Lad det være sagt med det samme: Man kan nok ikke forsvare at tage til Holland for øllets skyld. Ølbaren tArendsnest (Ørnereden) som vi opsnusede straks efter ankomsten til Amsterdam synes at være det sted, der har det største udvalg. De oplyser selv på hjemmesiden at der er 50 bryggerier i landet, og de fleste af bryggerierne er repræsenteret med et eller flere bryg. I Danmark er der cirka dobbelt så mange.
Men man får et godt indtryk af det hollandske øl. Vi smagte bl.a. De snaterende Arend, og en IPA fra SNAB. Jeg vil vove mig ud i at konkludere, at de hollandske øl først og fremmest er øl til tørst, til forskel fra de belgiske naboers øl, der typisk er smage-øl som man af mange forskellige årsager ikke bør drikke for tørstens skyld. Men det har jo også sin charme – og jeg blev bestemt ikke skuffet over hverken ørnen eller de alternative bryggere!
Det glædede faktisk en ølentusiast som mig at finde et ordentlig ølsted i Amsterdam. Ellers er billedet ret trist: Uanset hvor man vender sig hen er det Heineken, der sidder på baren, suppleret med Dommelsche og Gulpener, der er lige så ensartede og karakterløse.
Mange steder kan man heldigvis også få en Hertog Jan, som er en trappist-type (light-udgave af Leffe også her i en mørk og en lys udgave), eller en Wiecks, som er en ganske forfriskende witbier, altså en hvedeøl, som falder fint hvis man spadserer langs kanalerne i sommervarmen.
Man kan, så det ud til, formedelst 11 Euro få en rundvisning på Heineken-bryggeriet. Det undlod vi!
Skriv et svar