsene. Klem hårdt på siderne af halen, så skjoldet knækker på langs. Fjern det forreste led. Klem nederst på halen – så kommer kødet ud helt af sig selv.

Læg halekødet på brødet – sug derefter kødet ud af hovedet, knas kløerne og sut kødet ud af dem. Husk masser af servietter – og en ud- og indvortes skyllepause i ny og næ.

Når maden er så højt belagt som man synes, lægger man en skive røget laks ovenpå, drypper med citronsaft, pynter med dild. Og så har man fortjent en stor mundfuld krebsemad og en stor snaps …

Derefter var der ost: Ostene var fra min lokale ostehandler på jagtvej, og de to typisk svenske, Västerbottenosten og brännvinsosten er begge faste, gule komælksoste. Mere faste end man kender det fra danske oste – og, synes vi, med noget mere raffineret smag. Der er for meget vand i de fleste danske oste!

Västerbotten-osten er en svensk regional ost fra (selvfølgelig) Västerbotten. Brännvinsosten er i grunden en ekstralagret präst-ost, som er vasket med brændevin.

Begge oste er nærmest smuldrende og minder i konsistens lidt om parmesan. De smager begge mildt og nøddeagtigt, brännvinsosten har dog lidt mere fylde og skarphed.

For dem, der ikke kender potkäse: Det er osterester, rørt og lagret sammen med snaps eller rom til massen har en kitlignende konsistens og farve. Og det har en meget voksen smag.

Til ostene serverede vi en Pyrat XO og knækbrød – det lykkedes mig i junglen af mirakelbrød i farvestrålende emballager at finde et almindeligt fuldkornsknækbrød uden så meget dikkedar og fikumdik – så det blev det. No snake-oil in my kitchen, if you please!

Og mere øl og snaps. Derefter en kop kaffe, en chokolade fra Frederiksberg Chokolade – og en cognac. Helan gikk.