Wednesday, 7 Dec 2022

Fantasilegetøj til 2007

Starchefs har lige udsendt en liste over det legetøj, der vil stå i alle molekylære gastronomers køkken i 2007. Jeg ved ikke med den molekylære gastronomi, som jeg før har været inde på. Nogen gange forekommer den mig lidt … phtjah, skal vi sige: Tendentiøs. Men se her – to af dem synes jeg virker interessante (jeg får aldrig, aldrig brug for dem i mit køkken, det ved jeg):

  1. Anti-grill (den lynfryser alting og kan bruges til sous-vide, altså vacuum-tilberedninger)
  2. Cook and Hold – demoen virker ikke helt på min computer, men det er en konvektionsovn med en mikroprocessor, der styrer, hvornår retten er færdig, baseret på vandindhold osv. — altså, hvis du nu ved, du har brug for at sove rusen ud OG få en perfekt stegt pattegris nytårsdag …

Der er mere legetøj her … og så godt nytår!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *