Økokrig i England

Det er ikke kun i Danmark forbruget af økologiske madvarer er i stigning. The Guardian skriver i dag, at salget af økologiske produkter er steget med 30% i England. Ifølge The Soil Association er økologiske produkter ikke længere kun noget, velstående borgere køber: Halvdelen af alle forbrugere i de økonomisk og socialt mest udsatte grupper køber i dag økologiske produkter.

Men der er en havkat i hyttefadet: De store supermarkeder – i England er det Tescos, Sainsburys, Waitrose og Asda (som er en underafdeling af WalMart) vil gerne have deres del af kagen. Og når supermarkeder skal have deres del af kagen foregår det ved at de skubber mindre producenter ud af markedet til fordel for deres egne mærker – også kaldet private labels.

Godt nok er det de samme varer, supermarkederne har på hylderne hele tiden, men mulighederne for at etablere sig som producent af økologiske madvarer bliver begrænset, variationerne i udbuddet forsvinder, og kvaliteten bliver alt for ensartet og ikke nødvendigvis den højeste – præcis som vi i dag kender det fra fx Coops eget X-tra. 

Metoderne kan være mange forskellige: Priserne kan være dumpede, så de private labels faktisk bliver solgt med tab, der kan være tale om direkte piratvirksomhed, i form af kopiering af mindre virksomheders opskrifter eller supermarkederne kan presse producenterne på prisen.

HVis vi som forbrugere skal undgå et alt for ensartet vareudvalg, skal vi nok se os godt for – også når det gælder økologiske produkter. Vi skal lede efter produkter fra mindre producenter og undgå at købe supermarkedernes private labels.

Soil association arrangerer i perioden 2-17. september en Organic Fortnight – herhjemme er der i denne weekend Økologisk Høstmarked med åbent hus hos de økologiske landmænd.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

2 svar til “Økokrig i England”

  1. angela Avatar
    angela

    Hej Mogens Bisgaard,
    Jeg synes netop at have hørt at danskerne svigter økovarer og at salget er faldet!?

    I den forbindelse kunne det være interessant at vide om det er fordi danskere er så tilbudsfikserede, eller vil vi stadig heller have et dyrt samtalekøkken end at tilbedere og spise sund mad?

  2. Mogens Bisgaard Avatar
    Mogens Bisgaard

    Det er et interessant emne at tage op! Jeg har faktisk hørt det modsatte – at forbruget af økologiske varer stiger i Danmark, så der faktisk er manggel (i modsætning til for et par år siden, hvor økomælken blev blandet med den konventionelle på grund af manglende salg). Det skal undersøges nærmere. Og der er som du antyder vel heller ingen tvivl om, at madinteressen herhjemme stadig er mindre end interessen for samtalekøkkener – og det er klart et emne, der trænger til at bive bedre belyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *