Restaurant Sitio

Sitio fik tre kokkehuer i Politiken. For »mad, der ikke hæver sig op over det almindelige«. Men det er al ære værd, at der nu ligger en restaurant på Kultorvet, som man kan gå på uden at føle sig til grin (diverse italiensk/mexicanske tourist traps) eller skulle suge på labben resten af måneden (MR).

Jeg valgte krabbesalat og – som en hommage til den engelske kok – Sitio Sausages and Mash. Mig narrer de ikke, det er den engelske nationalret Bangers and Mash: Pølser med kartoffelmos og løgsovs. Og som dessert chokoladefondanten med vanille- og bailey-is. På bordet kom straks hjemmebagt brød og fransk smør – var det i øvrigt ikke en oplag ide for de små mejerier at lave smør i portionsstørrelser?

Forretten lovede friskkogt krabbekød med lime, koriander og chili. Anrettet på en bund af tynde, kannellerede agurkeskiver i en rund form med salat på toppen.

Desværre var hverken lime eller koriander særlig fremtrædende – chilien startede diskret, men lagde sig så som en behagelig varm fornemmelse i munden. Krabben var dejlig frisk. Som helhed savnede jeg lidt mere caraibisk stemning og spræl.

Hovedretten ankom. Kartoffelmosen anrettet i samme runde form med to pølser og løgene fra løgsovsen hen over. Kartoffelmosen manglede desværre en del i at være kartoffelmos. Desværre havde den en anelse af det, der i branchen går under betegnelsen warmed over flavour – man kunne tydeligt smage, at det drejede sig om genopvarmede kartofler. 

Dertil kom en aldeles fraværende krydring – salt, min herre, salt – og manglende fylde. Måske er kokken bange for at fornærme nogen, men det, der gør en mos til en mos er altså smørret og mælken. Det, vi fik, var en fersk kartoffelpure.

Til gengæld var der alt, alt for meget peber i pølserne – jeg fik nærmest ondt i tungen. Men de var faste og fine – havde det blot ikke været for den lille detalje, ville det have været top-pølser.

Desserten ankom uden vanilleis. Men fondanten var lækker: En lun chokolade-kage med et nærmest flydende indhold. Og den blev suppleret fint af en kugle af bailey-is.

Til hele menuen drak vi økologisk classic fra Thisted Bryghus. Og nu lyder det måske som en gastronomisk katastrofe, Det var det såmænd ikke. Ikke i forhold til det andet slam, man kan finde på Kultorvet. Men kokken skal lære at krydre – og så i øvrigt være sin mos bekendt.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *