| Madkultur | Søg | 328 bøger | 204 blogs | Kvalitet | Om madkultur |
Salat er i dag fællesbetegnelsen for en masse forskellige bladgrøntsager:
Fra de klassiske varianter hovedsalat og romainesalat (eller kos-salat) og krølsalat er sortimentet i dag udvidet til også at omfatte fx. icebergsalat, en sort, der er udviklet i Californien for at få mest mulig salat på mindst mulig plads.
På det seneste er primeur-blade, fx rucola, sennep, spæd spinat mv. også blevet en del af salat-begrebet.
Salat har sin oprindelse i lilleasien - dvs det område, der i dag udgøres af Tyrkiet, Irak og Iran. Salatfamilien elsker kølige omgivelser, man finder i bjergene i området. Den eneste salatplante, der har det godt med varme er romainesalaten - det alternative navn kos-salat antyder at den er dyrket i det græske øhav.
Det var romerne, der startede med at spise salat (og skrive om det). Til at begynde med som en afslutning på måltidet - men senere som en indledning til måltidet. Salat antages nemlig at stimulere appetitten. Salaten bredte sig hurtigt til resten af Europa - og via Columbus kom den til den nye verden.
En god salat behøver ikke bestå af andet end salat og dressing af olie, citronsaft og/eller vineddike, salt og peber. Man kan forstærke med andre krydderier - friske krydderurter, sennep eller hvidløg - efter behov.
Det er i sagens natur de grove salater, der har det bedst som hovedbestanddele i den type salater, der kan udgøre det for et helt måltid. Det gælder for eksempel romaine-salaten. Det er typisk også de salater, der smager af noget, der har det højeste næringsindhold - en romaine-salat indeholder således ti gange så meget A-vitamin som en iceberg-salat, ligesom indholdet af folinsyre - og i øvrigt mange andre mikronæringsstoffer er højere.
Det vil således ikke klæde den klassiske græske salat at servere den med iceberg-salat. Den i realiteten en måde at servere (feta)ost: Med tomat, agurk, løg, oliven, hårdkogte æg og evt. ansjoser på et leje af salat. Det skal være kos-salat. Det samme gælder for en Caesar-salad (kylling og brødcroutoner med en mayonnaisedressing).
Opskrifter
Agurkesalat
Asiatisk / Caribisk bøf
Bagt rødbede, gedeost, salat med pecannødder og orangedressing
Biksemad med refleksioner: Biff Rydberg
BLT: Bacon, salat og tomat
Bøf i kaffe - salat med chili-appelsin-flødedressing
Chili med svinekød, søde kartofler og sorte bønner
Couscous som paella
Det burde have været burmesisk (det blev en bøf)
Europa I: Røræg med græskarolie (Kernöl-Eierspeis)
Flyt uden pizza (II): Crostata af nektarin og blåbær
Flyt uden pizza: Paneret kylling med coleslaw, krydret majs og bagt kartoffel
Fra julebordet
Grydestegt kylling
Græsk salat (eller deromkring)
Gulerodssalat med sesamfrø og pistachier
Halvfjerdserne: Bøf lindstrøm med mos og sovs
Helligtrekonger: Skinke med kaki og granatæble
Hindbær-vinaigre
Hjerne, skank, rucola, fennikel, jordbær
Hverdagsvildt: Kronhjortebøf, bagt rosenkål, salat af selleri og æble
Insalata Caprese - tomat, basilikum og mozarella
Italiensk ekstravaganza
Klassiker II: Coq au vin
Klipfisk II: Klipfisk med æg og løg
Manden der spiste hest
Muslingesalat fra Goa
Pølsesnak: Kartofler med chorizo
Ratatouille III: Confit Bayildi
Rokkevinger med favabønner og julesalat
Salat med avocado, appelsin og jordskok
Salat med mormordressing
Soul Food I: Avocado med ansjos og stenbiderrogn
Soul Food IV: Vandmelon med vodka og creme de cassis
Spaghetti med rød peber, kapers og ansjos, kylling med fyrre fed hvidløg, brød, creme brulée med chocoladegranita
Squash-kager
Sten. Mel. Pizza.
Torden og lynild: Pasta med kikærter
Trope: Skibbruden kylling (Shipwreck Chicken Stew)
Ølmarineret bøf
Sektioner
Holdninger (273)
Opskrifter (157)
Anmeldelser (34)
På nettet (45)
Bog, skærm og lærred (34)
I sæson (med opskrifter)
Æbler (9) , Østershat (3), Avocado (3), Banan (6), Bladselleri (10), Blomkål (4), Chili (31), Citron (48), Figen (3), Græskar (7), Grønkål (6), Gulerod (20), Hvidløg (53), Kartoffel (23), Knurhane (1), Løg (98), Majs (13), Peberrod (1), Persille (52), Rødbede (5), Sød kartoffel (3), Salat (40), Sild (8), Squash (7), Tomat (36)
Twitter
bisgaard: Mmmh ... Smoked stout. #fb 
Slow Food
1. november: Mød vinmanden Carlo Merolli
22. november, Nordic Food Lab: Tang som fødevare og gastronomisk fornyelse
Terra Madre Dag DK
Terra Madre 2010
Oprør fra maven
Fremtidens mad-indkøb
Alt godt fra køleskabet
Er alle gået i vinterhi?
Risengrød
Udvalgt artikel
Fødevareindustrien er den ny tobaksindustri
Fødevareindustrien giver (fede) forbrugere personligt ansvar for deres sundhed og lancerer nye, sunde og måske endda »sundheds … Læs mere
Seneste kommentarer
Re: Bladbedestilke med citron, ansjos og hvidløg
herlig måde at bruge stilkene på. smager rigtig dejligt. … Læs mere
Re: Clean label (at trutte i)
Jeg mente nu heller ikke at Pollan og Clean Label-bevægelsen har noget til fælles! Men sådan som det fremstilles på Baking Management-hjemmesiden, ser det ud som om Clean Label er en hjælp til "bevidste" forbrugere – og det mener jeg bestemt ikke det er.Så jeg er her helt på linie: Der skal stå på etiketten, hvad der er i varen, så man har mulighed for at vælge.Fordi noget har et e-nummer er det jo ikke giftigt. Men de færreste ved, hvad numrene står for. Har sågar hørt en undersøgelse refereret, hvor nogle respondenter mente, at "jo højere nummer des farligere". … Læs mere
Re: Clean label (at trutte i)
Jeg tror bestemt ikke at Michael Pollan vil tages til indsigt for clean label strategien.
Jeg mener til gengæld, at du har fuldstændig ret i, at fødevare industrien og detailhandlen med British Retail Association i front vil gøre meget for at kunne bevare de billige "edible food like substances", som Michael Pollan definere fødevareindustriens produkter, der fylder hylderne i supermarkederne. Det vil de gøre ved at slagte E-numrene på clean labels hellige alter og erstatte dem med andre ingredienser, der, som du beskriver, har samme funktionelle effekt, men ikke skal deklareres som et tilsætningsstof. Ud over stivelse gælder det blandt andet funktionelle proteiner fra mælk og soja, farvende fødevare som rødbede osv.
Nej lad os få gjort det klart hvad det handler om og få alle de funktionelle ingredienser på labelen, så forbrugerne kan træffe nogle reelle valg mellem fødevare med eller uden funktionelle ingredienser.
… Læs mere
Statistik
110534 hits (5 i dag)
