Friday, 9 Dec 2022

Ølfestival 2007

Danske Ølentusiaster afholder to ølfestivaler om året. Den ene om foråret, i Valbyhallen, den anden om efteråret, et sted i provinsen. Siden jeg blev medlem af Ølentusiasterne, i 2002, er medlemstallet vokset eksplosivt. Mit medlemsnummer er 3026. I dag er der 11.214 medlemmer, ifølge foreningens hjemmeside.

Antallet af besøgende på ølfestivalen er også vokst eksplosivt. Min ledsager og jeg diskuterede om det mon ikke var på tide, at den blev placeret et andet sted end Valbyhallen: Vi var der lørdag eftermiddag, der var til tider en ganske klaustrofobisk stemning og vi var taknemmelige for at festivalen i år var totalt røgfri.

Men antallet af danske mikrobryggerier er ligeledes eksploderet. De sidste opgørelser fra Når man går til ølfestival, kan man lægge en strategi. Den bliver som regel ødelagt, men så har man da en ide om hvor man skal starte. Først for sent fandt jeg ud af at min strategi burde have været at holde mig til de øltyper, jeg holder mest af – og det ville i sig selv have været umuligt. For det er India Pale Ale og Porter / Stout. Det ville have krævet hele to smagedage.

I stedet holdt vi os til de bryggerier, vi kender og holder af – mange af dem havde medbragt rariteter og eksperimenter, en god grund til at komme tidligt på festivalen. Og så besøgte vi de bryggerier, vi ikke havde hørt om. Og vi kunne hen ad eftermiddagen konstatere at der er sket meget siden vi første gang var på ølfestival (2003). Med hen mod hundrede danske mikrobryggerier kan man sagtens gennemføre en hel ølfestival uden at smage en udenlandsk øl.

Jeg har en teori om at der snart skal ske en udtynding – eller i hvert fald et udskillelsesheat – i den danske underskov af mikrobryggerier. Der er mange, mange af dem har indtil nu kunnet leve på at lave en øl, der i bedste fald kan konkurrere med standardpilsneren: Folks kendskab til øl har ikke været så stort til at de har turdet kalde møg for møg, når man trods alt skal lægge fyrre kroner for en flaske. Men jeg kan se at flere af bryggerierne strammer op og leverer øl, der konkurrerer på andet end mængden.

Man finder flere ekstremøl på festivalen – voldsomt humlede øl eller øl med meget høj alkoholprocent. Det er ikke den øl, man sætter for munden og bunder, når man har slået græsplænen. Det er heller ikke den øl, man sætter for helt unge og uøvede øldrikkere. Det er som regel øl, der kræver indsigt og trænede smagsløg for at nyde rigtigt.

Og så bemærkede jeg en anden ting: Det er øl, der er brygget med amerikansk humle, der var flest af. Den relativt nye humlesort, Simcoe, som giver en citrusagtig aroma og i øvrigt minder om Cascade fandt jeg mange steder – og på amerikanske hjemmebryg-sider roses den til skyerne. Den er også dejlig, så når vi igen kommer i gang med vores lille hjemmebryggeri, må vi få fat i en portion.

De klassiske europæiske humlesorter fandt vi ikke mange steder – vi nåede desværre ikke at kigge forbi Per Kølsters stand med Dansk Humle, fordi vores opmærksomhed blev fanget af Maltbazarens udstilling af herligt isenkram, men måske er der en mindre revolution på vej med dansk egns- og sæsonøl, brygget på dansk malt, dansk gær, dansk vand og dansk humle. Per Kølster og Carlsbergs brygmester, Jens Eiken, præsenterede i hvert fald i sidste nummer af Ølentusiasten et ølmanifest, der har meget sympatiske træk, blandt andet fordi de fokuserer på brugen af lokale råvarer og på sæsonvariation. 

På billedet af notesblokken vil man se at det der med strategier ikke lige er mig. Det bør måske nævnes, at billedet viser den første side med noter – de er altså skrevet inden øllet blev hans skæbne. Senere bliver skriften endnu mere ulæselig … Men vi smagte bl.a.:

Ølfabrikken
Et lille bryggeri, der endnu ikke har skuffet. Stærkt inspireret af den amerikanske bryggestil, med kraftigt humlede og voldsomt maltede øltyper. På festivalen havde de en ny Summer IPA, som jeg sagtens kan forestille mig vil gøre godt på en fortovscafe her i nærheden, når nu sommeren kommer. En lys IPA, med en fin balance mellem malten og amerikanske humletyper (blomsterduften tyder på at den er tørhumlet).

Og den gammelkendte 100 g IPA, hvor maltkarakteren ikke er så kraftig, men hvor humlingen når ekstreme højder: Den første portion humle er på 100 gram – og hvert femte minut tilsættes en portion humle, der er 100 gram større end den første. I alt 700 gram. Det er ikke en øl for svage sjæle, men holder man af humle har man det lidt som Joakim von And, når han boltrer sig i sine penge som en delfin.

Raasted Bryghus
Også et af de bryggerier, der sjældent skuffer – omend de ikke svinger sig helt op på samme højder som Ølfabrikken. Her smagte vi Über-pils, en meget maltet og humlet pilsner, der på trods af en svag aroma af hengemt gymnastikpose i næsen var en pilsner, som de skal være. Vil være fremragende på et frokostbord. Bryghusets IPA var med cascade-humle, og måske hverken knap så fyldig eller blomsteragtig som jeg foretrækker dem.

Stensbogaard
Et gårdbryggeri på Midtfyn, som havde medbragt øl med numre. Jeg fik ikke noteret numrene – men jeg smagte en perle-variant og en mørk type, hvor det karakteristiske var malten. Humlen var ikke så fremtrædende, men på min blok står der (på en af de andre sider) at de ved, hvad de laver. Det må betyde, at jeg har kunnet lide det …

Plan B
Cafe Plan B har selv brygget en øl! Og den er god. Den hedder Skråplan – antagelig fordi den har en større alkoholprocent, end man er vant til her til lands (skråplan var det navn, Plan Bs indehaver havde tiltænkt Stereo Bar, som de har indrettet til ølsted i tre etager). Den er vældig humlet, meget i stil med Ølfabrikkens Summer IPA, men lidt kraftigere i smagen. Jeg bliver nødt til at sætte mig ordentligt ind i sagerne og smage begge øl i større glas – måske på Plan B!

Nøgne Ø
Brygmesteren fra Nøgne Ø, Kjetil Jikiun, var til stede på ølfestivalen og skænkede gavmildt ud af bryggeriets nyeste, porteren Dark Horizon, der ikke er i handelen endnu, men som nok skal blive en sællert, i hvert fald hvis man er til de stærke mørke. Med en alkoholprocent på 16 og meget dybe og sammensatte smagsnuancer er dette heller ikke en øl for tøsedrenge – men hvis man kan lide kaminild, irske ulvehunde og whisky er dette øllet. Jeg kan næsten ikke vente! PS: Ser netop, at de norske social- og sundhedsministerium har tvunget bryggeriet til at nedlægge deres website. I Norge er det forbudt at reklamere for alkohol, og Nøgne Ø har forbrudt sig, idet »flere steder er ølflasker afbildet«.

Amager Bryghus
Her laver de godt og kraftigt øl – vi fik deres Batch One, en American Strong Ale med god humling og fyldig smag og en Christianshavns Pale Ale, også en velhumlet og kraftig øl – med en lidt mildere alkoholstyrke. Begge øl, jeg vil kigge efter på cafeer og i specialbutikker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *