Wednesday, 7 Dec 2022

Den gastronomiske kløft

Den seneste udgave af Landbrugsraadets magasin, FoodCulture, bringer en undersøgelse til torvs, der viser, at kampagnen faktisk har virket. Forbruget af frugt er fordoblet siden 1998. Susanne Tøttenborg fra "6 om dagen"-kampagnen mener dog stadig, at frugt-forbruget er skævvredet: Det er de bedst uddannede, der reelt spiser mere frugt, mens især mænd med lavere uddannelse ikke spiser mere frugt end de har gjort før.

Denne undersøgelse viser igen med al ønskelig tydelighed, at der er en gastronomisk skævhed i Danmark: Groft sagt, tror jeg sagtens man kan sige, at 20% af befolkningen, mere eller mindre kender og lever efter kostrådene og er i stand til at lave mad derefter – mens 80% af befolkningen ikke gør og kan.

Det er muligt, at det fokus, der har været på mad – fx i form af madprogrammer i tv – i det seneste tiår har bevirket, at der er flere, der ved mere om mad.

Men det er samtidig min påstand, at kløften mellem dem, der ved noget om mad, og dem, der ikke ved noget om mad, samtidig er blevet større Det skyldes blandt andet, at der i dag ikke er nogen tradition for at udbrede viden om mad.

I skolerne lærer børn – i de fleste tilfælde – ikke at lave mad, de lærer ikke hvordan, man skal gennemskue råvarekvaliteten og de lærer ikke, hvordan man skal læse en varedeklaration.

Man behøver ikke gå længere end til public service-tv, for at finde eksempler på hvor galt det kan gå: I TV2-programmet "Så kan I lære det", fik personer, der overhovedet ikke kunne begå sig i et køkken, røfler for åben skærm.

I mange andre dokumentarprogrammer ser man eksempler på mennesker, der lider af voldsom og i nogle tilfælde endda livstruende overvægt.

Det er min tese, at det hele hænger sammen med vores manglende viden om mad. På Århus Handelshøjskole har forskerne fundet ud af, at moderne forbrugere i mange tilfælde vælger en bøf uden tydelig fedtmarmorering frem for en fedtmarmoreret bøf – udelukkende fordi den ser sundere ud. Når de har stegt den, bliver de skuffede over at den er tør og smagløs.

Samtidig er reklamerne fyldte med mere eller mindre skjulte budskaber om at madlavning og indkøb er besværligt og bare skal overstås.

Risikoen er, at sådanne skuffelser – måske især for dem, der ikke er i stand til selv at sætte sig ind i de grundlæggende begreber – på længere sigt kan føre til at mange fravælger at lave maden selv, falder for reklamernes budskab og griber til de lette og i nogle tilfælde mere usunde løsninger fra industrien og fast-food branchen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *