Monday, 20 Mar 2023

Bæredygtig?

 Overvejede mit løgindkøb i den lokale kvickly. Man kunne vælge mellem de økologiske løg og de »konventionelle« løg. Jeg valgte de konventionelle. Godt nok har jeg egentlig mest lyst til at købe økologiske løg: Det er noget med miljøet, noget med at begrænse brugen af gødning og sprøjtemidler. Så jeg var lige ved at kaste dem i kurven. Så læste jeg nærmere på skiltene: De »konventionelle« løg kom fra Tyskland. De økologiske løg fra Argentina. Jeg tror ikke, det er en økologisk roer, der har fragtet løgene fra Sydamerika. Jeg valgte de konventionelle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *