Friday, 9 Dec 2022

BØLE-mad!

Et nyt begreb! BØLE-mad er min egen danske oversættelse af begrebet SOLE-food. Som igen er et spil på begrebet soul food, den mad, Sydstaternes sorte i USA tilberedte. Ordet SOLE er her et akronym for sustainable, organic, local, ethic. Det, der på dansk kunne omskrives til BØLE-mad: Bæredygtig, økologisk, lokalt, etisk.

De fire principper burde i virkeligheden styre vores madvalg her til lands. Jeg har før været inde på begrebet localvore og de fordele, det indebærer – for lokalsamfund, økonomi, ernæring, fødevaresikkerhed osv. – men SOLE-food er mere end det. Lad mig lige (med fare for at blive beskyldt for at være forudsigelig) rekapitulere:

Begrebet bæredygtig er centralt for hele SOLE-food-begrebet. Det er den målestok, de andre begreber skal sættes op mod. Et eksempel er det, der kaldes det globale fodaftryk, som betegner det antal hektar, vi anvender pr. person. I den vestlige verden afsætter vi et temmelig stort fodaftryk. The Footprint Network giver en glimrende oversigt over forholdet mellem efterspørgsel og biokapacitet, altså hvor meget denne udpinte klode egentlig kan levere.

Her kan man bla. se, at EU25s fodaftryk er det næststørste – med knap 5 hektar / person, kun overgået af USA med godt 9 hektar pr. person. Til sammenligning bruger en Afrikaner (og her er åbenbart ikke gjort forskel på Nordafrika og landene syd for Sahara) under 1 hektar pr. person.

Det betyder, at vi, når vi køber mad, ikke kun skal se på om den er billig, kan holde sig længe og har en lav fedtprocent, men at vi måske skal begynde at interessere os mere for – og efterspørge – mad, der har et bæredygtig energiregnskab. Hvor stort et CO2-udslip har der fx været ved produktion, transport og oplagring af vores mad?

Og faktisk er det bæredygtige det, jeg overvejende mener med Ø for økologi – økologi har for mig ikke så meget at gøre med sundhed og dyrevelfærd som det har at gøre med dyrkningsmetoder, der ikke belaster naturens kredsløb, det vil sige uden vækstfremmer, kunstgødning osv..

Men økologi-begrebet skal sættes overfor det bæredygtige. Det er derfor, jeg tidligere har argumenteret for at hvis de økologiske løg kommer fra Argentina, er der en bedre økonomi i at vælge de danske, konventionelle.

Og her kommer det tredje bogstav ind: Lokalt. Man bør så vidt muligt vælge lokale produkter. Af mange årsager – en af dem er fødevaresikkerhed og sundhed.

Tag som eksempel fugleinfluenzaen, som man blandt andet kan få af at spise kød fra syge fugle. Forleden afslørede The Guardian, at britiske kalkunfarme, ramt af fugleinfluenza, trods forbuddet havde sendt fugle til Ungarn – en nyhed, der for nylig blev fulgt op af en meddelelse om at de fugleinfluenza-vira man har fundet i engelske og britiske fugle genetisk minder mere om hinanden end den virus, man finder i vilde fugle.

Eller tag den Pangasius, jeg tidligere har skrevet om (Start dagen med en gratis fisk og Start dagen med en gratis fisk II). Den optræder nu på amerikanske menukort under den falske varebetegnelse havbars, skriver Washington Post.

Det sker samtidig med at man (jeg vil ikke sige hvad sagde jeg) har fundet spor af det kræftfremkaldende malakitgrønt, der anvendes til at bekæmpe svampe i fiskenes æg – og af Salmonella, hvilket er en alvorlig sag, især hvis fiskeavleren, som det før er set på de kanter, er rundhåndet med antibiotikaen. Så risikerer man nemlig, at der udvikles resistente Salmonella-stammer, som bliver sendt på jordomrejse på første klasse.

L som lokalt betyder selvfølgelig ikke, at man ikke må spise mad, der kommer fra fjerne lande og derfor er henvist til roer og tørrede ærter fra oktober til juli. Man skal blot betale lidt ekstra for de »eksotiske« produkter. Og man skal ikke regne med at det er der, slagtilbuddene findes (hvem vil også løg fra Argentina hvis de danske er lige så tilgængelige – og jordbær og asparges fra Kenya er strengt taget ikke nødvendige uden for sæsonen).

Det sidste bogstav – E for Etisk – er det, der er sværest at fortolke i praksis. En ting er, at vores mad ikke skal koste menneskeliv – som det fx har været tilfældet med børneslaverne på de Ghanesiske kakaoplantager – og unødig lidelse for dyrene – som det er tilfældet med de fleste danske slagtesvin.

En anden ting er de mere følelsesmæssigt betonede aspekter. Fornylig skrev jeg om GMO, at en fransk professor udtaler, der ikke er nogen biologiske eller sundhedsmæssige risici ved dem. Meget af den frygt, folk nærer for GMO skyldes følelser og uvidenhed. Det står jeg inde for: Hvis der fx sker økologiske katastrofer på grund af GMO-planter, er det ikke teknologiens skyld.

Det er på grund af det, man kunne kalde »monopol og monokultur«. Det er derfor, man ikke ukritisk skal gå ind for GMO og derfor. man skal være på vagt over for GMO-fortalere og lige checke en ekstra gang, hvem der har økonomiske interesser i deres udtalelser.

Det er en vanskelig verden vi lever i – jeg er godt klar over, at BØLE-mad er vanskeligt at forholde sig til. Og det blå-rød-grønne BØLE-mærke er nok heller ikke lige om hjørnet. 

Og det linker jo på sin vis tilbage til oprindelsen, soul food, for det var forbudt slaverne i USA at lære at læse og skrive. Opskrifterne blev overleveret i mundtlig form. Indtil videre er det op til os indkøbsvogsskubbere at tage initiativet og stille krav i supermarkedet, hos slagteren, hos fiskehandleren og hos grønthandleren. Og lade de gode tips og opskrifter gå videre fra mund til mund. Mere BØLE-mad på danske spiseborde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *