Sunday, 27 Nov 2022

Gulerodssalat med sesamfrø og pistachier

Gulerodssalaten er en vitamin- og farvebombe, der kan bruges som del af en buffet, som forret eller som tilbehør. Gulerøddernes sødme bliver understøttet af appelsinsaften og nødderne og får lidt kinky modspil af koriander og mynte. Opskriften stammer fra Maria Jose Sevillas Mediterranean Flavors. 

Den stammer ifølge forfatteren fra en cypriotisk restaurant i Sydney. Og det gør den jo højaktuel i disse enosis-dage. Til fire personer skal du bruge:

  • ½ kg gulerødder
  • Saften af ½ appelsin
  • 6 spsk olivenolie
  • 2 spsk sesamfrø
  • 2 spsk pistachie (ikke de saltede)
  • 2 spsk frisk koriander
  • 1 spsk frisk mynte
  • Salt og peber

Skræl gulerødderne og skær dem i meget tynde skiver. Blancher gulerodsskiverne, så de bevarer biddet og lad dem køle ned. Rist sesamkernerne på en tør pande og hak pistachierne. Bland appelsinsaft med de øvrige ingredienser og lad det – helst – trække et par timer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.