| 10-09-2010 | |||||||||||||||||
| Madkultur |
|
||||||||||||||||
Salat![]()
Salat er i dag fællesbetegnelsen for en masse forskellige bladgrøntsager: Fra de klassiske varianter hovedsalat og romainesalat (eller kos-salat) og krølsalat er sortimentet i dag udvidet til også at omfatte fx. icebergsalat, en sort, der er udviklet i Californien for at få mest mulig salat på mindst mulig plads. På det seneste er primeur-blade, fx rucola, sennep, spæd spinat mv. også blevet en del af salat-begrebet. Salat har sin oprindelse i lilleasien - dvs det område, der i dag udgøres af Tyrkiet, Irak og Iran. Salatfamilien elsker kølige omgivelser, man finder i bjergene i området. Den eneste salatplante, der har det godt med varme er romainesalaten - det alternative navn kos-salat antyder at den er dyrket i det græske øhav. Det var romerne, der startede med at spise salat (og skrive om det). Til at begynde med som en afslutning på måltidet - men senere som en indledning til måltidet. Salat antages nemlig at stimulere appetitten. Salaten bredte sig hurtigt til resten af Europa - og via Columbus kom den til den nye verden. En god salat behøver ikke bestå af andet end salat og dressing af olie, citronsaft og/eller vineddike, salt og peber. Man kan forstærke med andre krydderier - friske krydderurter, sennep eller hvidløg - efter behov. Det er i sagens natur de grove salater, der har det bedst som hovedbestanddele i den type salater, der kan udgøre det for et helt måltid. Det gælder for eksempel romaine-salaten. Det er typisk også de salater, der smager af noget, der har det højeste næringsindhold - en romaine-salat indeholder således ti gange så meget A-vitamin som en iceberg-salat, ligesom indholdet af folinsyre - og i øvrigt mange andre mikronæringsstoffer er højere. Det vil således ikke klæde den klassiske græske salat at servere den med iceberg-salat. Den i realiteten en måde at servere (feta)ost: Med tomat, agurk, løg, oliven, hårdkogte æg og evt. ansjoser på et leje af salat. Det skal være kos-salat. Det samme gælder for en Caesar-salad (kylling og brødcroutoner med en mayonnaisedressing). Opskrifter
|
Sektioner ![]() I sæson (med opskrifter) Twitter Slow Food Oprør fra maven Udvalgt artikel Seneste kommentarer Statistik
|
||||||||||||||||
| Design og tekst på madkultur.dk er © Mogens Bisgaard, KONKRET PR & Kommunikation 2006-2010 | |||||||||||||||||