Wednesday, 7 Dec 2022

Nej til beriget mad

DR og andre medier kunne i går fortælle, at danskerne siger nej til beriget mad. I dette tilfælde er det analysebureauet Wilke A/S, der har undersøgt holdningen til berigelse. Undersøgelsen, som bureauet foretog for HK Privat viser, at 77 % af de forbrugere, der blev spurgt, bevidst vil vælge de berigede madvarer fra.

Fødevarestyrelsens souschef mener, det er fordi vi er godt oplyste herhjemme – og jeg håber inderligt, han har ret. Og at undersøgelsen ikke bare viser, at de fleste stadig tror berigelse er synonymt med vitaminer i vingummi – men overser, at berigelse også kan være mange andre ting: Jod i salt, fx, er et eksempel på en berigelse, de fleste har lært at leve med.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv er yderst skeptisk over for beriget mad. Og nej, min første tanke er ikke vitaminiseret vingummi. De fleste er forhåbentlig kommet videre end det – og jeg håber da også at de fleste er i stand til at gennemskue den slags produkter med det samme. Jeg er skeptisk over for beriget mad af fire årsager:

  1. Beriget mad er blot med til at gøre almindelige indkøbsvognsskubbere mere forvirrede over hvad de nu skal købe. Madvarer, der har fået et ekstra pift af en bestanddel, der er sund, vil for dem måske i værste fald komme til at erstatte de madvarer, den sunde komponent naturligt forekommer i. Kohberg har allerede haft næsen i maskinen i en sag om omega 3-beriget brød, og må ikke længere skrive på hjemmesiden at deres plus-brød er lige så sundt som fisk.
  2. Spørgsmålet er om den sunde bestanddel er lige så sund, når den indgår som ingrediens i berigede madvarer er lige så sund som i de madvarer, hvor de indgår naturligt: Det er fx velkendt at vitaminpiller ikke har samme effekt som grøntsager – for nylig udkom fx en artikel om at tilskud af antioxidanterne A-vitamin, E-vitamin og betacaroten faktisk kan øge dødeligheden.
  3. Berigelsen af madvarer er ofte en erstatning for ting, der er gået tabt under selve produktionen. Når man i dag taler om at berige mel med vitaminer (typisk B1, B2 og B3), er det fordi vitaminerne (11 forskellige) sidder i kimet og skaldelene, som begge fjernes når man fremstiller almindeligt, hvidt mel – og når man beriger margarine med A-vitamin, er det fordi A-vitaminet, som er fedtopløseligt, findes i smørfedt.
  4. Selv om der måske ikke er tale om vitaminvingummi, kan der godt være tale om underlødige produkter. Et godt eksempel er Actimel. Actimel er en yoghurt-drik, som er tilsat en probiotisk bakterie, altså en bakterie, der normalt skal findes i vores fordøjelsessystem og er med til at styrke immunforsvaret. Det lyder ganske tilforladeligt – indtil man lige finder ud af at der er 14 % sukker i Actimel, og at den i hvert fald ikke skal spises i store mængder.

Men de berigede produkter er uden tvivl undervejs – om ikke andet så fordi vi lever i et globalt marked, hvor eventuel modstand straks vil blive udskreget som handelshindring. Det første skridt på vejen er den ny EU-forordning, der tillader sundhedsanprisninger på madvarer.

Jeg forudser en sand urskov af reklameskilte – og dermed også kronede dage for dem, der lever af at vise folk vej gennem urskoven og lære dem at vælge rigtigt og spise sundt. Nåja – vi kan lige tage den igen (her er det så, helt gratis og uden sponsorstøtte): Spis varieret, spis mest grøntsager og spis ikke for meget – men hold dig fra de industrielt fremstillede produkter og lav selv din mad fra bunden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *