| Madkultur | Søg | 328 bøger | 204 blogs | Kvalitet | Om madkultur |
11.02.07 | Opskrifter | 0 Kommentarer | 369 hits |
I 1950'erne var New Orleans hovedstaden for den amerikanske bananimport. I New Orleans lå der dengang en restaurant, der hed Brennans. Kokken, Paul Blange, skabte denne banandessert og opkaldte den efter en stamkunde: Richard Foster - som ejede The Foster Awning Company (som altså solgte markiser). Foster og restauratøren, Owen Brennan, sad sammen i det udvalg, der skulle finde løsninger på den overvældende kriminalitet i The French Quarter og var i øvrigt gode venner.
Det siges, at der på højden blev tilberedt Bananas Foster af 17 tons bananer om året på Brennans. Hvordan det står til i dag, hvor New Orleans efter stormfloden ifølge nogle er blevet et symbol på amerikansk fejlprioritering og under alle omstændigheder igen hjemsted for forbrydelse og racisme, vides ikke. Nogen kalder det den bedste dessert i verden - det ved jeg ikke, men jeg ved, at desserten fremkalder nye sider af bananerne. Næste gang, der kommer en båd med bananer, kan du jo selv prøve:
- Bananer (4-6, afhængigt af størrelsen)
- Brunt sukker (et par spsk)
- Smør (et par spsk)
- Rom (et par spsk)
- Evt. kanel (en tsk)
- Vanilleis
Fremgangsmåden er som brunede kartofler: Smelt det brune sukker i en pande, tilsæt smørret. Når det er karamelliseret tilsættes bananerne (uden pyjamas) og vendes godt rundt. Varm rommen op i en potageske eller lille gryde, sæt ild til og hæld det over bananerne.
Man skal altid høre musik, når man flamberer - Anthony Bourdain foretrak som bekendt i en hommage til Apocalypse now at høre Walkürenritt - vi holdt os til Hank Williams barnebarn, Hank Williams III. Server over vanilleis. Dertil drak vi Ølfabrikkens Kaffeporter. En øl, der trods alt ikke helt kunne matche dessertens nuancer.
Mogens Bisgaard | bisgaard@konkret.dk
| << Asiatisk / Caribisk … | Functional Foods: Et… >> |
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel …
Læs også …
Der er ingen anbefalet yderligere læsning …
Sektioner
Holdninger (273)
Opskrifter (157)
Anmeldelser (34)
På nettet (45)
Bog, skærm og lærred (34)
I sæson (med opskrifter)
Æbler (9) , Østershat (3), Avocado (3), Banan (6), Bladselleri (10), Blomkål (4), Chili (31), Citron (48), Figen (3), Græskar (7), Grønkål (6), Gulerod (20), Hvidløg (53), Kartoffel (23), Knurhane (1), Løg (98), Majs (13), Peberrod (1), Persille (52), Rødbede (5), Sød kartoffel (3), Salat (40), Sild (8), Squash (7), Tomat (36)
Twitter
bisgaard: Tax increases in the sixties considered, Danes spend only 5% of disposable income on food today, not 10% as it is claimed. #fb #in 
Slow Food
1. november: Mød vinmanden Carlo Merolli
22. november, Nordic Food Lab: Tang som fødevare og gastronomisk fornyelse
Terra Madre Dag DK
Terra Madre 2010
Oprør fra maven
Fremtidens mad-indkøb
Alt godt fra køleskabet
Er alle gået i vinterhi?
Risengrød
Udvalgt artikel
Fødevareindustrien er den ny tobaksindustri
Fødevareindustrien giver (fede) forbrugere personligt ansvar for deres sundhed og lancerer nye, sunde og måske endda »sundheds … Læs mere
Seneste kommentarer
Re: Clean label (at trutte i)
Jeg mente nu heller ikke at Pollan og Clean Label-bevægelsen har noget til fælles! Men sådan som det fremstilles på Baking Management-hjemmesiden, ser det ud som om Clean Label er en hjælp til "bevidste" forbrugere – og det mener jeg bestemt ikke det er.Så jeg er her helt på linie: Der skal stå på etiketten, hvad der er i varen, så man har mulighed for at vælge.Fordi noget har et e-nummer er det jo ikke giftigt. Men de færreste ved, hvad numrene står for. Har sågar hørt en undersøgelse refereret, hvor nogle respondenter mente, at "jo højere nummer des farligere". … Læs mere
Re: Clean label (at trutte i)
Jeg tror bestemt ikke at Michael Pollan vil tages til indsigt for clean label strategien.
Jeg mener til gengæld, at du har fuldstændig ret i, at fødevare industrien og detailhandlen med British Retail Association i front vil gøre meget for at kunne bevare de billige "edible food like substances", som Michael Pollan definere fødevareindustriens produkter, der fylder hylderne i supermarkederne. Det vil de gøre ved at slagte E-numrene på clean labels hellige alter og erstatte dem med andre ingredienser, der, som du beskriver, har samme funktionelle effekt, men ikke skal deklareres som et tilsætningsstof. Ud over stivelse gælder det blandt andet funktionelle proteiner fra mælk og soja, farvende fødevare som rødbede osv.
Nej lad os få gjort det klart hvad det handler om og få alle de funktionelle ingredienser på labelen, så forbrugerne kan træffe nogle reelle valg mellem fødevare med eller uden funktionelle ingredienser.
… Læs mere
Re: Sundhedsanprisninger: Buy my snake oil …
Smukt skrevet, Mogens. Tak!
Anders www.korkoggodt.dk … Læs mere
Statistik
110409 hits (62 i dag)
