Sunday, 27 Nov 2022

Hjemmebrændte figner

Så er der figner! Figen er ikke kun god som dessert, men kan anvendes til utallige retter i det salte og søde køkken. Prøv for eksempel at servere parmaskinke og figen sammen i stedet for melon. Eller prøv at servere gedeost sammen med figner: Her er tale om ægteskaber, indgået i himmelen. Men her kaster vi os over klassikeren: Brændte figner.

Tag 12 figner (til fire personer) og læg dem i en ovnfast skål, der skal passe nogenlunde i størrelsen. Smelt 2 dl rørsukker i en pande og hæld det over fignerne. Sæt det hele i ovnen 20-30 minutter ved 200°. Når det er bagt og afkølet, serveres det med 10% yoghurt, rørt med citronsaft, reven citronskal og evt. en smule vanille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.