Friday, 9 Dec 2022

Superkvæg i reagensglas

En gruppe forskere fra USA, New Zealand og Australien annoncerede i fredags, at de har kortlagt koens genom – dvs identificeret de gener, der indgår i koens arvemateriale. Forskerne har fundet genvejen til de egenskaber, der giver den bedste mælke- eller kødproduktion eller har den bedste modstandskraft mod kvægsygdomme.

Det er de egenskaber, kvægavlerne har søgt efter gennem årtusinder. Men hvor kvægavlerne har skullet bruge mange generationer på at udvælge de rette dyr til avl, vil fremtidens forædlingsarbejde foregå i reagensglas og petriskåle.

Forskerne har koncentreret sig om de mest almindeligt avlede racer inden for kvægbrug: Mælkeracerne Rød, Holstener og Jersey samt kødracerne Angus og Limousine – det oprindeligt indiske Brahman-kvæg er også blevet kortlagt, idet denne kvægrace egner sig bedre til mælkeproduktion i det amerikanske klima end europæisk malkekvæg.

Brian Dalrymple fra det australske CSIRO, som leder projektet, siger at forskerne nu vil koncentrere sig om at analysere data og gøre dem anvendelige for industrien: »Når vi kender de gener, der har betydning for mørheden kan vi forudsige hvilke dyr, der, når de får en bestemt type foder, producerer kød, der altid har den samme mørhed og fedtmarmorering«.

Spørgsmålet er så bare, om forskerne har overvejet de etiske problemstillinger i forbindelse med den nye teknologi. Det er klart, at der på kort sigt kan være fordele for dyrene.

For eksempel bør det ikke længere være nødvendigt at avle belgisk blå, en kvægrace, der er herostratisk berømt for sit fantastiske kødkvalitet og som har en muskeltilvækst, der umuliggør, at den kælver naturligt.

Men der er også klare ulemper. For det første vil der hurtigt opstå interesse i at tage patent på gener og kvæg-typer, ganske som man i dag kender det fra genteknologien – og det vil betyde, at mindre producenter skal betale en afgift til ejerne af genet eller gensekvensen, for at få lov til at producere kvæg med bestemte egenskaber. Debatten i weekendens aviser om Monsantos ansøgning om patent på metoder til fremavl af magre svin er et godt eksempel.

Og for det andet er Dalrymples scenario jo nærmest gefundenes fressen for mega-aftagere af standardiseret kød, som fx McDonalds. Det betyder på længere sigt, at variationerne i landbruget vil forsvinde: Det bliver økonomisk attraktivt for kvægproducenter over hele verden at producere standardkød til fastfood-industrien. Hvis de har betalt licens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *