| 09-09-2010 | |||||||||||||||||
| Madkultur |
|
||||||||||||||||
|
08.07.08 | Holdninger | 2 Kommentarer | 268 hits |
Sommerspøg: Hold Danmark Rent med Gæmelke Miljøminister Troels Lund-Poulsen (eller »Træls Lund-Poulsen«, som Politikens At Tænke Sig kalder ham) har fået en ide, skriver aviserne i dag. En organisation, der skal gøre Danmark til det reneste land i verden. Organisationen, Hold Danmark Rent, har fået ingen andre end Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke som talsmand. Talsmanden lægger hårdt ud, her ifølge Politiken:
I sidste uge kom de to amerikanske universiteter Yale og Columbia's Environmental Performance Index, der bestemt ikke beskriver Danmark som noget nær det bedste, reneste eller lykkeligste land i hele verden. Faktisk rangerer vi – som flere medier også har rapporteret – på en seksogtyvendeplads, lidt ringere end Albanien og lidt bedre end Malaysia i en samlet miljøvurdering. Et af de parametre, verdens lande er blevet vurderet ud fra, er forholdet mellem intensivt landbrugsland og naturressourcer. Hvis man anstrenger sig, kan man måske huske sidste uges nyhed om at storken nu er uddød – og at grunden til det er at den ikke kan finde føde, fordi de vådområder, dens byttedyr lever i, forlængst er lagt under plov. Det er måske værd at citere denne sætning fra EPI'en:
Det er selvfølgelig især sætningen at det er landbruget, der forårsager ødelæggelsen af økosystemet, man skal lægge mærke til. Ikke at det ikke er et problem med det henkastede affald. Men man kan vælge at grine eller græde over valget af talsmand for Hold Danmark Rent. Jeg vælger at grine. Det kan umuligt være andet end en lun sommerspøg fra Træls Lund-Poulsens side. Lidt i stil med dengang under opgøret med universiteternes professorvælde, da de studerende valgte professoren som talsmand. Mogens Bisgaard | bisgaard@konkret.dk
Re: Sommerspøg: Hold Danmark Rent med Gæmelke Nemlig! Jeg var også ved at få kaffen galt i halsen, da jeg hørte Peter Gæmelke udtale sig i radioen om, at "Danmark skal være verdens reneste land". Jeg har derfor fluks skrevet en syrlig, men gravalvorlig blog på "Natur og Samfund", som jeg redigerer for Politiken. Man kan læse og kommentere bloggen på http://blog.politiken.dk/stoltze/ under overskriften "Danmark bliver verdens kedeligste land". God fornøjelse! 08.07.08 | m.stoltze@naturogide.dk Re: Sommerspøg: Hold Danmark Rent med Gæmelke Var det ikke Ronald Reagan, der i sin tid hævdede, at naturen er den største forurener – og Arne Melchior, der herhjemme fulgte trop med alle de visne blade som bedste eksempel på forurening fra naturens hånd? Reagans klarsyn og intellekt lever videre – og opdragekampagnens idefolk kan trøste sig med, at der står en handlekraftig sjæl som Gæmelke i spidsen – han har jo i forvejen vist sig som mand for at få ryddet op i »naturen, det billige skidt«! 08.07.08 | bisgaard@konkret.dk Læs også …
|
Sektioner ![]() I sæson (med opskrifter) Twitter Slow Food Oprør fra maven Udvalgt artikel Seneste kommentarer Statistik
|
||||||||||||||||
| Design og tekst på madkultur.dk er © Mogens Bisgaard, KONKRET PR & Kommunikation 2006-2010 | |||||||||||||||||