Sunday, 27 Nov 2022

Intelligent emballage

Intelligent emballage er lige om hjørnet hedder det. Fremtidens mælkekartoner kommunikerer med køleskabet og supermarkedet. Fremtidens mælkekartoner fortæller, når mælken er sur.

Men hvordan står det egentlig til med mælkekartonernes IQ ude i supermarkederne i dag? Jeg har sammenlignet tre af de mælke-emballager, der kan findes i større supermarkeder: En fra Arla, En fra Thise og en fra Osted Mejeri. Jeg har især lagt mærke til to områder: Bæredygtighed og brugervenlighed.

Både Arla og Thise leverer i den traditionelle mælkekarton med »gavllukning«. Arla har forsynet deres mælkekartoner med et skruelåg af PET – nej, det står ikke for Politiets Efterrretningstjeneste, men for Polyethylen-terephtalat, som er det stof, de fleste plastemballager til mad og drikke er lavet af. Osted Mejeri leverer mælk og surmælksprodukter i en slags pose.

Lad os starte med posen. Jeg stødte første gang på materialet på en miljøudstilling i Malmø i 2000 (deromkring). Firmaet bag posen, Ecolean, laver poserne af calciumkarbonat – på godt dansk kridt – polyetylen og polypropylen. Når posen forbrændes, bliver den kuldioxid og vand. Det samme sker, hvis den efterlades i naturen.

Fordelene ved kartonen er, ifølge Ecoleans hjemmeside, bl.a., at der forbruges mindre energi ved produktionen, at emballagen vejer mindre og er lettere at producere samt at den er nedbrydelig i naturen og lettere at forbrænde.

Energiforbruget ved produktion af en mælkekarton som den kendte med såkaldt gavllukning er cirka fire gange større end energiforbruget ved produktion af en kridtpose, som den mælken fra Osted Mejeri bliver forhandlet i.

Skal der genluk på gavltoppen – i form af et PET-skruelåg (ikke politiets efterretningstjeneste, PET står her for Polyethylen-terephtalat som er det stof, de fleste plastemballager til mad og drikke er lavet af), stiger energiforbruget yderligere – og er fem gange så højt.

Men hvorfor er det så Arla har skruelåg på deres mælkekartoner? Er det intelligent? Det er det vel – hvis man har en liter mælk stående og humre i et ostelugtende køleskab flere dage. Det er der sikkert mange børnefamilier der har.

Thise har ikke skruelåg på deres mælk. Faktisk gennemførte de sidste år en undersøgelse blandt deres kunder og forbrugere af Thises mejeriprodukter, om de ville have et skruelåg. Det var der ikke ret mange der ville: De fleste vurderede, at mere emballage og mere PET ikke er foreneligt med tankegangen bag økologiske produkter.

Men Thise er ikke færdige: Nederst på deres kartoner står hvilken mælk, kartonen indeholder – i braille. Så blinde kan føle sig frem til om der er sød- eller kærnemælk i kartonen.

Summa summarum: På ingen af de to områder synes Arlas produkter at være mere end middelintelligente. Det er mere energikrævende at producere og transportere mælkekartoner med skruelåg end det er, at producere poser af calciumkarbonat.

Det er ikke specielt brugervenligt at lave et skruelåg – for det første er mælk ikke et produkt, der skal opbevares længe. For det andet ved jeg ikke om det er synderligt meget nemmere for gigtplagede at åbne skruelåget end det er at åbne gavltoppen. Til gengæld er det super-brugervenligt at gøre noget for produktets »accessibility«, dets tilgængelighed.

Det hotteste hotte og det som alle taler om for tiden er forresten brugerdrevet innovation. Så her får Thise lige et ekstra point for brugerundersøgelsen.

Hvad er den af? Her er vist nogen, der skal i hjælpeklasse. På ingen af de to prioriterede områder, er Arla i stand til at matche de mindre mejerier.

Skægt nok – For Arla er ellers de fremmeste til at hype de store udsigter for fremtiden. Vel at mærke når det gælder teknologiske fremskridt, der er lidt science fiction-agtige og udnytter en wow-effekt, men måske ikke har så meget hold i virkeligheden.

2 thoughts on “Intelligent emballage

  1. Hej Mogens

    Din indledning minder mig gevaldigt om det køleskab, jeg aldrig fik. Jeg tænker på alle de løfter, som blev givet omkring Internet-bølgen i 2000, hvor det blev gentaget i uendeligheder, at jeg snart ville få et intelligent køleskab, der selv købte ind. 

    Hvis det omtalte køleskab kommer på markedet inden for en overskuelig fremtid, så kan jeg kun anbefale skruelåget. Mælken vil unægteligt blive rystet rundt under køleskabets daglige ture ned i Superbrugsen (jeg bor fx. på tredje sal), og et skruelåg vil forhindre mælkeskvæt overalt i køleskabet.  

    I øvrigt kan jeg huske en gang i nærheden af 1980, hvor Brugsen forsøgte sig med en orange plastickande, hvori man skulle putte mælken, som blev indkøbt i en-liters plastic-poser. Miljømæssigt sikkert glimrende, men jeg husker det som en både slatten og halvsur affære.

    /Susanne 

  2. Plastickanden var en udpræget rædsel – og dengang var det måske endda rigtig PVC, de brugte til posen. Hvem ved hvad vi render rundt med af giftstoffer i systemet!

    PET er trods alt rimelig sikkert, og i dag er alle rimelig opmærksomme på det, der kaldes migration, altså stoffer der vandrer fra emballagen og ind i maden.

    Skruelåget kan være praktisk nok – fx kan mælken ligge ned – men jeg synes mælk forsvinder ret hurtigt, når det nu engang er kommet ind i huset.

    Min pointe er nok mere, at de science fiction-historier om innovation, der sælger i medierne, er noget overdrevne, og at man i stedet burde satse på de små trin.

    Jeg er fx vildt begejstret for kridt-posen. Den kan godt nok ikke ligge ned, men tanken om at den belaster miljøet mindre, gør mig glad (mælken fra Osted er forøvrigt også udmærket – men jeg synes personligt deres smør er for vandet)!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.