21.01.10 | Holdninger | 3 Kommentarer | 355 hits |

Stort forbrug af svinekød kan føre til overvægt, skrev Børsen i sidste uges fødevaretillæg . Baggrunden var en undersøgelse fra GfK viser, at såkaldte heavy users af svinekød er heavy i mere end en forstand: 33 % af husstandene med børn har en gennemsnitlig BMI på mere end 24,9 kg / m². Den tilsvarende procentsats for hele Danmark er 25,8 %.

Overskriften er selvfølgelig det rene vrøvl. Det svarer lidt til at sige, at storken kommer med de små børn: Antallet af storkeobservationer og børnefødsler har nemlig traditionelt været størst om foråret, så man kan godt vise en statistisk sammenhæng (og nu, hvor storken officielt er uddød , ser vi selvfølgelig også at der fødes færre børn).

I artiklen er der forskellige bud på hvorfor gruppen af heavy svinekøds-users er så tung. Sociolog, fhv. fremtidsforsker, Birthe Linddahl Hansen mener det fordi gruppen består af ældre og uddannede, der holder af de klassiske retter. Ernæringsepidemiolog Berit L. Heitman mener, der er tale om tilfældigheder.

Her på bloggen er vi selvfølgelig ikke blege for at komme med et bud: Mens man finder heavy oksekøds-users i København og Østjylland, finder man heavy kyllinge-users i Jylland (primært Østjylland) og heavy svinekøds-users som der står, uden for København.

Derfor kan jeg ret tydeligt lugte hørmen af rådden banan – geografernes betegnelse for de dele af Danmark, der er præget af landsbydød, lukning af butikker og generelt forfald. Den rådne banan strækker sig ned over Vestjylland, det sydfynske øhav og slutter på Lolland-Falster. Her er det tale om økonomisk afvikling snarere end udvikling.

Modsætningerne er hovedstadsområdet og det, man kalder »den østjyske metropol«, byerne fra Kolding til Århus, hvor der netop er gang i den og god økonomisk vækst. Det er velkendt at folk med penge spiser mere sundt end folk uden penge – og de har muligvis også stadig tilbøjelighed til at forkæle sig selv med en rød bøf om fredagen, så de fremstår som heavy oksekøds-users.

Hvis man nu bor i et af forretningsmanden Låsby Svendsens rådne huse mellem rapsmarkerne i den rådne banan, og købmanden i landsbyen forlængst er lukket vil man nok ikke have samme tilbøjelighed – endsige de samme økonomiske muligheder. Man bor nærmest i det, amerikaneren kalder en food desert – en madørken. Så er de vigtigste madkriterier at det er billigt – og at det kan holde sig.

For den eneste indkøbsmulighed i nærheden er formentlig et af Dansk Supermarkeds hypermegasuperindkøbstempler med »alt fra sushi til svømmebassiner«. Har man en bil eller kan låne en – for det er nemlig nødvendigt, hvis man skal bede i sådanne templer – køber man stort ind en gang om ugen (eller måske en gang om måneden).

Og man køber de billigste kalorier: Færdigretter, cola (måske kan man få tre liter for en tyver?), toastbrød (!) og, hvis det skal være lidt festligt: Svinekød, færdigfritter og Knorrs pulversovs. Svinekød er nemlig (ligesom i øvrigt kylling) forrygende billigt – op mod jul så jeg tilbud på svinekam til 28 kroner kiloet. Svinekød er billigt,

• fordi svinene nærmest kan stables i stalden (ingen interesserer sig synderligt for deres forhold) og vokser eventyrligt hurtigt
• fordi danske svineproducenter sætter penge til på at producere svin i alt for massive mængder
• fordi svinene fedes op i Tyskland, hvor foderet er billigst og
  
• fordi svinene derefter transporteres til Polen, hvor slagteriarbejderne er billigst (det er polske bønder, der er blevet arbejdsløse, fordi deres jord er overtaget af amerikanske og europæiske storproducenter, men har fået an offer they can't refuse and no medical plan) – og så køres tilbage igen, hvor de bliver til en del af bananens coronare thrombose.

Vi har at gøre med det, der kaldes en lose-lose situation.

Her er løsningen ikke hverken sundhedsfremmende fødevarer, GMO eller andre tech fixes. Løsningen er derimod social engineering: Vi skal have vendt udviklingen, og i det indgår, at vi skal have skabt et demokratisk fødevaresystem, der baserer sig på lokal produktion af højkvalitetsprodukter.

Og nej, højkvalitetsprodukterne bliver ikke dyrere. Måske kan de forekomme sådan ved første øjekast. Men de penge man betaler mere for sin svinekotelet (koteletten på billedet er fra Slagteren i Guldbergsgade, den er fra frilandsgris og cirka en tomme tyk – den kostede 26 kroner, hvis nogen er interesserede, det er en kilopris på kr 87,-, altså et godt stykke fra kiloprisen i templet) bliver i lokalsamfundet, der flytter måske endda unge mennesker uden blandingsmisbrugsproblemer ind i de tomme huse – og det er måske endda muligt at redde sig et job, hvis der bliver basis for en egentlig fødevareproduktion i lokalområdet (så der bliver flere pænge til mad).

Og der er selvfølgelig også fordele for samfundet. For:

• hvem er det egentlig, der betaler for de motorveje svinene bliver fragtet rundt på,
  
• hvem er det, der skal døje med vand i kælderen, fordi klodens lunger, regnskovene i latinamerika, bliver brændt af, så der kan dyrkes endnu mere soja til svinene,
  
• hvem skal betale omkostningerne ved at få fjernet gyllen fra de enorme underskudsgivende biofabrikker – som vores i skrivende stund endnu siddende fødevareminister ynder at kalde de moderne landbrug,
• hvem risikerer at dø af en simpel lungebetændelse, fordi de massive mængder af antibiotika, der drysses ud over smågrisene i subkliniske mængder øger risikoen for antibiotikaresistens i hele »bakteriepuljen« – og
  
• hvem er det, der skal betale for den giga-defibrillator, der skal bruges til at genoplive den rådne banan?

Mogens Bisgaard | bisgaard@konkret.dk

Re: Dansk madørken: Når svinekød bliver skurk

Flæskesteg er kongen! Din blogpost mindede mig om en analyse foretaget på vegne af Foodculture sidste år. http://www.foodculture.dk/2009/32/Aktuelt/Dansken_kender_sit_svin.aspx

700 danskere fra udvalgte byer fortalte om deres foretrukne retter med svin. Pudsigt nok er København ikke inkluderet, måske fordi vi, i følge din tese, er uden for kategori. Hvis jeg har forstået dig ret. Sådan en svinesegmentering kan man grine lidt af - i modsætning til de triste realiteter, som du tegner her. 

Re: Dansk madørken: Når svinekød bliver skurk

Morsom undersøgelse, jeg bliver helt sulten. Faktisk ved jeg ikke noget bedre end et godt stykke gris – men der går som regel længe mellem jeg får det (og det er skam med vilje).

Hvis jeg skal blive i min tese – og det vil jeg helst – er der også en sammenhæng mellem antallet af retter i ens kulinariske formåen og forekomsten af livsstilssygdomme: Mange af dem, der bor i »bananen«, kan næppe selv skrue en sylte sammen osv …

Foretrækker folk i CPH mon ikke »grisesushi« – de små magre supermarkedsudskæringer, der præsenterer sig så godt på et menstruationsbind i en plastbakke?

Viva grisen!

http://www.youtube.com/watch?v=JDihsBu_kxw

Re: Dansk madørken: Når svinekød bliver skurk

gris, næææj. og dog PATA NEGRA ikke bare tørret men også i grillet koteletform...medens solen den danser....her i min swimmingpool.

opøftende læsning:WEEKENDAVISEN 22-28 januar 2010 SVINEBARONERNES tvangsauktion samt en artikel om offentlig bespisning af skole børn i 1800-tallet.

a-m

Tilføj en kommentar

Læs også …
Der er ingen anbefalet yderligere læsning …